Tidligere topembedsmand: Offentlig it sættes i værk hen over hovedet på brugerne

Den tidligere direktør for Socialstyrelsen mener, at den offentlige sektor skal arbejde anderledes med it.

Kommunerne står til at bruge 140 millioner på at genudbyde sagsbehandlingssystemet et DUBU, som står for ”Digitalisering – Udsatte Børn og Unge” og som anvendes til sagsbehandling i børn-og unge-sager. Og igen bliver systemet udviklet hen over hovederne på de sagsbehandlere, som skal bruge systemerne.

Det skriver den tidligere direktør for Socialstyrelsen Knud Aarup i et blogindlæg på denoffentlige.dk.

Knud Aarup

»Det er på tide, at den offentlige sektor begynder at arbejde med it på en anden måde. Læren fra Skat, sundhedsområdet og alle de andre mere eller mindre mislykkede it-projekter bør mane til eftertanke og få hele den offentlige sektor til at tage magten over it-udviklingen tilbage – politisk og fagligt,« skriver han.

Læs også: Så skete det igen: Udskældt sagsbehandlings-it til udsatte børn skrottes og genstartes til en pris på 130 millioner kr.

Han peger på, at it-systemer ikke er mirakelmagere. De kan ikke mere end det, som de mennesker, der bruger systemerne, kan.

»Et it-system kan ikke skabe et nærvær eller en sammenhæng, som ikke allerede eksisterer blandt de mennesker, som skal bruge systemerne. En dårlig sagsbehandling bliver ikke god af, at den skrives ind i et it-system,« skriver han.

Han mener, at ledere og politikere bør være på vagt, når de bliver præsenteret for it-systemer, der lover besparelser, effektiviseringer og forbedring af kvaliteten af sagsbehandling, fordi det som regel dækker over manglende faglig inddragelse i udviklingsprocesserne.

»Kernefagligheden skal ind i it-udviklingen, og derfor skal det politisk og ledelsesmæssigt sikres, at intet it-system sættes i værk hen over hovedet på de fagprofessionelle, som skal bruge systemerne i dagligdagen,« skriver han.

Knud Aarup er i dag formand for Socialpolitisk Forening.

Opdateret onsdag d. 23/8: Artiklen kaldte tidligere DUBU-systemet tre år gammelt. Systemet er imidlertid fra 2011, men fik sin seneste opdatering i 2014.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (1)

Kommentarer (1)
Jan Heisterberg

Jeg er fuldstændig enig i, at den offentlige sektor skal arbejde med it på en anden måde .....

Det er dog ret sikkert, at jeg har en helt anden holdning end Knud Aarup til hvordan det så skal ske.
Konklusionen kan IKKE være, at it løsninger ikke kan indføres.

Jeg anbefaler VARMT læsning af bogen "Velfærd" af Martin Ågerup.
De 440 sider kan læses på 15-30 timer og giver megen inspiration til eftertanke - over Knud Ågerups indspark......

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017

Xena - an innovative force in testing next-generation communications technology

22. aug 2017