Tillykke med de 30 år i Danmark, e-mail!

13. marts 2013 kl. 06:2915
Tillykke med de 30 år i Danmark, e-mail!
Illustration: Big Stock.
I 1983 landede den første e-mail i en dansk indbakke. Modtageren var Keld Simonsen, der har været med siden den spæde start.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den første e-mail til Danmark blev sendt fra Holland, og var en bekræftelse af, at Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) nu havde kontakt med mcvax, der var navnet på serveren i Europa.

Keld Simonsen.
Det skete 2. januar 1983, altså for godt og vel 30 år siden. Og det blev begyndelsen på hele eventyret om e-mailen i Danmark. Keld Simonsen, der i dag blandt andet er kendt for sit arbejde i foreningen DKUUG, så nemlig allerede dengang et enormt potentiale i den nye teknologi.

Han holdt i mandags et foredrag på DIKU i anledning af jubilæet. Og selvom der er sket temmelig meget siden den allerførste e-mail, er det ifølge Keld Simonsen ikke så anderledes i dag.

»Der er ikke så meget forskel på, hvad man bruger e-mails til i dag og hvad man brugte det til dengang. Vi ville dog også gerne sende programmer rundt, men der gik noget tid, før vi kunne det. Filerne var simpelthen for store,« siger Keld Simonsen til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

E-mailen havde en anden og meget klar fordel for Keld og DIKU. De var nemlig de første i Danmark, der kørte styresystemet Unix på deres maskiner. Så de var helt alene, og gik der noget galt, var det bare ærgerligt. Der var i hvert fald ingen i nærheden at spørge om hjælp.

Men med e-mailen kunne de pludselig komme i kontakt med folk, som det før tog ugevis at få fat i. Og ikke mindst havde man kontakt til Unix-kyndige amerikanere, så tingene kunne komme til at virke igen i en fart.

Dengang var Keld Simonsen ung og havde studiejob på Center for Anvendt Datalogi (IBT) og DIKU, som også havde de to eneste mailservere i Danmark.

Snabel-a var et udråbstegn

I 1983 brugte man endnu ikke @ i e-mailadresserne. I stedet brugte man !, udtalt bang. Den første mail i Danmark blev således sendt til Keld Simonsens adresse mcvax!diku!keld.

Mcvax var den store server i Amsterdam, som alle e-mails i Europa skulle sendes omkring (se kort til højre), og man skulle skrive hele stien ud. Det kunne derfor godt blive nogle temmelig lange adresser.

Den mandshøje maskine, som man brugte på DIKU i 1983, findes stadig. Den er udstillet på Steno-museet i Århus. Og det var ikke det eneste udstyr, der skulle bruges.

»I hjørnet stod så en harddisk. Den var på størrelse med en vaskemaskine,« siger Keld Simonsen til Version2.

Selvom ingen dengang kunne have forudset, hvor stort det med internet og e-mail ville blive, havde Keld Simonsen alligevel sine anelser.

»Mit håb var, at alle ville bruge e-mail. I 1986 eller 1987 mente jeg, at det ville blive større end faxen,« siger Keld Simonsen.

Og det kan man godt argumentere for, at e-mailen blev.

Fremtiden for nettet

Også Unix, som DIKU dengang kørte som de eneste i landet, er i dag til stede alle vegne i forskellige varianter. Som bekendt er senere styresystemer som Linux og Mac OS X i familie med Unix, så kan med nogen ret kalde den unge Keld Simonsen fremsynet.

Fremtiden for nettet optager ham stadig:

»Det er som bekendt svært at spå, især om fremtiden. Men mit håb er, at verden bliver mere fri, og at man kan få lov at være menneske, også på nettet,« siger Keld Simonsen til Version2.

Og selvom der ikke længere er udråbstegn i hans e-mailadresse, så er han stadig til at få fat på ad den vej.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
14. marts 2013 kl. 22:19

Første mail i 1983, Tja det passer nok meget godt. Jeg havde dog mail boks i 1982. Men det var via radio. Men Packet radio modem gælder vel ikke rigtigt. mvh, Erik.

15
14. marts 2013 kl. 22:49

Vi taler om første Internet mail. Der har nok været andet mail, fx internt i firmaer som IBM, og på bulletin board systems. Men det var ikke systematisk og standardiseret efter en RFC.

13
14. marts 2013 kl. 15:10

Målestokken for en ny teknologis indpas i samfundet er ikke hvornår de første teknikere begynder at bruge den, men hvornår den brede befolkning begynder at bruge den forkert.

8
14. marts 2013 kl. 08:31

Men morede mig bare over, at man allerede i '82 brugte +1 :)Brevet med +1

Der var altså 31 personer der kunne lide det ;)

11
14. marts 2013 kl. 11:27

@Martin: De +31 er nok nærmere landekoden for Holland, som Keld har skrevet på aftalen, så han kan huske hvad han skal taste først for at få fat i Teus Hagen :-)

Men sjovt at se brevet. Det var dengang 1200 baud var en stor opgradering!

12
14. marts 2013 kl. 13:47

!Per: Den lurede jeg også på, og landekoderne må have været anderledes dengang, for tjekkede det nemlig, og +31 er Irland ;)

Det var nu også bare en spøg :)

Og læg lige mærke til !'et - lidt sjov må man jo have!

6
13. marts 2013 kl. 19:41

"Det må væk"

Næh nej, det der e-mail er da en grim uskik - lad os hellere tvinge alle borgere og firmaer til, at den eneste måde de kan få adgang til at kommunikere med det offentlige er gennem et kapitalfondsejet firmas pendant til Facebook.

Så kan du lære det e-mail.


Personligt er jeg nu glad for mails, så tillykke.

5
13. marts 2013 kl. 19:34

Som altid har været der

  • på trods af commercielle/person konflikter og stadigt kæmper for "projektet"...

Stort tillykke! Lars Ole

4
13. marts 2013 kl. 18:24

Hvornår kom uskikken med top-posting i email til Danmark?

7
13. marts 2013 kl. 22:30

Hvornår kom uskikken med top-posting i email til Danmark?

Da Micro$oft skabte Outlook.

Inden da brugte mange af os Usenet hvor der blev slået hårdt ned på top postings! Jeg havde en chef for et par år siden, der forbød mig at besvare mine mails inline!

mcvax!unidhp!andrew

10
14. marts 2013 kl. 11:23

Ja, der er kommet mange usikke til: Top posting, lange signaturer... og HTML mail, der ikke var så nemme at læse i Mail, elm eller mutt :-)

...!mcvax!diku!bk!peb (IIRC) og senere ...!mcsun!dkuug!pine!peb

2
13. marts 2013 kl. 14:30

Jeg var med fra på DKnet

1
13. marts 2013 kl. 10:53

Ja, jeg burde jo nok egentlig have haft læst om den slags - men det har jeg altså ikke.

Så spændende læsning om DK's første modtagne mail, adresserne og udråbstegnene. Lidt historie skader jo ikke, når det er inden for denne genre ;)