Tidligere KMD-topchef i strid modvind: Kritiseres for at understøtte Putin-propaganda

27. september 2022 kl. 10:0210
Tidligere KMD-topchef i strid modvind: Kritiseres for at understøtte Putin-propaganda
Eva Berneke er blandt andet tidligere adm. direktør i KMD.
Journalistorganisationen Reportere Uden Grænser kritiserer den franske leverandør af satellit-tv Eutelsat, med danske Eva Berneke i spidsen, for at »bidrage til Kremls krigspropaganda.«
Artiklen er ældre end 30 dage

Adm. direktør i den franske leverandør af satellit-tv Eutelsat, danske Eva Berneke, får kritik af journalistorganisationen Reportere Uden Grænser (RSF) for ikke at ophøre med at videresende de tre meget sete russiske propagandakanaler Rossiya 1, Perviy Kanal og NTV til Rusland og de besatte dele af Ukraine.

Derfor opfordrer RSF nu til at de franske radio-/tv-myndigheder, ARCOM, griber ind og stopper udsendelsen af tv-kanalerne, skriver Berlingske.

Læs også: Forsikringsselskaber har undervurderet cybertruslen: Ransomware får priserne til at stige

»Frankrig kan ikke tolerere en situation, hvor operatører under fransk lovgivning bidrager til Kremls krigspropaganda i strid med deres juridiske forpligtelser. Frankrigs radio-/tv-myndigheder har muligheden for at standse denne situation, og vi opfordrer til, at der bliver handlet uden ophold,« siger Christophe Deloire, der er generalsekretær i RSF.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selskaberne bag tv-kanalerne har ifølge RSF cirka 15 millioner abonnenter, hvilket udgør cirka en tredjedel af alle russiske hjem med abonnement eller 25 procent af alle hjem i Rusland. Rossiya 1 og Perviy Kanal kontrolleres af den russiske stat, mens NTV ejes af det statslige, russiske gasselskab Gazproms Gazom-Medie Holding.

Læs også: Danskerne giver forsikring mod cyberangreb den kolde skulder

»Vi er neutrale. Vi forholder os til den regulering, der kommer,« har Eva Berneke tidligere sagt til Radar.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
28. september 2022 kl. 17:51

Når Rusland direkte lovgiver om, at en krig ikke offentligt må kaldes en krig, har ytringsfriheden indlysende trange kår. Mange udenlandske medier er søgt blokeret for russiske læsere, omend denne blokade er sporadisk og ikke særlig effektiv. Og det er jo alligevel altid veje igennem for de kvikke.

At EU & Omegn så tilsvarende dumt blokerer for russiske medier, hjælper mest Rusland til en intern propaganda-fordel, for Kreml kan nu pege fingre af, at censur nu også er udbredt i EU. Det er en barnepige-mentalitet at tro, at vi ikke kan gennemskue propaganda.

Jeg kan huske en gang under Den Kolde Krig, hvor Vesten titulært konkurrerede med Østblokken ved at satse på at give plads til al den frihed, som blev undertrykt derovre. Nu er frihedssøgende borgere i Vesten nød til, ligesom dem i Rusland,at forsøge at slå huller i EUs digitale jerntæppe med DNS -og VPN-tricks...

6
27. september 2022 kl. 13:45

»Vi er neutrale. Vi forholder os til den regulering, der kommer,« siger Eva Berneke

Men Eutelsat har fjernet internationale tv-kanaler som BBC World, CNN, Deutsche Welle, France 24 og TV5 Monde fra tv-udbuddet til de russiske seere efter krav fra de russiske myndigheder. Neutrale?

9
28. september 2022 kl. 14:29

Men Eutelsat har fjernet internationale tv-kanaler som BBC World, CNN, Deutsche Welle, France 24 og TV5 Monde fra tv-udbuddet til de russiske seere efter krav fra de russiske myndigheder. Neutrale?

Og det er så her, vi har kernen, for hvis du villigt slukker for den ene part, så skal du være dobbelt klar til, også at slukke for den anden side, for ellers har du valgt side i sagen.

4
27. september 2022 kl. 12:50

Måske skulle man istedet kræve at de også fik andre kanaler? med en anden vinkel?Kan et sådant krav stilles til satellit tv operatører? (og vil det i såfald ramme andre lande.. det forekommer mig at nogen i USA kun har FOX news f.ex. - men har de andre mere fakta baseret kilder til rådighed ?)

3
27. september 2022 kl. 12:45

Ytringsfrihed uden ansvar for at tale sandt, er ikke ønskværdigt, og bringer os ikke nærmere sandheden om verden. Ikke engang det at høre de andres propaganda hjælper.

Det vi mangler er journalistisk research, faktatjek og formidling. Ikke at holde mikrofoner for alverdens tosser, i håb om at sandheden er et sted midt imellem.

5
27. september 2022 kl. 13:36

Problemet bliver så, hvem der skal afgøre, hvad der er sandt, løgn, "propaganda" eller noget der imellem.

7
27. september 2022 kl. 14:25

Russisk propaganda og andres, samt diverse observationer, er data. Der er langt fra en masse data, til det bliver til reel information. Der skal meget information til at skabe egentlig viden, og og en hel del viden til at skabe virkelig indsigt.

At forstå ytringsfrihed, som retten til at flyde medierne med datapunkter, er en grov forsimpling af intentionen med den. Selvom nogen kunne føle at de havde mere kontrol/frihed, hvis de fik alle data, er det langt fra sikkert at det ville medføre større indsigt...

8
27. september 2022 kl. 14:32

Selvom nogen kunne føle at de havde mere kontrol/frihed, hvis de fik alle data, er det langt fra sikkert at det ville medføre større indsigt...

Netop dette synes jeg at jeg ofte ser i vesten, at mange personer (også familie) føler de "får for meget" - og så bare "vælger en kilde at tro på" - ganske ukritisk, og er nok netop årsagen til de grupperinger der tror på div. konspirationsteorier uden at kunne identificere det som en teori, uden evidens. IMHO er vi nødt til at stille folk til ansvar for hvad de skriver, og have nogle værktøjer til dette (juridisk mm.) - og som det er nok også en OK metode at man f.ex. på twitter/facebook - viser link til en "wikipedia side om fakta" for bestemte stik ord? (som en uvildig, istedet for link til myndighedsside for myndighedskonspiratorikere :)

2
27. september 2022 kl. 11:40

Det siger en del om journalistfagets deroute, når én af deres egne organisationer opfordrer til (mere) censur.

Vi trænger til et reset i den branche.

1
27. september 2022 kl. 10:49

Jeg er træt af censur, og at folk, der burde vide bedre råber og skriger op om, at andre skal have mundkurv på/smides af internettet/osv. Jeg ved godt, at ovennævnte medier formidler nyheder "from a certain point-of-view". Det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil høre, hvordan den anden side tænker. Løgn, fortielser, fordrejninger af sandheden hører ikke kun Rusland til. Jeg vil ikke have en særlig elite, der skal bestemme, hvem der har ret til at komme til orde.