Tidligere nordkoreansk hacker: Vi hackede kun med ét formål

Ulydige hackere kunne blive sendt i 'genrevolutionerng', hvis de havde skrupler over det ulovlige arbejde, de udførte. Illustration: Virrage Images/Bigstock
Ifølge en afhopper fra Nordkorea er statshackerne fra det lukkede land sjældent ude efter informationer.

En afhopper fra den nordkoreanske hackerhær fortæller til Bloomberg, at størstedelen af de hackere, der arbejder for det nordkoreanske styre kun har ét formål.

Nemlig at hacke sig til flere penge til den hårdt pressede nordkoreanske økonomi, der i mange år har lidt under handelssanktioner fra det meste af verden.

Læs også: Flere nye beviser kæder Wannacry sammen med driftig hackergruppe

Ifølge Bloomberg er de nordkoreaske hackere frygtede næsten lige så meget som landets atomprogram, især for virksomheder verden over. Men der er bestemt ikke tale om nogen digital elitestyrke, fortæller Bloombergs kilde ‘Jong’.

»Elite-programmører? No way. Vi var bare en bunke fattige, lavbetalte arbejdere,« siger han til Bloomberg.

Jong fortæller blandt andet til Bloomberg, at de mindste moralske skrupler blev straffet med eksempelvis hjemsendelse eller en nedsættelse af den allerede lave løn.

Læs også: Sikkerhedsfirma: Kryptovaluta bliver måske i skjul sendt til nordkoreansk universitet

På den måde holdes de mange hackere fast i det ulovlige arbejde, der sidste år blandt andet mundede ud i den store, internationale ransomwarebølge WannaCry.

Levede relativt godt

Men Jong og nogle af hans kolleger var dygtige, trods alt. Derfor fik de både aircondition om sommeren og de havde adgang til en baggård, hvor de kunne spille volleyball og fodbold.

Læs også: Nordkorea under mistanke for krypto-tyveri for tre milliarder kroner fra Japan

Selv vurderer Jong, at han tjente op mod 100.000 amerikanske dollar om året til den nordkoreanske stat, hvilket er ret meget i forhold til, hvad en gennemsnitlig nordkoreaner tjener.

Andre var knapt så heldige.

»Nogle af mine kolleger var knapt nok mætte og var heldige, hvis de overhovedet fik reelle arbejdsopgaver,« siger Jong til Bloomberg.

Har eget styresystem

Nordkorea nægter officielt, som de fleste andre lande, at der foregår offensiv hacking fra det isolerede lands side. I stedet hævder de, at al den digitale aktivitet i og fra landet skyldes offensiv promovering af landets officielle antivirussystem, SiliVaccine.

Læs også: Vinter-OL ramt af cyberangreb

Nordkorea har desuden sit eget styresystem, Red Star, som skulle minde lovligt meget om iOS. Landets leder, Kim Jong Il har da også ved flere lejligheder ladet sig fotografere med Apple-produkter, mens han eksempelvis planlagde missilangreb mod USA.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
Hans Nielsen

"Nordkorea har desuden sit eget styresystem, Red Star, som skulle minde lovligt meget om iOS. Landets leder, Kim Jong Il har da også ved flere lejligheder ladet sig fotografere med Apple-produkter, mens han eksempelvis planlagde missilangreb mod USA."

Men det er helt helt rigtigt.. "lovligt"

Og ligner ikke iOS mere, ind så mange andre Linux GUI'er

Og iOS ligner rigtigt meget Xerox, endda også på hardware siden, lige som også Windows har ladet sig voldsomt respirere. (og alle andre)

Men kan jo netop med Linux vælge og bruge lige det GUI som man lyster, flere på samtidigt. Hvor nogle ligner iOS, andre Window Xp eller hvad man nu er til. Man er ikke spæret inde af en enkelt producents valg. Det er kun et klik, eller en kommando linje væk.

Også er det langt sikker, og ganske gratis.

Hvis man bare vil hurtigt igang, så er der kommet en ny version Mint (18.3), prøv den med Cinnamon GUI, Selv om man også kan bruge MATE, Xfce eller KDE. Alle med deres egne særtegn og forcer. Lidt lige som mennesker.
Med linux får du et mere stabilt, sikkert og billigt OS. Så får du ikke kun Vinduet, men hele huset. Og det behøver ikke at være ens.

Men prøv at se her-
https://www.lifewire.com/best-linux-desktop-environments-4120912

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder