Regeringens bredbåndsmål for 2020 døde på Bornholm

60 millioner i statsstøtte har ikke lokket nogen af de store teleselskaber til at byde på opgaven med at bringe hurtigt bredbånd til Bornholm. Udbudsrunden giver dystre udsigter for regeringens mål om bredbånd i 2020.

Bare et enkelt selskab har budt på opgaven med at give bornholmere bredbånd til trods for, at opgaven kom med 60 millioner over to år i statsstøtte. Alle store teleselskaber undlod at byde ind, og det udstiller, at regeringens mål om at give alle danskere adgang til 100/30 Mbit-internet i 2020 er dybt urealistisk, mener tidligere TDC-chef Mogens Ritsholm.

»Hvis de store operatører ikke kan få det til at hænge sammen på Bornholm, selv om de får 60 millioner, så kan de jo ikke få det til at hænge sammen andre steder, hvor de ikke får noget, og hvor det er lige så slemt – som for eksempel på Langeland og i Vestjylland,« siger Mogens Ritsholm til Version2 og tilføjer:

»Og hvem kan så have tiltro til, at man når målene?«

Det er det mindre selskab GlobalConnect, der som den eneste virksomhed kunne se en fidus i at byde på bredbåndsopgaven. Og det er til trods for, at TDC i august fortalte Version2, at man ville byde ind.

»Vi byder på opgaven, og vi vil gerne vinde den. Alt andet ville være mærkeligt fra en stor operatør som os,« fortalte Jesper Gronenberg, der på det tidspunkt var direktør for ekstern kommunikation i TDC.

Læs også: Ingen ideel leverandør af bredbånd til Bornholm

Og det er sigende for 2020-målene, at TDC har holdt sig væk fra solskinsøen, mener Mogens Ritsholm.

»Det, som skulle opbygges med udbuddet, var jo en sikkerhed for, at også Bornholm kunne komme til at opfylde 2020-målsætningen. Det var det, det hele gik ud på. Og nu har alle de store operatører sagt, at det vil man ikke have noget at gøre med, selv om de får 60 millioner,« siger han.

Gentænk telepolitikken

Laboratorieingeniør Michael Jensen, der forsker i digital infrastruktur og bredbåndsudvikling på Aalborg Universitet, er enig med den tidligere telechef i, at det ser sort ud for 2020-målene for bredbåndsforbindelserne, når de store spillere holder sig væk fra Bornholm.

»Hvis ikke de vil gøre det med statsstøtte, så er der ingen grund til at tro, at de vil gøre det uden,« siger han.

Læs også: Millionpulje skal lokke bredbånd til Bornholm

Michael Jensen er ikke overrasket over, at TDC undlod at byde på opgaven. Støttepengene måtte nemlig ikke bruges til at opgradere TDC’s kobbernet og skulle ifølge EU-reglerne også nødigt gå til en dominerende spiller på markedet. Det skulle derfor være et vidt bud fra TDC, hvis selskabet skulle have tildelt millionerne.

»Omvendt er det måske også et udtryk for, at TDC ikke har den vilje, der skal til for at investere i Udkantsdanmark. Og det betyder, at der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om vores telepolitik kan opfylde 2020-målsætningerne ved at sidde med hænderne i skødet, som er det eneste, der er lagt op til nu,« siger Michael Jensen.

Regeringen fortryder millionstøtte

Regeringens mål om at give 100/30 Mbit-internetadgang til alle i Danmark senest i 2020 blev gentaget af erhverv- og vækstminister Henrik Sass Larsen ved et samråd den 20. november.

Her gav ministeren dog også udtryk for, at millionstøtten til bornholmerne var et fejltrin.

»Vi skal holde os væk fra den slags og alene holde fast i de mål, som vi har sat os, hvor der skal være teknologineutralitet (ingen favorisering af en bestemt teknologi, f.eks. mobil frem for kabler, red.), og at det skal ske på markedsvilkår. Det gik galt på Bornholm. I det øjeblik staten kommer og siger, at vi gerne vil hjælpe bornholmerne og give 60 millioner kroner til udrulning af bredbånd, ophører alle med at lave noget fra det øjeblik, indtil de 60 millioner fra staten kommer. Vi har gjort alle en bjørnetjeneste. Vi skal lade markedet fungere,« sagde Henrik Sass Larsen ifølge Berlingske.

Erhvervsstyrelsen vil i løbet af december tage stilling til, om buddet fra GlobalConnect lever op til kravene for at få udbetalt statstøtten. Indtil da kan bornholmerne glæde sig over, at budrunden ikke gik fuldstændigt ubemærket hen.

»Det er glædeligt for Bornholm, at der dog er nogen, der interesserer sig for opgaven,« siger Michael Jensen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (32)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Hans Schou

Med inspiration fra Samsø, så kunne en ideel løsning være, hvis bornholmerne ejede deres net. Så i stedet for at Folketinget giver 60 mil, så skulle Folketinget købe TDCs gamle kabler i jorden til en rimelig pris (det er under 60 mil), og så give kablerne til en forening der står for telekom på Bornholm.

Træk nogle fiber mellem Rønne, Åkirkeby, Nexø, Svanneke, Gudhjem etc, og så radio-kæde for resten, fordi TDCs gamle kabler ikke kan bruges til ret meget.

Er det helt ved siden af?

  • 3
  • 1
#5 Christian Nobel

Om man direkte skal kopiere Samsø er ikke til at sige, der er en del sonderinger omkring topologi der skal gøres.

Men det er ikke utænkeligt at et (professionelt, gennemtænkt, robust) WiFi netværk kunne være en af løsningerne, altså en delløsning.

Og delløsning leder mig til den allervigtigste lære af hele denne historie, nemlig at den typiske kasse/udbudstænkning er grebet helt, helt forkert an.

For i stedet for at vifte med 60 millioner til "vinderen", så burde man have gjort Bornholm til vinderen, således at man eksempelvis kunne have opbygget en model ala Gotland, med et stort lokalt engagement, brug af lokal arbejdskraft, og så tilpasning til lokale forhold - det kunne så være at man var endt med en løsning hvor der blev kombineret fiber (der hvor det er nemt at grave) med WiFi.

Desværre låste man sig i stedet fast på at tro at man kunne få én hokus-pokus leverandør, i stedet for at fokusere på en samlet åben løsning, opbygget af realistiske, men fremadskuende delelementer!

  • 2
  • 0
#6 Erik Trolle

Man lavede en lov om kommune fiber net her i Sverige, som skulle forbinde alle kommuners institutioner. Overskydende kapacitet skulle lejes ud til operatørerne. Der var et regelsæt at der skulle være mindst 3 operatører som udbyder deres tjenester. Jeg tror jeg stadigvæk ville have haft modem idag, hvis det skulle have stået til teleselskaberne at lave dette net. I Danmark ligger der sikkert meget kommune fiber som ligge halv udnytte hen. Og hvis Bornholm havde ligget under Sverige ville der ikke have været al den palaver om offentligt ejet energi værk der trækker fiber. Örkelljunga en by i det nordlige Skåne har det kommunale varmeværk trukket fiber ud. Såvidt jeg ved er det et privat teleforetagende som driver fiber netværket. Det ville jo have givet ramaskrig i Danmark med overtrædelse af kommunalfuldmagten.

  • 3
  • 0
#9 Jens Jönsson

Vi har gjort alle en bjørnetjeneste. Vi skal lade markedet fungere,« sagde Henrik Sass Larsen ifølge Berlingske.

Hvis det er eneste eftertanke, så siger jeg tak for kaffe. Forhåbentligt går regeringen ind og ser på hvorfor det er endt som det er.

En del af skylden kan tillægges måden udbuddet er skruet sammen på. Der er ikke nogen mindre udbydere der har kunne byde ind. Det har ligesom ligget I kortene at det var et elselskab (SE/Stofa) eller TDC der kunne byde ind. Så faktisk fint der er kommet bud fra GC, selvom man ikke kan kalde dem en mindre udbyder.

  • 1
  • 0
#12 Nils Bøjden

Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Hvad skal vi dog med dem. De har aldrig været en del af Danmark.

Men ellers er ideen om at alle kommunale bygninger forbindes via et fibernetvært en glimrende ide. Derved oprettes en tilstrækkelig kraftig backbone for et så lille samfund som Bornholm. Den kapacitet som Bornholms kommune ikke selv anvender kan lejes ud til private antenneforeninger, private operatører med videsalg for øje eller andre offentlige institutioner (stat, region osv)

Men det kræver nok en ændring af et par love således at dels ændres kommunalfuldmagten og dels erklæres kommunikationsinfrastruktur som en central del af landet infrastruktur som kan/bør/skal ejes af offentlige institutioner. Her i Taastrup lave de kommunen en forsøgsinstallation af gratis trådløs forbindelse i lysmasterne langs hovedgaden hvilket fik teleselskaberne helt op i øverste gear da de klagede til indenrigsministeriet og domstolene.

  • 1
  • 1
#13 Ditlev Petersen

Nettet skal opbygges på markedsvilkår (max. profit) plus 60 millioner. Hvis et selskab overfører overskud fra Sjælland, Fyn og Østjylland til at opbygge et ikke-profitabelt net på Bornholm, så er der færre penge at sende til Luxembourg. Så der bliver ikke noget net på Bornholm.

  • 1
  • 0
#14 Johannes Aagaard

Hvis vi fastholder, at det er et væsentligt gode for samfundet som helhed, at alle danskere har adgang til en stabil og hurtig internetforbindelse derhjemme, og at vi derefter konstaterer, at det etablerede marked for udbydere ikke kan finde ud af at levere - på trods af en statslig subsidiering, så er der vel kun to muligheder. Enten at fravige princippet om væsentligheden af, at vi alle har mulighed for hurtigt internet eller beslutte, at vi så lader staten gå ind som leverandør af den nødvendige infrastruktur - i dette tilfælde til bornholmerne. (Og så må vi se, om nogle af de etablerede teleudbydere vågner op.)

Ellers må jeg til dels give kongen af Køge, Sass Larsen, ret, da det jo ville være rigtigt dårligt købmandsskab, hvis de etablerede udbydere stillede sig tilfredse med det første tilbud om 60 millioner kroners tilskud fra staten, hvis udbyderne ved at være afvisende kunne presse staten til det dobbelte.

Der er rigtig mange kvaliteter ved at bosætte sig på Bornholm, men det er måske spørgsmålet, om det nødvendigvis ér en statslig opgave at sikre borgerne en særlig kraftig internetforbindelse. Er lige præcis dette område virkeligt et statsligt anliggende? Kunne det ikke være muligt, at nogle af de 40.000 bornholmere selv greb til lommerne?

  • 0
  • 0
#15 Mogens Ritsholm

Hvis vi fastholder, at det er et væsentligt gode for samfundet som helhed, at alle danskere har adgang til en stabil og hurtig internetforbindelse derhjemme, og at vi derefter konstaterer, at det etablerede marked for udbydere ikke kan finde ud af at levere - på trods af en statslig subsidiering, så er der vel kun to muligheder

Der er nu også en tredje mulighed. Telepolitikken kunne ændres i retning af åbne net, hvor mange kan konkurrere på lige fod om ydelser til slutbrugeren.

Det gør en moderne tilslutning mere attraktiv for slutbrugeren, og det giver bedre økonomi og dækningsmuligheder for det fælles fordelingsnet.

Den nugældende politik baseres på vertikale monopoler, hvor ledningsejeren i praksis også er eneleverandør af internet, tv-pakker, telefoni osv.

Det fører uundgåeligt til økonomisk ineffektivitet. Der bliver for meget nogle steder, hvor konkurrencen er intens, og for lidt andre steder, hvor et bestemt vertikalt monopol ikke kan opnå tilstrækkelig tilslutning.

På den tredje måde kan man sandsynligvis opnå langt bedre dækning uden statsstøtte, som det f. eks sker i Sverige med åbne stadsnet, sockennet osv.

Til gengæld må man regulere aKcesmonopolet ligesom vi f.eks. regulerer eldistributionsnet. Men reguleringen af adgange til store teleselskabers net (læs TDC) er man jo alligevel ikke sluppet ud af. Det virker bare ikke efter hensigten. TDC modarbejder en åbning, og de væsentlige konkurrenter prioriterer egen infrastruktur til deres egne vertikale monopoler.

Der er en tredje vej. Og det er den rigtige, som både branche og myndigheder burde indse.

Prøv blot at filosofere over fornuften i, at statsstøtten til Bornholm gik på at udpege et enkelt selskab - og ikke havde som mål at supplere alle udbyderes samlede ressourcer på Bornholm.

Vi bygger jo heller ikke veje, der er forbeholdt bestemte bilmærker.

  • 6
  • 0
#16 Mogens Ritsholm

Telesektoren skal være markedsdrevet. Men det er ikke ensbetydende med, at branche og myndigheder ikke aktivt skal undgå blindspor.

Vi har et eksempel fra termoruder.

For år tilbage blev der solgt flest almindelige termoruder og markedsandelen for energiruder ville ikke rigtigt vokse.

Egentlig er der ikke større forskel på produktionsomkostningerne. Men alene den større mængde af solgte almindelige ruder gav stordriftsfordele, der gjorde disse ruder billigere.

Myndigheder og branche enedes så om, at der fremover kun skulle sælges energiruder.

Og kort efter var de lige så billige som de alm. ruder før havde været.

Hvis man havde brugt metoden for bredbånd på Bornholm, havde man nok i stedet givet statsstøtte til energiruder.

Så selv om en sektor er markedsdrevet, kræves der til tider lidt omtanke for at få det hele til at fungere hensigtsmæssigt.

Det er forsøg på en sådan omtanke, der helt mangler i den unge telesektor efter liberaliseringen i Danmark.

  • 5
  • 0
#18 Johnny Olesen

»Omvendt er det måske også et udtryk for, at TDC ikke har den vilje, der skal til for at investere i Udkantsdanmark. Og det betyder, at der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om vores telepolitik kan opfylde 2020-målsætningerne ved at sidde med hænderne i skødet, som er det eneste, der er lagt op til nu,« siger Michael Jensen."

Hvor jeg dog ville ønske, at journalisten ville stille Michael Jensen blot ét eller to tillægsspørgsmål i stedet for at være mikrofonholder.

Hvad med: "Hvorfor mener du, at TDC ikke har vilje til at investere i Udkantsdanmark, når nu TDC lige har investeret i at dække hele Bornholm med LTE. Kan du uddybe din kritik at TDC lidt mere?"

Eller hvad med: "Hvorfor er der god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om vores telepolitik kan opfylde 2020-målsætningerne."

Eller måske kunne man prøve med: "Hvorfor mener du, at der ikke er grund til at tro, at teleselskaberne vil opfylde 2020 målene uden statsstøtte. Kan du uddybe den påstand lidt mere?"

Jeg ved godt, at Magnus Boye har vinklet artiklen på en bestemt måde, men nogle gange, så er det altså også tilladt at stille spørgsmål til de påstande kilderne kommer med. Måske man ligefrem kunne få en lidt mere end overfladisk kommentar, som passer godt ind i vinklingen af artiklen?

  • 3
  • 3
#20 Johnny Olesen

Nu er der jo netop ikke snak om mobiltbredbånd, det var jo ikke det udbuddet gik på. TDC svarede jo netop I sin tid at de ville byde ind på udbuddet.

Ja, det sagde TDC godt nok Jens, men det var før de havde set udbudsmaterialet. Det er vel i orden ikke at byde ind, hvis vilkårene eller konkurrencesituationen er urimelige?

TDC kendte nogenlunde vilkårene på forhånd, men de kender ikke konkurrencesituationen. Måske det var Magnus Boye burde have fokuseret lidt mere på?

Der bliver jo allerede nu gravet fiber ned på Bornholm, og udbuddet har måske afsløret omfanget den (ulovlige) kommunalt finansierede fiber i virkeligheden er? Men nu gætter jeg blot - jeg aner ikke, hvorfor kun Global Connect har afgivet et bud på opgaven.

  • 0
  • 4
#22 Mogens Ritsholm

Ja, det sagde TDC godt nok Jens, men det var før de havde set udbudsmaterialet. Det er vel i orden ikke at byde ind, hvis vilkårene eller konkurrencesituationen er urimelige?

V2 artikel med TDCs utalelse om, at de ville byde, er fra den 29. august.

http://www.version2.dk/artikel/ingen-ideel-leverandoer-af-bredbaand-til-...

Udbudet med de endelige vilkår startede den 25. august.

http://erhvervsstyrelsen.dk/bedre-bredbaand-Bornholm

Det er så nemt at checke.

Men man kan jo altid satse på, at ingen gør det.

eller som en politiker en gang sagde:

"Hvis det er Fakta, saa benægter a Fakta"

  • 4
  • 0
#23 Johnny Olesen

V2 artikel med TDCs utalelse om, at de ville byde, er fra den 29. august.

http://www.version2.dk/artikel/ingen-ideel-leverandoer-af-bredbaand-til-...

Udbudet med de endelige vilkår startede den 25. august.

http://erhvervsstyrelsen.dk/bedre-bredbaand-Bornholm

Det er så nemt at checke.

Men man kan jo altid satse på, at ingen gør det.

eller som en politiker en gang sagde:

"Hvis det er Fakta, saa benægter a Fakta"

Jamen, så er det da fair nok, når jeg sådan bliver sat på plads. TDC havde altså udbudsmaterialet, før TDCs udtalelse blev publiceret - jeg havde ikke ret i min påstand.

TDCs udtalelse kom 2-3 dage efter udbudsmaterialet var offentliggjort (jeg går ikke ud fra at journalisten har interviewet TDC samme dag om artiklen er publiceret). Det er jo mere end rigelig tid til at sætte sig ind den komplekse sag... eller hvad?

Nu befinder jeg mig igen i den underlige situation, at jeg skal forsvare TDC selvom det ikke er mit arbejde, men helt ærligt - hvad pokker skal PR medarbejderen sige, når der ringer en journalist?

SELVFØLGELIG skal han sige, at TDC planlægger at være med, så journalisten går hjem og skriver en positiv historie. Det er sådan tingene fungerer, når en journalist skal have svar til en artikel her og nu.

Men jeg er meget overbevist om, at ingen havde truffet en beslutning inden informationsmødet den 15. september 2014, hvor der kom svar på et række interessante aspekter omkring Østkrafts (ulovlige) fiber udrulning http://erhvervsstyrelsen.dk/sporgsmaal_og_svar

  • 0
  • 4
#24 Mogens Ritsholm

TDCs udtalelse kom 2-3 dage efter udbudsmaterialet var offentliggjort (jeg går ikke ud fra at journalisten har interviewet TDC samme dag om artiklen er publiceret). Det er jo mere end rigelig tid til at sætte sig ind den komplekse sag... eller hvad?

Nu graver du dig dybere ned i hullet.

Da udbudet startede den 25. august havde sagen været diskuteret mellem styrelsen og interessenter siden 2013, og der havde været to høringer.

Så i store træk kendte man betingelserne og evt. udestående punkter.

Det kan højst tage TDC 10 minutter at se, om deres væsentlige indvendinger var imødekommet eller der forekom andre overraskelser.

  • 5
  • 0
#25 Johnny Olesen

Nu graver du dig dybere ned i hullet.

Da udbudet startede den 25. august havde sagen været diskuteret mellem styrelsen og interessenter siden 2013, og der havde været to høringer.

Så i store træk kendte man betingelserne og evt. udestående punkter.

Det kan højst tage TDC 10 minutter at se, om deres væsentlige indvendinger var imødekommet eller der forekom andre overraskelser.

Det kan godt være, at jeg graver mig dybere ned i et hul Mogens, men det er heller ikke mit job, at forsvare en udtalelse, som jeg af gode grunde ikke kan forsvarer.

Jeg siger blot, at udtalelsen fra TDCs pressemedarbejder sagtens kan have været fuldstændig valid på daværende tidspunkt.

Og så ved du jo heller ikke om det højest har taget TDC 10 minutter at vurdere sagen...

  • 0
  • 3
#26 Lars F. Jensen

...Så i store træk kendte man betingelserne og evt. udestående punkter.

Det kan højst tage TDC 10 minutter at se, om deres væsentlige indvendinger var imødekommet eller der forekom andre overraskelser.

Jeg siger blot, at udtalelsen fra TDCs pressemedarbejder sagtens kan have været fuldstændig valid på daværende tidspunkt.

Og så ved du jo heller ikke om det højest har taget TDC 10 minutter at vurdere sagen...

Det er ikke ukendt i andre firmaer og med andre tilbud, at beslutningen om at aflevere/ikke aflevere et tilbud kan tages helt op til afleveringsfristen og i enkelte tilfælde faktisk bliver taget meget sent.

Det er også helt rimeligt at forvente, at marketing - her en direktør for ekstern kommunikation - ikke nødvendigvis siger den fulde sandhed om afgivelse af et tilbud inden tilbudfristen er udløbet. Han kan vel kun sige, hvad han tror, da han udtaler sig.

Her er der end ikke tale om et tilbud af nogen væsentlig økonomisk størrelse.

Det eneste, man må håbe er dødt med dette udbud, er tåbelige politiserende udbud med for små beløb og alt for store og alt, alt for utålmodige krav.

Lars :)

  • 0
  • 1
#27 Jens Jönsson

SELVFØLGELIG skal han sige, at TDC planlægger at være med, så journalisten går hjem og skriver en positiv historie. Det er sådan tingene fungerer, når en journalist skal have svar til en artikel her og nu.

Jeg forstår ikke at du mener at det skal han SELVFØLGELIG sige ud fra at så skriver journalisten en positiv historie. Han kan da lige så godt sige at TDC endnu ikke har besluttet sig, men arbejder på sagen....

  • 2
  • 1
#28 Mogens Ritsholm

Det er også helt rimeligt at forvente, at marketing - her en direktør for ekstern kommunikation - ikke nødvendigvis siger den fulde sandhed om afgivelse af et tilbud inden tilbudfristen er udløbet. Han kan vel kun sige, hvad han tror, da han udtaler sig.

Jesper Gronenberg var direktør for TDCs relationer til det offentlige - herunder regulering.

Han var altså en slags politisk officer for TDC - formentlig valgt på grund af hans politiske fortid som sekretariatschef for det radikale venstre, hvor han stadig er medlem af hovedbestyrelsen.

Så der kan ikke være tvivl om, at TDC på daværende tidspunkt var fast besluttet på at byde.

Men der må være sket noget efterfølgende.

  • 2
  • 0
#29 Lars F. Jensen

Han kan da lige så godt sige at TDC endnu ikke har besluttet sig, men arbejder på sagen....

Han skal i en firmaoptik vel blot undlade at sige noget, der beviseligt er forkert. Ellers kan han meget vel udtale sig på en måde, som har mener vil gavne firmaet (og som han evt. har aftalt med den øvrige ledelse, at den officielle historie skal være). Misforståelse eller direkte misinformation - begge er meget muligt.

I de mange tilfælde af udbud/tilbud jeg har været i nærheden af, har der altid været indlysende, at meget lidt var endeligt langt ind i tilbudsprocessen. Alle medlemmer af budteamet vil uden tvivl i meget lang tid mene og sige, at man skal/vil byde lige indtil det evt. endeligt besluttes alligevel ikke at byde.

Men her kan der meget vel være tale om, at TDC har (i mine øjne helt klogt) har vurderet, at de ikke var ønskeligt for TDC at hjælpe statsstøtte ind på telemarkedet - om det så bare er på Bornholm. Og så for latterlige 60 mio.

Lars :)

  • 1
  • 2
#30 Mogens Ritsholm

@lars

Jeg tror vitterlig ikke, at du forstår sagens politiske karakter, og det sådan set ok.

Der er ikke tale om et udbud for printere eller kontorstole.

Det er også underordnet, om udbudet er klogt eller ej.

Der er tale om en aktion vedtaget af Folketinget, og TDC melder ud, at de vil medvirke. Oven i købet via den person, der er kontaktofficer til Folketingets politikere.

Hvorefter de udebliver uden forklaring.

Det drejer sig om tillid mellem TDC og Folketinget.

Selvfølgelig kan TDC gøre som de vil.

Men det er ikke uden konsekvenser.

For hvordan kan Folketinget f.eks. stole på TDCs forsikringer om, at de nok skal dække alle med bedre bredbånd via kobber?

Er det også bare noget de siger lige nu?

Politikere har ikke stor indsigt i teleområdet, og de har hidtil i høj grad stolet på oplysninger fra branchen og TDC.

Det er den tillid TDC sætter på spil, hvis de ikke meget hurtigt forklarer deres ageren i sagen om Bornholm.

  • 4
  • 1
#31 Lars F. Jensen

Det er den tillid TDC sætter på spil, hvis de ikke meget hurtigt forklarer deres ageren i sagen om Bornholm.

Nu ved jeg ikke hvorfor du bringer printere og kontorstole ind i billedet?

TDC har da ikke - i de kilder der har været nævnt her - skriftligt meddelt folketinget, at de med sikkerhed ville indgive et tilbud.

Det udbud adskiller sig på mange måder ikke fra det udbud i Nordjylland, hvor der ikke kom et eneste tilbud, fordi man havde strammet kravene lige netop så meget, at kun FTTH kunne løse opgaven. Desuden havde meget absolutte krav til installation på stort set alle adresser. Endelig var beløbet også der legetøjsagtigt lille. Lobbyisme og promovering af særinteresser og kommunalt mindreværd. Føj for fanden.

Når folketinget også laver sådanne umulige udbud, så finder jeg det meget forståeligt, at TDC afstår.

Jeg har set visse endda kendte politikere, uanset om de kommer fra helvede, Fyn eller bare fra det sydlige Jylland, være direkte lobbyister for enkeltselskaber. Det er for mig kun helt forståeligt, at TDC ikke vil trækkes ind i et politisk spil, hvor de ikke engang må anvende deres kobber på Bornholm som en god del af løsningen.

Så længe man siger alle og mener absolut 100% eller fortolker en størrelsesorden for hastighed som et absolut mindstekrav til hastighed, så er det uuddannet plat og jeg ville også straks løbe skrigende væk. TDC var bare klog nok til ikke at skrige, men holde lav profil og afstå at give bud og spare de 20-30 ringbind og 100 kg papir.

Politikerne har i denne sag ingen grund til at blive sure, de skal give generelle love - de skal ikke være den udøvende magt.

Men her har de blandet sig med statsstøtte sideværts ind i et område, og det ser ud til, at de heldigvis ikke opnår andet end at have skadet udbygningen af Bornholms internet med ca 12-14 mdr's forsinkelse.

Men det er kun rimeligt, at man skal lide - politikere og bornholmere - når man blander sig i det konkrete og indlysende slet ikke magter den opgave.

Så kan politikerne både på Borgen og på Bornholm lære det.

Politikere skal holde sig for gode til at være lobbyister for syge sager.

Heldigvis har vi en kvik erhvervsminister.

Lars :)

PS! Jeg er sådan set ikke uenig i, at de eksisterende ejerskaber til tele-infrastukturen ikke er optimal. Men jeg har desværre bare en dyb skepsis til at uvidende politikere kan gøre det bedre.

  • 1
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere