Tidligere politichef tiltalt for misbrug af it-systemer til ulovlig overvågning

18. oktober 2022 kl. 10:154
Politiuniform
Illustration: Kim Matthäi Leland.
Den tiltalte har slået ofrenes fortrolige oplysninger op i politiets systemer flere gange over halvandet år, og nu risikerer han fængselsstraf.
Artiklen er ældre end 30 dage

En 61-årig tidligere politichef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er tiltalt for systematisk at have overvåget tre personer over halvandet år.

Det skriver Ritzau på baggrund af en historie fra Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tiltalte har brugt flere af politiets systemer til at finde personnumre, privatadresser, nummerplader og telefonnumre på på borgerne, hvoraf to er 47 år gamle, og den tredje er 48. Han har også slået sig selv op to gange.

Den tidligere politichef har også skaffet sig adgang til ofrenes ipad, icloud og Facebook; overvåget dem med en skjult gps og skaffet deres opkaldslister fra teleselskaber.

Det er uklart, hvad mandens forhold er til ofrene. Sagen skal behandles over tre dage i januar næste år, og han risikerer fængselsstraf.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
21. oktober 2022 kl. 01:15

Ja, det er hele dilemaet ved GDPR vs Cloud Act. Alt hvad der er Amerikansk (US) er total overvåget. Og når vi taler om efteretninger er det hele det hele viklet ind i USA.

Benyt Linux eller Mac uden bruger (kør alt via home brew). Så snart man er i "skyen" springer kæden af, det største problem er at foketinget forlanger (indirekte) at folk køber en Android el Apple telefon og benytter deres appstores til at installere spyware med.

2
19. oktober 2022 kl. 17:43

Desværre bliver man jo ikke engang overrasket, når ledende politifolk bryder loven.

1
19. oktober 2022 kl. 14:25

"Den tidligere politichef har også skaffet sig adgang til ofrenes ipad, icloud og Facebook" Hvordan? Kan politiet overtage ipad remote eller logge ind på facebook?

3
20. oktober 2022 kl. 22:47

Hvordan? Kan politiet overtage ipad remote eller logge ind på facebook?

Sådan læste jeg det også. Var der ikke noget israelsk spyware, der gør den slags?