Tidligere skatteminister afviser kritik af gælds-system: »Rigsrevisionens faglighed er overraskende lav«
»Jeg mener ikke, at Rigsrevisionen har den faglighed, der skal til for at kigge på det her system. Derfor når de frem til nogle fejlkonklusioner.«
Sådan lyder reaktionen fra den tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) i kølvandet på en ny beretning fra Rigsrevisionen, som handler om Skatteministeriets arbejde med at udvikle og tage det nye og store gældsinddrivelsessystem ved navn PSRM i brug.
Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan arbejdet skrider fremad med PSRM-projektet, der skal erstatte det kuldsejlede EFI-system og sørge for, at danskernes samlede gæld til det offentlige på over 118 milliarder kroner igen kan kradses ind fuldautomatisk.
Men i den nye undersøgelse konkluderer Rigsrevisionen, at »Skatteministeriet i starten af 2019 ikke havde sikret, at PSRM fuldt ud kunne understøtte ministeriets inddrivelsesopgave«.
Forstår ikke agil udvikling
Karsten Lauritzen var skatteminister i starten af 2019, og han er lodret uenig i Rigsrevisionens konklusion i den nye rapport, som han mener er »helt forkert«.
»Jeg må sige, at det faglige niveau med at løfte den her opgave er overraskende lavt. Det gælder helt generelt for deres revision af it-systemer, det har de slet ikke kompetencerne til,« siger han til Version2 og fortsætter.
»Man bliver nødt til at forstå, hvordan man laver it-udvikling nu. For eksempel sætter man ikke et helt system i drift på samme tid, men derimod skal man gøre det i faser. I dag laver vi agil it-udvikling som en helt afgørende ting.«
»Man kan ikke snakke om færdigt eller ej«
Da Skatteministeriet i februar meddelte offentligheden, at »fjerde og sidste del af nyt gældsinddrivelsessystem er nu udviklet«, manglede PSRM stadig en række funktioner, som det skulle have for at virke fuldt ud, lyder det fra Rigsrevisionen i rapporten.
»For eksempel kunne PSRM endnu ikke understøtte inddrivelse ved udlæg, ligesom der ikke kunne modregnes i alle udbetalingstyper,« skriver Rigsrevisionen i sin rapport.
På Version2's spørgsmål om, hvorvidt systemet så rent faktisk var færdigt eller ej, svarer Karsten Lauritzen, at det er misforstået at snakke om, hvorvidt PSRM var færdigudviklet på det tidspunkt.
Ifølge ham var det blevet besluttet at udvikle nogle yderligere funktioner i systemet, fordi der var plads i budgettet til det.
»Jeg vil sige, at man har fulgt den plan, der er blevet præsenteret for Folketingets skatteudvalg og finansudvalg, og som ligger til grund for de penge, der er bevilget. Så har man så besluttet at udvikle nogle flere funktioner, og det er jo sådan, du laver it-udvikling. Hvis det giver mening at udvikle flere funktioner, så gør man det. Derudover er der så funktionaliteter, som man finder ud af, at man ikke har brug for,« siger Karsten Lauritzen.
Manglende funktioner var ikke vigtige
Dengang meldte Skatteministeriet ud, at fjerde og sidste release er færdig. Men systemet som helhed, kunne det det, som det skulle kunne?
»Det kunne det, som de fire releases skulle indeholde. Så er der nogen release N, som man har valgt at lave, fordi der var nogle penge tilovers i reservepuljen til budgettet,« siger den tidligere minister.
Der står i pressemeddelelsen, at fjerde og sidste release er færdig, og der står, at de allervigtigste funktioner var udviklet og klar til at blive taget i brug. Ifølge Rigsrevisionen kunne man ikke lave modregning i flere former for udbetalingstyper, og systemet kunne heller ikke understøtte inddrivelse ved udlæg. Betyder det så, at de funktioner ikke er vigtige for at få penge i kassen?
»Det er ikke de funktioner, som vi har prioriteret øverst i hvert fald.«
Hvorfor sagde man ikke, at de her ting lige manglede at blive færdige?
»Hvis man skulle have alting med, så skulle pressemeddelelserne være 48 sider, og det ville nogle fagmedier være glade for, men vi laver kommunikation til alle. Jeg står inde for alt, der står i den pressemeddelelse, og der står ikke, at alt bare var fryd og gammen. Der står, at de vigtigste funktioner er udviklet og afleveret,« siger han og slår fast:
»Jeg synes, at den er fuldstændig retvisende, og jeg synes ikke, at det er rimeligt at sige, at der er nogen, som har lavet misinformation.«
Så de funktioner, Rigsrevisionen nævner, de er ikke vigtige?
»Nej, det er de ikke. Det ville være rart, hvis man kunne få det hele på den halve tid, men sådan er det ikke i komplekse it-projekter.«
Tilslutningsplaner skred
Det er ikke kun manglende funktioner i PSRM, som Rigsrevisionen påpeger i den nye beretning.
For at skyldneres gældskroner kan blive kradset ind gennem systemet, skal landets myndigheder og offentlige institutioner – de såkaldte fordringshavere – være tilsluttet PSRM.
Karsten Lauritzen meldte i sin tid som skatteminister ud, at der var lagt en plan for tilslutningen af landets i alt 800 fordringshavere.
Men ifølge Rigsrevisionen er det ikke lykkedes ministeriet at leve op til den plan, og i midten af august måned i år var der kun tilsluttet eller delvist sluttet 47 fordringshavere til PSRM ud af i alt 800.
»Skatteministeriets tilslutning af fordringshavere til PSRM er blevet væsentligt forsinket i forhold til ministeriets forventninger og planer, og det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvornår alle fordringshavere vil være tilsluttet PSRM,« skriver Rigsrevisionen.
Ifølge tidligere skatteminister Karsten Lauritzen har Rigsrevisionen også lavet en fejlslutning på dette punkt.
»Som forhenværende skatteminister står jeg gerne på mål for et system, der er bygget inden for tiden og indenfor budget. Men jeg står ikke på mål for, om de forskellige fordringshavere såsom kommuner får rettet deres it-systemer til, så de kan sende borgernes ubetalte parkeringsbøder ind. Det er ikke rimeligt at rette den kritik hverken mod mig eller den nuværende skatteminister. Derfor er jeg skuffet over Rigsrevisionen, fordi de når frem til en konklusion, der ikke er rimelig eller fagligt funderet,« siger han til Version2.
Men du sagde jo i februar, at der var lagt en plan for, hvornår fordringshaverne skulle tilsluttes, og at du fortsat troede på, at den kunne føres ud i livet. I har jo haft en plan, og den har vist sig ikke at holde.
»Ja, men det interessante er, hvorfor den ikke har vist sig at holde. Det skyldes, at alle de her 800 fordringshavere ikke har valgt at prioritere den her opgave som en del af deres it-udvikling. De har sagt, at der er noget andet, der er vigtigere, som en del af begrundelsen, og det hører jo bare med.«
Men man tager vel højde for i tidsplanen, hvornår de enkelte fordringshavere har tid og kompetence til at prioritere en tilslutning til PSRM?
»Jo, men der er jo tale om 800 fordringshavere. Hvis man havde lavet en tidsplan, hvor man først forventede at være færdig i 2022, så blev det i hvert fald ikke prioriteret af fordringshaverne.«
Så man er nødt til at sætte rammer op for projektet, som er urealistiske, og som bliver brudt, men som har til formål at holde folk til ilden?
»Ja.«
Når du tidligere har sagt, at du troede på, at planen for tilslutning vil blive ført ud i livet, så er det i parentes bemærket, at det ikke sker til tiden?
»Det var det billede, der var i februar. Her mente vi, at man kunne nå det, men selvfølgelig var der også en risiko for, at det blev forsinket, hvis fordringshaverne ikke ville give det her prioritet. Vi havde lavet en realistisk tidsplan, men den hvilede på en masse eksterne faktorer. Det er ikke ønskværdigt, at det ikke holdt for alle fordringshavere, men det er på den anden side heller ikke overraskende,« siger Karsten Lauritzen.
Ny skatteminister var ikke overrasket over kritik
Den tidligere skatteministers skepsis overfor Rigsrevisionens nye undersøgelse gengældes ikke umiddelbart af den nuværende skatteminister Morten Bødskov (S).
I kølvandet på rapporten har han meddelt, at han ikke er overrasket over den krasse kritik fra Rigsrevisionen.
»Rigsrevisionens kritik kommer ikke bag på mig. Det er ingen hemmelighed, at der stadig er store problemer med at inddrive gæld,« siger ministeren i en pressemeddelelse.
Morten Bødskov tilføjer i meddelelsen, at »det på ingen måde er realistisk« at gældsinddrivelsen kommer på rette køl, og at det kommer til at tage flere år, før indkradsningen er oppe i gear.
Han lægger op til, at der bliver udarbejdet en ny plan for, hvordan gældsinddrivelsen kan blive genoprettet.
Version2 har kontaktet Rigsrevisionen med henblik på en kommentar til forskellen i opfattelsen af projektstatus for PSRM og uddybelse af den it-faglige kritik af PSRM. Rigsrevisionen svarer, at man ikke har nogen kommentarer til beretningen, før Statsrevisorerne har behandlet den på møde fredag den 13. september 2019.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
