Tillykke med de 30 år i Danmark, e-mail!

I 1983 landede den første e-mail i en dansk indbakke. Modtageren var Keld Simonsen, der har været med siden den spæde start.

Den første e-mail til Danmark blev sendt fra Holland, og var en bekræftelse af, at Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) nu havde kontakt med mcvax, der var navnet på serveren i Europa.

Keld Simonsen. Illustration: Privatfoto

Det skete 2. januar 1983, altså for godt og vel 30 år siden. Og det blev begyndelsen på hele eventyret om e-mailen i Danmark. Keld Simonsen, der i dag blandt andet er kendt for sit arbejde i foreningen DKUUG, så nemlig allerede dengang et enormt potentiale i den nye teknologi.

Han holdt i mandags et foredrag på DIKU i anledning af jubilæet. Og selvom der er sket temmelig meget siden den allerførste e-mail, er det ifølge Keld Simonsen ikke så anderledes i dag.

»Der er ikke så meget forskel på, hvad man bruger e-mails til i dag og hvad man brugte det til dengang. Vi ville dog også gerne sende programmer rundt, men der gik noget tid, før vi kunne det. Filerne var simpelthen for store,« siger Keld Simonsen til Version2.

E-mailen havde en anden og meget klar fordel for Keld og DIKU. De var nemlig de første i Danmark, der kørte styresystemet Unix på deres maskiner. Så de var helt alene, og gik der noget galt, var det bare ærgerligt. Der var i hvert fald ingen i nærheden at spørge om hjælp.

Men med e-mailen kunne de pludselig komme i kontakt med folk, som det før tog ugevis at få fat i. Og ikke mindst havde man kontakt til Unix-kyndige amerikanere, så tingene kunne komme til at virke igen i en fart.

Dengang var Keld Simonsen ung og havde studiejob på Center for Anvendt Datalogi (IBT) og DIKU, som også havde de to eneste mailservere i Danmark.

Snabel-a var et udråbstegn

I 1983 brugte man endnu ikke @ i e-mailadresserne. I stedet brugte man !, udtalt bang. Den første mail i Danmark blev således sendt til Keld Simonsens adresse mcvax!diku!keld.

Mcvax var den store server i Amsterdam, som alle e-mails i Europa skulle sendes omkring (se kort til højre), og man skulle skrive hele stien ud. Det kunne derfor godt blive nogle temmelig lange adresser.

Den mandshøje maskine, som man brugte på DIKU i 1983, findes stadig. Den er udstillet på Steno-museet i Århus. Og det var ikke det eneste udstyr, der skulle bruges.

»I hjørnet stod så en harddisk. Den var på størrelse med en vaskemaskine,« siger Keld Simonsen til Version2.

Selvom ingen dengang kunne have forudset, hvor stort det med internet og e-mail ville blive, havde Keld Simonsen alligevel sine anelser.

»Mit håb var, at alle ville bruge e-mail. I 1986 eller 1987 mente jeg, at det ville blive større end faxen,« siger Keld Simonsen.

Og det kan man godt argumentere for, at e-mailen blev.

Fremtiden for nettet

Også Unix, som DIKU dengang kørte som de eneste i landet, er i dag til stede alle vegne i forskellige varianter. Som bekendt er senere styresystemer som Linux og Mac OS X i familie med Unix, så kan med nogen ret kalde den unge Keld Simonsen fremsynet.

Fremtiden for nettet optager ham stadig:

»Det er som bekendt svært at spå, især om fremtiden. Men mit håb er, at verden bliver mere fri, og at man kan få lov at være menneske, også på nettet,« siger Keld Simonsen til Version2.

Og selvom der ikke længere er udråbstegn i hans e-mailadresse, så er han stadig til at få fat på ad den vej.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

"Det må væk"

Næh nej, det der e-mail er da en grim uskik - lad os hellere tvinge alle borgere og firmaer til, at den eneste måde de kan få adgang til at kommunikere med det offentlige er gennem et kapitalfondsejet firmas pendant til Facebook.

Så kan du lære det e-mail.


Personligt er jeg nu glad for mails, så tillykke.

Log ind eller Opret konto for at kommentere