Amerikansk spionchef: "Huawei bør ikke lave vores telenetværk. Punktum."

Den forhenværende chef for NSA og CIA udtaler sig i et interview stærkt kritisk om den kinesiske hardwareleverandør Huawei. I Danmark har TDC vist interesse for at købe 4G-netværksudstyr fra Huawei.

Ordene kommer fra en af de allertungeste drenge i spionklassen, og de er ikke til at misforstå: Den kinesiske hardwareleverandør Huawei bør ikke betros opgaver om at lave telenetværk i vestlige lande. Dertil er risikoen for fjendtlig spionage alt for høj.

Det er general og tidligere chef for både NSA og CIA Michael Hayden, der i et interview med Australian Financial Review kommer med den kontante udmelding. Efter at have læst al tilgængeligt efterretningsmateriale, var hans konklusion åbenlys:

»Nej, det er simpelthen ikke acceptabelt at lade Huawei stå for backbone'en i vort nationale telekommunikationsnetværk i USA, punktum. Og helt ærligt: Det er her, jeg synes staten bør spille en rolle - at sikre, at vi ikke træffer beslutninger, der kompromitterer fundamentet for vor nationale sikkerhed,« siger Michael Hayden til Australian Financial Review.

Avisens interesse bunder blandt andet i, at de australske myndigheder tidligere havde udelukket Huawei fra at deltage i udbud om teleudstyr, netop af frygt for muligheden for spionage.

Læs også: Kinesiske Huawei tilbyder Australien at gennemse al kildekode i teleudstyr

Beskyldningerne om, at Huawei har indbygget bagdøre i selskabets hardware til brug for kinesisk cyberspionage, er på ingen måde nye, og Huawei har stædigt afvist, at der skulle være kød på sagen.

Læs også: Kinesisk mobilkæmpe beroliger danske firmaer: Vi spionerer ikke på jer

Da det i forsommeren 2013 kom frem, at danske TDC overvejede Huawei som leverandør til kommende 4G-net, vakte det også stor furore, og forsvarsminister Nick Hækkerup (S) måtte berolige med, at Center for Cybersikkerhed rutinemæssigt holder øje med alle leverandører af kritisk it-infrastruktur - herunder også Huawei.

Læs også: Center for Cybersikkerhed skal holde vågent øje med TDC’s Huawei-planer

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Maciej Szeliga

...lige nu så har vi problemer med at alle VESTLIGE efterretningstjenester spionerer i fællesskab på alle borgerne, er det ikke lidt større problem at vi tilsyneladene lever i en tro kopi af DDR ?

  • 23
  • 1
Finn Christensen

...lige nu så har vi problemer med at alle VESTLIGE efterretningstjenester spionerer i fællesskab på alle borgerne..

Jo da, men det er "vores" slyngler, og både de interne (indenlands) og eksterne har så vidt det kendes og er dokumenteret snaget lystigt i dine og mine sager, hvis og når det passede dem.

Med jævne mellemrum åbenbares det endnu engang at snageriet foregår, medierne går i vanligt selvsving gennem nogle uger, nogle med politik i maven score særdeles nemme point, og det hele falder ned igen.

Der er tilsvarende 117 undtagelser i vores lovgivning vedrørende 'hjemmets ukrænkelighed', og Udbetaling Danmark har registersammenkøringer, spionlister - politisk korrekt 'undringslister' mm. Der er hele hold af personer, der foretager kontrol af 'vasketøj' og løfter 'dyner' samt søger efter ethvert brugbart elektronisk spor.

Jeg mindes også råddenskaben både i de tidligere kommunistiske randstater og især DDR, men befolkningen der fik det påtvunget med våbenmagt og livet som indsats...

Når nu vores befolkning i dag frivilligt bilder sig ind, at de kan købe sig sig til sikkerhed og tryghed ved afgivelse af frihed, og stiltiende accepterer samme metoder som samme befolkning før har hånet og stadig håner diktaturstater for, ja så har befolkningen jo intet lært de seneste 50 år... historieløse konsumenter.

Hvis du kan huske centralen i Kejsergade (196x-70) http://da.wikipedia.org/wiki/Kejsergadesagen så er det her jo en anno-2013-afsløring. Der var også ECHELON i 0'erne http://en.wikipedia.org/wiki/ECHELON og ikke mindst vores broderfolk på den anden side af Øresund, de opgraderede tjenesterne nogle år tilbage og nu er det offentligt, at de lader deres 'radioværk' sniffe til den massive datatrafik gennem Sveriges land :)

  • 5
  • 0
Peter Jespersen

Det ville være rigtig godt, hvis en eller anden kunne finde noget der kompromisseer virksomheden. Måske er de "bad guys" og måske er de udsat for beskyldninger uden hold i sandheden.

Vel - den sidste håndfuld krige som de tidligere britiske kolonier har startet har været på baggrund af fejlagtige/manipulerede efterretninger, hvor man har set masseødelæggelsesvåben hvor man ønskede det.

Som gamle Groucho Marx engang sagde : "Military intelligence is a contradiction in terms.".

  • 3
  • 0
Pelle Söderling

Hvis vores oplysninger skal stjæles er det vel bedre at det er af os selv?

Kurt: Hvem er "os" i denne sammenhæng? Danskerne? Europæerne? Amerikanerne?

Har vi vitterligt grund til at have større mistillid til kineserne end amerikanerne?

Er det vitterligt et større problem for os at kineserne teoretisk kan spionere os i forhold til amerikanerne som vi nu VED aktivt spionerer os?
Kina er den nye up-and-coming verdensmagt og det bryder amerikanerne sig selvfølgelig ikke om, men er det vores problem?

Hvis vores statsledere kan spille golf med George W Bush, så kan vi vel også tage et slag kinaskak med Li Keqiang?

Desuden anser jeg disse bekymringer for værende overratede, det er svært at skjule forbindelser til ukendte IP adresser fra hardware og software - selv hvis trafikken er nok så krypteret vil sikkerhedseksperter nemt kunne påpege at trafikken foregår.
Så snart det bliver kendt vil Huwai have et kæmpe image problem - det samme gælder for vestlige producenter.

Der er mig bekendt ingen teknisk mulighed for at sløre at kommunikation foregår fra netværksenheder, slet ikke hvis man har hardware fra flere producenter - så er der ihvertfald tale om et større komplot hvis alle netværksproducenterne er involverede.

  • 3
  • 0
Casper Jensen

Det må vel være udgangspunktet. Om det er realistisk ved jeg ikke, men det må vel være målet vi som nation burde arbejde efter.

Jeg tror hverken på at cisco eller huawai er sikker.

Jeg synes også man fuldstændig overser open source i denne sammenhæng.

Lad os gå den vej i stedet... der findes både udmærkede switch router og firewall alternativer..

  • 0
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Så må det väre i Danskernes interesse at TDC köber Huawei i stedet for CISCO!

Amerikanernes bekymring går jo reelt kun ud på at NSA ikke p.t. har en backdoor til Huaweis systemer. Det kompromitterer deres "Information Superiority"-koncept, hvis USA skal til at betale for data fra Kina.

Spionage er altid "Fjendtlig". Det er faktisk värre når eens formodede venner roder rundt i eens private ting for at finde noget de kan udnytte end at folk man forventer den slags opförsel af gör det!

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Ordene kommer fra en af de allertungeste drenge i spionklassen, og de er ikke til at misforstå: Den kinesiske hardwareleverandør Huawei bør ikke betros opgaver om at lave telenetværk i vestlige lande. Dertil er risikoen for fjendtlig spionage alt for høj. Det er general og tidligere chef for både NSA
og CIA Michael Hayden, der i et interview med Australian Financial Review kommer med den kontante udmelding. Efter at have læst al tilgængeligt efterretningsmateriale, var hans konklusion åbenlys: »Nej, det er simpelthen ikke acceptabelt at lade Huawei stå for backbone'en i vort nationale telekommunikationsnetværk i USA, punktum. Og helt ærligt: Det er her, jeg synes staten bør spille en ro...