Tidligere NSA-chef gentager: Kryptering er bedre end bagdøre

Stik modsat tilkendegivelser fra det amerikanske forbundspoliti, så mener tidligere chef for NSA, at kryptering i sidste ende er et plus.

FBI-chefen Jim Comey har advokeret for, at det amerikanske forbundspoliti bør have adgang at låse op for eventuel kryptering på folks smartphones. Det mener general Michael Hayden er en dårlig idé. Han er tidligere chef for National Security Agency, i daglig tale NSA.

CNN Money fortæller, at ex-NSA-chefen på en it-sikkerhedskonference i Miami Beach tidligere på ugen gav udtryk for sine pro-krypteringsholdninger.

»Jeg er uenig med Jim Comey,« sagde Hayden på konferencen og fortsatte:

»Jeg mener faktisk, end-to-end kryptering er godt for Amerika.«

Bagdøre mindsker sikkerheden for nationen

Som bekendt kan svækkelse af krypteringsteknologier ende med at blive udnyttet af andre end eksempelvis lige den politimyndighed, der offentligt måtte advokere for, hvorfor kryptering er en dårlig idé.

»Jeg ved, at kryptering er en særlig udfordring for FBI,« sagde han ifølge CNN Money og fortsatte:

»Men sat på spidsen, så tror jeg faktisk, det skaber større sikkerhed for den amerikanske nation end alternativet: en bagdør.«

En anden konferencedeltager, svenske Robert Malmgren, som CNN kalder for cybersikkerhedsekspert, påpegede at krypteringsteknologier jo er udbredte og frit tilgængelige.

»De kriminelle vil bryde loven alligevel,« sagde Malmgren ifølge CNN Money og fortsatte:

»Hvis kryptering bliver forbudt, så er de ligeglade. De er ligeglade med lovgivning.«

Det er ikke første gang, taler for, at kryptering ikke er af det onde. Som Version2 tidligere har omtalt, var han også ude i oktober 2015 og tale for stærk kryptering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017