Tidslinje: Få overblikket over forsvarets ERP-kaos her

Forsvarets ERP-system DeMars har haft 13 hårde år. Få overblikket over det milliarddyre it-systems livsforløb her.

For 13 år siden - i 1998 - gik udviklingen af et af danmarkshistoriens dyreste it-systemer i gang.

Seks år senere, i 2004, stod ERP-systemet DeMars færdigt. Klar og parat til at overtage, hvor 70 gamle it-systemer slap.

Sådan var planen i hvert fald. Virkeligheden har vist sig at se anderledes ud.

Den dag i dag bruges systemet ikke nær så mange steder i forsvarets organisation, som det oprindeligt var planen. Og brugergrænsefladen i DeMars er så svær at gå til, at de ansatte stadig har svært ved at bruge systemet i det daglige.

Læs også: Soldaters udlægning af SAP: Standser Al Produktivitet

Version2 giver dig her et kort overblik over forløbet af projektet:

1997: Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem - DeMars - sættes i et EU-udbud.

Systemet udbydes som et integreret, koncernfælles administrativt virksomhedssystem, der skal dække struktur-, økonomi-, materiel- og personelforvaltning samt tilhørende ledelsesinformation inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Anskaffelse og drift af DeMars i implementeringsperioden anslås til cirka 700 millioner kroner, forbrug af interne resurser til cirka 170 millioner kroner. Drift af eksisterende systemer i implementeringsperioden til cirka 130 millioner kroner.

1998: IBM vinder ordren på udviklingen af systemet. Udviklingen påbegyndes. DeMars baseres på SAP-platformen R/3.

2001: IBM leverer version 2 af DeMars i slutningen af maj 2001, otte uger for sent. Systemet sættes i drift efter planen 1. januar 2002 med undtagelse af materieldelen, der bliver sat i drift i midten af maj 2002 - fire en halv måned for sent.

2004: DeMars tages i brug af forsvaret efter seks års udvikling og en samlet regning på 1,152 milliarder kroner. Selvom DeMars-leverancen ikke var perfekt, overtrædes tids- og budgetrammerne kun med henholdsvis seks og 16 procent.

Læs også: Ny dokumentation: 6 ud af 10 offentlige it-projekter er forsinkede og for dyre

DeMars afløser 70 gamle it-systemer, der tidligere blev brugt centralt eller decentralt af forsvaret.

2005: Rigsrevisionen udtrykker generel tilfredshed med DeMars-projektet i en beretning.

Rigsrevisionen anbefaler dog, at forsvaret styrker kvaliteten af de data, der lægges ind i DeMars.

Samtidig anbefales det, at forsvaret lytter mere til de beklagelser, brugerne kommer med og styrker uddannelsen af brugerne.

2008: Forsvaret overskrider sine it-budgetter med 350 millioner kroner. DeMars står alene for 259 millioner kroner i konsulentudgifter.

Læs også: It-konsulenter kostede Forsvaret en halv milliard

2011: Rigsrevisionen retter en sønderlemmende kritik af DeMars-projektet i en ny beretning. Blandt andet for problemerne med brugergrænsefladen. Derudover bruges DeMars ikke i tilstrækkeligt omfang til at understøtte økonomistyringen i forsvaret.

Læs også: Rigsrevisors skideballe til Forsvarets SAP: Elendigt til økonomisk overblik

2011: Rigsrevisionen følger op på beretningen med et notat til statsrevisorne. Her i udtrykker Rigsrevisionen generel tilfredshed med de tiltag, forsvaret har sat gang i for at rydde op i problemerne med DeMars.

2012: Forsvaret planlægger at rette op på problemerne med brugervenligheden i DeMars. En implementeringsplan ventes klar i midten af 2012.

Forsvaret forklarer Version2, at en præcis deadline for rettelserne af problemerne med DeMars endnu ikke kendes.

Læs også: Forsvaret kan ikke sige, hvornår skandaleramt it-system bliver brugervenligt

Kilder: Rigsrevisionens notat til statsrevisorerne om DeMars juni 2003, Rigsrevisionens beretning om DeMars november 2005 og Rigsrevisionens notat til statsrevisorerne om DeMars december 2011

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere