Tidligere PET-chefer: Udvist Huawei-ansat kan udgøre sikkerhedsrisiko

Illustration: NurPhoto via Getty Images
En nu udvist Huawei-ansat har deltaget i fortrolige møder med TDC om parternes fremtidige samarbejde. Man må formode, at der ikke er foretaget en sikkerhedsundersøgelse af vedkommende, lyder det fra tidligere PET-chefer.

En Huawei-ansat deltog i fortrolige møder med TDC, selvom personen ikke havde gyldig opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Selvom personen blev udvist i starten af februar, kan vekommende have fået viden om kritisk infrastruktur, uden at danske myndigheder vidste noget om personen. Derfor kan personen ifølge to tidligere PET-chefer udgøre en national sikkerhedsrisiko.

Det skriver Politiken.

TDC og Huawei har i flere år haft et tæt partnerskab om driften af landets telenetværk, der betegnes som national kritisk infrastuktur. Derfor undrer det Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET, at den ansatte kunne deltage i møder om fremtidige samarbejder mellem Huawei og TDC.

»Hvis man på møderne har drøftet kritisk infrastruktur, vil jeg mene, det skulle kræve en sikkerhedsundersøgelse af de personer, der har deltaget i mødet. Det må man stærkt formode ikke er blevet foretaget, for i så fald ville man øjeblikkeligt have opdaget, at personen ikke havde arbejds- og opholdstilladelsen i orden,« siger Frank Jensen til Politiken.

Ifølge Politikens oplysninger erder tilsyneladende ingen myndigheder, der i dag laver sikkerhedsundersøgelser eller tjekker arbejdstilladelser på de Huawei-ansatte, der forhandler om udbygningen af Danmarks telenet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Ifølge Politikens oplysninger erder tilsyneladende ingen myndigheder, der i dag laver sikkerhedsundersøgelser eller tjekker arbejdstilladelser på de Huawei-ansatte, der forhandler om udbygningen af Danmarks telenet."

Die dumme dänen.....

Man må formode, at vores nye, fine placering på listen over cybersikkerhed blev tildelt, inden at denne historie kom frem...

Noget tyder vel i hvert fald på et koloenormt sikkerhedshul i lovgivningen. Er TDC virkeligt ikke juridisk forpligtede til at sikkerhedsgodkende folk, der potentielt kunne udgøre en risiko for rigets sikkerhed? Så hverken TDC eller Huawei er åbenbart til at stole på?

Gad vide, hvad der mere gemmer sig under overfladen i diverse projekter af denne type. De er i hvert fald ikke lige kønne allesammen. Hvis man snyder med skat, så kan man vel også finde på at snyde med sikkerheden?
https://www.fyens.dk/erhverv/Borgmester-i-haard-kritik-Skat-boer-se-paa-...

  • 0
  • 2
Yoel Caspersen Blogger

Det største problem med Huawei og alle de andre kinesiske leverandører er, at samtlige kinesiske statsborgere pga. lovgivningen i Kina pr. definition er efterretningstjenestens forlængede arm.

Så det spiller ingen rolle, om kinesere, der deltager i møder med TDC og myndighederne er sikkerhedsgodkendte eller ej: Kina skal nok få den information, de vil have.

Sikkerhedsgodkendelsen kan således koges ned til et simpelt spørgsmål: Har du et kinesisk pas?

  • 5
  • 0
Michael T. Jensen

Enig. Danskerne tror i en næsten kriminel grad på egen fortræffelighed, så vi regner med at regler, der regulerer hvad andre landes borgere og virksomheder gør i Danmark, bliver overholdt. Vi skriver en stærk kontrakt, lyder det fra djøffistans hovedkvarter hvorefter IC4-kontrakten er offer for hånlatter på italienske direktionsgange.

Spørgsmålet er, hvor dumme vi ønsker at tage os ud? Tja, der er øjensynligt ingen nedre grænse, , når vi udliciterer ansvaret for NemID til lavestbydende og ser stiltiende til, mens NETS bliver gjort til doner for en kapitalfond. Selv TDC-lektien om ikke at sælge kritisk infrastruktur har vi ikke lært noget af, så vi forsøger også at komme af med vores EL-net til højestbydende. At de penge, som køberen har betalt, skal forrentes og disse kun kan forrentes af kunderne, tænkes det åbenbart ikke på.

Fokus for regeringen, støtteparti og ledende opposition lader at være på at være hård mod mennesker, der ikke er grisefarvet, uanset hvor skadelig effekt det kan have på landet og dets borgere.

Det store problem for mig er at jeg, som ellers erklæret borgerdyr, har fået flere og flere sympatier for venstrefløjens synspunkter - en udvikling jeg begræder og kæmper imod af al magt - men det lader til at være den eneste fløj, der tager fornuften med på Tinge, i disse sager.

  • 3

Det varmede mit hjerte at læse, Michael T. Jensen. Med sådanne borgerdyr er der stadig håb ....Selv på trods af historier som denne: https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/art7059919/Regeringen-vil-lade...

Samfundet indrettes i hastigt stigende grad på de stærkestes betingelser - det burde indrettes, på de svagestes (de stærkeste skal jo nok klare sig) - men de regnes efterhånden ikke som rigtige borgere.

  • 0
  • 1
Tommy Calstrup

Så må vi jo konkludere, at TDC med åbne øjne samarbejder med et fremmed efterretningsvæsen om at undergrave samfundet? Hvor mange års fængsel er det nu, det giver?

To års løn plus gyldent håndtryk til den ledende chef, lidt snak om, hvor langt ned i systemet, aben kan sendes, hvor efter en tilfældig medarbejder flyttes til en anden afdeling.
Er det ikke sådan man plejer at gøre, hvis pressen opdager snyd?

  • 1
  • 0
Maciej Szeliga

Så vidt jeg husker så gik TDC i seng med Huawei længe inden den foregående ledelse tiltrådte.

Der er ingen "snyd", der var ingen retningslinjer så der er ikke noget at "opdage". Det er DHS/NSA som har startet røre i andedammen omkring specifikt Huawei, guderne må vide hvorfor ingen interesserer sig for Lenovo, ZTE etc.

  • 1
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Det store problem for mig er at jeg, som ellers erklæret borgerdyr, har fået flere og flere sympatier for venstrefløjens synspunkter - en udvikling jeg begræder og kæmper imod af al magt - men det lader til at være den eneste fløj, der tager fornuften med på Tinge, i disse sager.

Jeg forstår din frustration, men venstrefløjens tiltrækning er næppe stærkere end at den kan kureres med en historietime eller to ;)

Den internationale socialismes track record er mindst lige så grim som nationalsocialismens, og begge grene af socialismen har det til fælles, at respekten for individet er totalt fraværende.

Jeg indrømmer gerne, at Enhedslisten har nogle pointer mht. overvågning, men de klinger en smule hult, når man tænker på, hvordan socialistiske samfund altid har set ud: Massiv overvågning, intimidering af anderledes tænkende og hemmelige politistyrker, der får dissidenter til at forsvinde om natten. For ikke at tale om de lange køer til de tomme hylder i supermarkederne.

Som erhvervsdrivende, liberalt sindet borgerlig er det dog forstemmende at se, at store dele af det politiske spektrum uden at blinke vil sælge offentlig infrastruktur. Har man virkelig opgivet tanken om at få offentlige virksomheder til at fungere effektivt, eller er der blot tale om enkelte politikere, der bliver bestukket med fede jobs efter endt politisk karriere?

Apropos historie er det jo altid en fordel at betragte historien gennem brillerne af historieskriverne på det vindede hold ;-). Korrekt, at historien fx Enhedslisten er vokset ud af, ikke just er rosenrød, men jeg er i den anledning absolut fortaler for retten til at blive klogere og tage nye standpunkter. Nu er selv revolutionen jo skrevet ud af deres partiprogram ;-).

Går vi tilbage til 1930'erne var Socialdemokratiet et særdeles venstreorienteret parti (og ikke det neoliberale gespenst vi så under Corydon) og alligevel har de haft respekt for demokratiet og var partiet, der tog initiativ til Kanslergadeforliget, som jo var udgangspunktet for velfærdssamfundet, som vi kender det. Det er altså ikke alle socialistiske partier, der er totalitære.

Det bør dog også noteres, at Enhedslisten jo ikke er det eneste parti i rød blok og indtil videre er eksempelvis Alternativets generalieblad jo fhv. blidt, hvis vi kan se bort fra deres hang til at dekorere stamværtshuset med dick-pics.

Respekten for individdet kan også betragtes som rimelig udfordret i en del ikke-socialistiske lande. Chile under Pinochet lod ikke nogen noget høre.

  • 2
  • 0
Jakob Skov

Respekten for retssikkerhed, samt anti-overvågning er vist ikke specielt politisk farvet. Grunden til at Enhedslisten og mange andre vestlige venstredrejede kærer sig om det idag stammer fra at deres medlemmer blev overvåget af ie. PET i en årrække under den kolde krig på grund af deres politiske tilhørsforhold. Retssikkerhed er et konkret middel imod en gentagelse.

I en anden verden kunne det ligevel være konservativismens forandring for at bevare der udråbte retssikkerhed som en grundlæggende værdi (Tænk Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 1950 artikel 8), liberalismen der påberåbte sig retssikkerhed som en del af individets friheder (Tænk Isaiah Berlins negative rettigheder) eller socialdemokratismen der udpeger det til en særlig ret (Tænk Mills om friheden).

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere