Tidligere Nets-chef skal gennemføre digital transformation i Topdanmark

14. november 2022 kl. 13:501
Topdanmark
Illustration: Pressefoto/Topdanmark.
»Han kommer med solid erfaring fra koncernledelsen i et børsnoteret selskab, der både opererer i IT- og finanssektoren, og hvor IT har spillet en afgørende rolle for Nets’ kommercielle succes, kundeoplevelser og transformation,« siger adm. direktør i Topdanmark Peter Hermann om ansættelsen af Kasper Tjørntved Davidsen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Kasper Tjørntved Davidsen tiltræder 1. marts 2023 som ny Chief Information Officer (CIO) i forsikringsselskabet Topdanmark. Han indtræder i den øverste ledelse og får titel af koncerndirektør med ansvar for området IT, der tæller omkring 400 medarbejdere.

Det skriver Topdanmark i en pressemeddelelse.

Læs også: EU-Kommissionen går i kødet på Microsofts gigant-opkøb af Activi

»Den digitale transformation, som der skal gennemføres i Topdanmark, vil være toneangivende i branchen og vil både betyde, at det bliver langt nemmere at være kunde gennem digitale services, samtidig med at den underliggende infrastruktur og drift styrkes,« siger Kasper Tjørntved Davidsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsikringsselskabet vil i langt højere grad levere individualiserede, digitale kundeoplevelser på baggrund af mere forenklede produkter, nye platforme og automatiserede processer. Ambitionen er blandt andet, at Topdanmark skal kunne håndtere 80 procent af alle kundehenvendelser på under 20 sekunder.  

»Han kommer med solid erfaring fra koncernledelsen i et børsnoteret selskab, der både opererer i IT- og finanssektoren, og hvor IT har spillet en afgørende rolle for Nets’ kommercielle succes, kundeoplevelser og transformation,« siger adm. direktør i Topdanmark Peter Hermann. »Vi får en CIO med en særlig styrke inden for digital infrastruktur, operations og agil udvikling, og så kommer han med stor erfaring på områder som forandringsledelse.« 

Topdanmark investerer lige nu over tre milliarder i nye IT-kernesystemer og digitalisering af kerneforretningen.

Læs også: 16 dages ventetid: Forvirrede borgere invaderer borgerservice efter NemID-lukning

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kasper Tjørntved Davidsen kommer fra en stilling som CTO og medlem af koncernledelsen i Nets, hvor han siden 2018 har bestredet en række ledelses- og nøgleroller inden for IT. 

Han afløser Topdanmarks forhenværende CTO og koncerndirektør Thomas Erichsen. Adm. direktør Peter Hermann fortsætter som midlertidig ansvarlig for IT-området frem til tiltrædelsen af Kasper Tjørntved Davidsen. 

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
7. december 2022 kl. 14:03

Godt råd til TopDanmarks externe revisor: Hold godt øje med Disaster-Recovery ?