Tilfredshed trods 10 mio. færre MobilePay-betalinger end ventet i 2016

13. januar 2017 kl. 08:55
Tilfredshed trods 10 mio. færre MobilePay-betalinger end ventet i 2016
Illustration: pressefoto.
10 millioner betalinger manglede i Danske Banks estimat for antallet af MobilePay-transaktioner i 2016, og dermed bremsede væksten en anelse for den populære betalingsapp - men langt fra nok til at vække bekymring.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Ved udgangen af september sidste anslog Danske Bank, at man inden året var omme ville runde 180 mio. transaktioner gennem MobilePay. Men det tal viste sig at være et for højt estimat, skriver Børsen.

Ved udgangen af året var der således kun blevet swipet en overførsel i alt 170 mio. gange gennem den populære betalingsapp. Dermed skød Danske Bank 10 mio. betalinger over målet. Men det vækker ikke bekymring hos MobilePay-teamet.

»Det skal alene ses som udtryk for, at det er svært at forudsige MobilePays udvikling. Er det høj vækst? Eller er det meget høj vækst? Så der gik egentligt ikke noget galt. Vi skønnede bare lidt forkert,« siger Peter Kjærgaard, der er presseansvarlig for MobilePay, til Børsen.

Og der er da heller ikke grund til at være skuffet. Den samlede omsætning for året overgik nemlig til gengæld efterårets forventninger og landede tre milliarder kroner højere, nemlig på 43 mia. kr., skriver Børsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MobilePays opgørelser viser, at den voldsomme vækst i person-til-person overførsler er ved at stilne af. Mens antallet af transaktioner steg med 153 pct. fra 2014 til 2015, steg det ”kun” med 89 pct. fra 2015 til 2016. Derimod går kurven stejlt opad når det kommer til erhvervs- og internettransaktioner.

Erhvervstransaktionerne blev næsten firdoblet fra 2015 til 2016. Og netop væksten her bliver afgørende for, hvor stor den samlede vækst bliver i 2017, fortæller Peter Kjærgaard.

»Person-til-person-overførslerne vil på et tidspunkt aftage i vækst, men for erhvervsbetalingerne tror vi på fortsat vækst, så langt øjet rækker, selvom der vil være sæsonudsving og andre ting, der kan påvirke på månedsbasis. Men ved udgangen af 2017 vil vi være vokset markant på erhvervsmarkedet, uden at kunne komme det nærmere nu,« siger Peter Kjærgaard til Børsen.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger