Tilfælde? iPad koster det samme i alle butikker

Apples tavle-computer er nu officielt i de danske butikker, men der er ingen forskel på prisen. Alle butikker sælger de seks modeller af iPad til nøjagtig de samme priser.

Apples meget omtalte tavle-computer iPad fås fra i dag officielt i de danske butikker, men der er indtil videre ingen grund til at bruge tid på at shoppe rundt efter det bedste tilbud. Alle butikker sælger nemlig de seks modeller til nøjagtig de samme priser.

Det fremgår af et pristjek, som Version2 har lavet tirsdag formiddag ved at besøge butikkernes websteder. Priserne er alle inklusive moms og eksklusive fragt.

Man har allerede kunnet købe iPad gennem eksempelvis flere webbutikker, som har parallelimporteret enhederne, og de butikker ligger lige nu højere end priserne hos de butikker, som i dag har annonceret, at de nu officielt sælger iPad.

Der er altså foreløbig ingen penge at spare ved at gå på tilbudsjagt hos netbutikkerne.

Til virksomheder sælger blandt andet Atea også iPad. Atea oplyser, at prisen for den billigste model er 2.990 kroner eksklusive moms, altså svarende til 3.737,50 kroner eller 61,50 kroner billigere end priserne i de øvrige butikker.

Den manglende prisforskel er ikke usædvanlig for Apple-produkter, og det er der en god grund til, oplyser Apple-forhandleren Humac.

»En af fordelene ved at samarbejde med Apple er, at de laver nogle produkter, som alle gerne vil have. Til gengæld tilbyder de forhandlerne en meget lav avance, så der er ikke nogen, der kan dumpe priserne. Men vi er glade alligevel, for produkterne er nemme at komme af med,« siger landechef Morten Bo Andersen fra Humac til Version2.

I enkelte tilfælde vil en forhandler kunne købe et stort parti af en bestemt model hjem og sælge til en lavere pris, men ellers skal man ikke forvente at se store forskelle på priserne hos forhandlerne.

Selvom priserne kan ligne aftalt spil, så er det ikke nødvendigvis ulovligt. Det er således lovligt for Apple at angive en vejledende udsalgspris til forhandlerne, som så kan vælge at følge den eller selv sætte en pris.

»Alene det, at der er ens priser, er ikke nok indikation til, at det er noget, vi vil gå ind i. Det kan betyde, at alle ligger på den laveste pris, eller at alle vælger at følge den vejledende pris. Det er først ulovligt, hvis Apple siger, at forhandlerne skal tage en bestemt pris, eller de aftaler det indbyrdes,« siger kontorchef Camilla Hesselby fra Konkurrencestyrelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Niels Didriksen

Hvis man ikke bruger Mac i andre sammenhænge, kan man så på praktisk vis benytte en iPad? Eller spurgt på en anden måde; Kræver det en Mac at installere/opgradere en iPad, kræver det iTunes at oplade batteriet, ect? Eller kan man bruge den uden anden mac hardware. Skal lige siges at jeg heller ikke kører windows, men kunne nok whippe en vm op hvis det kræves.

  • 0
  • 0
#4 Rasmus Kaae

Hvad er det her for en underlig artikel.

Jeg har svært ved at se at der skulle være noget uldent bag en forholdsvis uniform prisning af en ny (populær) vare i butikkerne. Mit bud er at alle butikkerne har valgt den vejledende udsalgspris som udgangspunkt.

At Atea ligger lavere skyldes formentlig at kr. 2.990,00 ser pænere ud end kr. 3039,20.

Men ok, professionel "trolling" er jo også tilladt - bare se på Ekstrabladet.

  • 0
  • 0
#6 Rasmus Kaae

Daniel, hvis du vidste noget om prisning og den psykologiske effekt af tal - så ville du vide at 2.990,00 sælger mere end 3.000,00. Kig evt. på boligmarkedet.

Med andre ord: de sælger sikkert flere enheder ved en pris på 2.990,00 end med en pris på 3.000,00.

Bemærk evt. hvordan alle de øvrige priser på iPad'en er strikket sammen - de er alle efter formen x.x99,00

  • 0
  • 0
#7 Jonas Honoré

Såfremt du kan leve uden backup & opdateringer af styresystemet (iOS) så behøver du sådan set ikke koble den til en computer. I så fald har du dog brug for hjælp fra forretningen du køber den af til at få den aktiveret og gerne også opdateret til seneste version af iOS (version 4.2 er et must!). Jeg vil tro at de i Eplehuset og hos Humac kan overtales til at yde den service.

Køb, download og installation af apps kan klares direkte via wifi. Det kræver dog at du opretter en iTunes-konto. Ligeledes kan kontakter, mail og kalender synkroniseres uden brug af iTunes såfremt man anvender et synkroniserbart setup som fx Gmail/Google Apps eller Microsoft Exchange.

Lidt konkurrence ville da i øvrigt være fint - og mon ikke det kommer når web-biksene har omstillet sig til de nye tider. Sådan plejer det jo i hvert fald at være med andre mærkevarer. Dog med relativt små differencer for Apples vedkommende, hvilket vel sådan set underbygger Morten Bo Andersens forklaring. Desværre lader det jo heller ikke til at andre producenter kan lancere tavler der klart slår iPaden på prisen. Eller har jeg overset nogen? Samsungs Galaxy Tab er vel nærmeste konkurrent og sælges til nogenlunde samme pris.

  • 0
  • 0
#9 Jakob Damkjær

Sagtens iTunes findes også til windows (XP og fremefter) og det er det eneste krav der er.

Opladning kræver bare en USB port der kan sparke nok strøm ud til at den lader med rimelig hastighed (Nogle gamle crapozola pc'ere kan ikke men de fleste moderne kan eller har fået opdateringer til USB controleren så det virker).

enjoy Jakob

  • 0
  • 0
#12 Laurits Frandsen

Det er op til butikkerne selv at vælge salgsprisen, men med avancer under 10% er der nok ikke nogen der vil sætte prisen lavere. Man kan sige at apple har sat prisen sådan at forbrugerne får den laveste pris fra starten, og ikke skal bruge tid på at shoppe rundt for at finde den billigste maskine. Som forhandler så vi selvfølgelig gerne en højere avance, men når nu apple sætter prisen som de gør, kan man som butik bare vælge at være med, eller ikke sælge produktet. Der kan ikke være tale om ulovlige prisaftaler, da det skal indebære at sælgeren har en uforholdsmæssig stor avance. Det er bestemt ikke tilfældet med apple.

  • 0
  • 0
#15 Michael Olesen

Er egentligt ikke chokeret over overskriften. Men der er da en blærerøvs-effekt over Apple's produkter som bliver hypet vildt, og derfor kunne det tænkes at Apple sætter indkøbsprisen meget højt sammen med en vejledende pris med lav avance, som resulterer i en rimelig ens salgspris. Jeg vil vædde på at der også er nogle butikker (uden parrallel import) som sælger dem til højere priser end disse.

(og nej, jeg ejer ikke nogle Apple-produkter - og har ingen trang til det)

  • 0
  • 0
#16 Laurits Frandsen

Avancen ligger væsentligt under 10% på iPad gennem de officielle kanaler. Ellers er der en indkøber hos en af landets største elektronikretailere der skal have bagdelen smurt.

Avancer under 10% er desværre ikke uhørt, det er korrekt. Men det giver så også problemerne med dårlig service, gentagne reparationer, og dårlig forbrugeroplevelse. Der er simpelthen ikke råd til at give service.

Apple´s produkter er dog af sådan en kvalitet, at vi ikke har de omtalte problemer med deres produkter.

  • 0
  • 0
#19 Hans Dalsgaard Jensen

Af tabellen i artiklen fremgår det da, at fx 32 Gb Wifi og alle 3G modellerne er billigere i netbutikken Proshop.dk.

Det er vel ikke anderledes end at det kan være svært at finde en Eva Trio gryde til andet en listepris.

Hvis butikken ikke mener det er nødvendigt at sælge til andet end listepris, så er det vel deres valg. Ellers gå i Telenor, der kan man få en iPad 3G til 2099,- ... plus et abonnement, forstås.

  • 0
  • 0
#21 Jonas Honoré

Mark, kunne du ikke prøve at komme i tanke om hvor du har læst det, for når jeg dykker lidt ned i det, så viser det sig at Apple ikke alene er den mest pålidelige producent (målt på reparationer pr solgt enhed) de har sjovt nok også den højeste brugertilfreshed: http://www.pcworld.com/businesscenter/article/170417/asus_apple_provide_...

Man kan helt sikkert stille spørgsmålstegn ved metoden som Rescuecom anvender, men jeg har altså ikke umiddelbart kunnet finde de analyser der støtter dine "minder". Er det nu Apples cencur-maskine der har været på spil igen? ;-)

  • 0
  • 0
#22 Jakob Damkjær

Wow der er godt nok nogle sure rønnebær her på forumet, en post med faktuel infomation der svare et spørgsmål fra en anden post får minus 4....

NB! So ein ding gav iPad 6 dinger og samsung tab 3 i en battle anmeldelse og kritiserede specielt "full web experience" (ie. flash på mobil) som stort set ubrugeligt... nej dette er slet ikke en fodring af androidetrollene.

/Jakob

PS! kom frisk hvis i ikke kan nå minus 100 på den bemærkning så mener i det jo ikke... i dare you.. no i double dare you bring it android fanbois.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere