Tidligere NSA advokat: Tag det roligt, IS er langt bagud på cyberterrorismen

På en sikkerhedskonference maner tidligere advokat hos NSA til ro, når det kommer til frygten for cyberterrorisme fra IS’ side. De har endnu ikke evnerne til det.

IS er muligvis en gruppe skræmmende mennesker, hvis man er journalist eller åbenlyst modstander og i nærheden af dem.

Men der er altså et stykke vej til, at vi skal begynde at frygte dem på cyberterrorismens slagmark. Faktisk ligger de stadig på et scriptingmæssigt børneniveau. Det fastslår Matt Olsen, tidligere højtstående advokat hos NSA, til RSA sikkerhedskonferencen i San Fransisco, som The Register har dækket.

»Deres evner ligger fortsat lavt i forhold til nationalstater, men de udvikler sig. Det er ikke svært at forestille sig, at deres indsats på et tidspunkt vil bære frugt,« siger Matt Olsen.

Ifølge ham holder USA øje med flere hacker fora, som er sat op af terroristerne og deres sympatisører. Her kan man se, at der planlægges rimeligt alvorlige angreb på infrastruktur, men at der er »meget lidt bevis på nogen evne til at gøre det udover at bruge de offentligt tilgængelige svagheder og værktøjer.«

En anden svaghed, som han lægger vægt på, er, at IS fremfor at operere som et hold, fremstår som værende få individer, som hacker Twitter-kontoer og andre relativt simple hackerangreb. Han henviser blandt andet til den britiske teenager Junaid Hussain, som fik adgang til Tony Blairs email-konto. Han blev efterfølgende fængslet, flyttede til Syrien og blev dræbt på frontlinjen.

Matt Olsen spekulerer dog i, at IS muligvis kunne hyre mere erfarne hackere til at gøre arbejdet for dem. Ganske vist har de ikke nogen himmelråbende erfaring, men penge har de masser af.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (0)

Kommentarer (0)
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017