Tidligere NSA-topchef går freelance med egne patenter - kræver 1 million dollar om måneden

Med sin egen patenterede teknologi vil Keith Alexander, som indtil for nylig stod i spidsen for NSA, nu tilbyde sin hjælp til virksomheder, der vil beskyttes mod spionage. Men hans hyre er tårnhøj.

Den tidligere NSA-chef Keith Alexander, som for nylig blev pensioneret fra sin stilling i NSA, vil med patenteret teknologi og en ny privat virksomhed holde hackere ude fra computernetværk. Men ikke for enhver pris. Keith Alexander vil nemlig have op til 1 million dollar om måneden for at holde computernetværk hackerfri, skriver Foreign Policy.

I et interview forsikrer Keith Alexander, at teknologien, han vil anvende, er alle pengene værd. Den pensionerede general har nemlig udviklet en 'unik og patenteret' teknologi sammen med forretningspartnere i virksomheden IronNet Cybersecurity Inc. En virksomhed, Keith Alexander grundlagde i marts, umiddelbart efter at han gik på pension som chef i NSA.

Keith Alexander fortæller, at han vil ansøge om mindst ni patenter til et nyt sikkerhedssystem. Systemet kan detektere såkaldte avancerede vedholdende trusler eller hackere, der graver sig ind i computernetværk for at stjæle handelshemmeligheder eller for at gøre anden skade. Altså den samme type hackere, Keith Alexander kæmpede imod i sit arbejde i NSA.

Det er dog et krav, at han har udviklet teknologien i sin fritid og ikke som del af sit arbejde som leder af NSA, hvis Keith Alexander skal gøre sig nogen forhåbninger om at få tildelt patenterne. Ellers går patenterne til NSA, da alt arbejde, offentlige ansatte udvikler i arbejdstiden, tilhører det offentlige. Derfor har Keith Alexander indgået et samarbejde med jurister i NSA for at sikre sig, at han kan patentere teknologien i henhold til loven.

Sikkerhedsekspert Bruce Schneier forholder sig dog meget skeptisk til Keith Alexanders forretningseventyr. I en sarkastisk kommentar på sin blog udlægger Schneier sagen som paradoksal, da Keith Alexander kræver høj hyre for den ekspertise, han har opbygget i sit arbejde i NSA med adgang til alle tophemmelige informationer i NSA, men samtidig fastholder, at teknologien er udviklet i fritiden, selvom en leder på det niveau næppe har meget tid tilovers til hyggeprojekter ved siden af jobbet.

»Vi skal tro, at han udviklede disse patenterede teknologier i sin fritid, og at de ikke har noget at gøre med hans arbejde i NSA, på nær de dele, som tydeligvis er tæt forbundet med hans arbejde i NSA, og derfor er en million dollar om måneden værd,« skriver Bruce Schneier.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Jesper Jarlskov

Systemet kan detektere såkaldte avancerede vedholdende trusler eller hackere, der graver sig ind i computernetværk for at stjæle handelshemmeligheder eller for at gøre anden skade. Altså de samme type hackere Keith Alexander kæmpede i mod i sit arbejde i NSA.

Det er vel lige så meget den type "hackere" han arbejdede sammen med.

  • 7
  • 0
#4 Henrik Eiriksson

Wow. Det er da en klassisk "Problem, Reaction, Solution" strategi fra Alexander.

Er enig i Bruce Schneier's betragtning, til sidst i artiklen, som hentyder til at den amerikanske befolkning allerede har betalt rigtig mange tax-dollars for de mad skills som Alexander nu vil sælge tilbage til dem. Hvilken ekstrem!, ekstrem!, ekstrem! arrogance.

Og det er IMHO problemet med disse mennesker i toppen af efterretningstjenesterne. Det er ikke så meget at de spionerer, men den totale arrogance de udviser.

Så ja, Alexander burde arbejde Pro Bono.

  • 7
  • 0
#8 Michael Nybye

Hvis jeg havde tiden , ville jeg invitere en sådan total skruppelløs forbryder uden nogen form for moral eller respekt overfor egne borgere eller forfatning til personligt at komme forbi så vi kunne underskrive kontrakten for hans ydelser sammen! Forblændet af hans grådighed ville han først opdage at han befandt sig i et lydtæt forhandlingsrum med rindende vand og afløb i gulvet , når det var for sent! Så må vi se om han snakker bedst med eller uden vand i munden!

  • 1
  • 5
Log ind eller Opret konto for at kommentere