Tidligere ICANN-chef: Sanktioner skal indgå i administration af internettet

11. marts 2022 kl. 09:374
Tidligere ICANN-chef: Sanktioner skal indgå i administration af internettet
Illustration: Bigstock.
I et åbent brev foreslår underskriverne, at sanktioner bør være en del af værktøjskassen i administrationen af internettet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Tiden er inde til, at internettets aktører begynder at tænke i nye baner, når det kommer til sanktioner. Det skriver blandt andre den tidligere adm. direktør i Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) Mike Roberts, to europaparlamenterikere og flere eksperter i åbent brev rettet mod beslutningstagerne i internetmiljøet.

Det skriver The Register, der er i bisiddelse af et udkast til brevet.

Brevet kommer efter, at den ukrainske første vicepremierminister og minister for digital omstilling, Mykhailo Fedorov, anmodede ICANN om, at domænerne “.ru”, “.рф”, “.su” bliver slettet, og at DNS root-servere, der servicerer Rusland og deres tilhørende TLS/SSL-certifikater, bliver lukket.

Læs også: Rusland blokerer for Facebook: »Millioner af almindelige russere vil være afskåret fra pålidelig information«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den anmodning ville ICANN ikke efterkomme.

»Vores mission strækker sig ikke til at give straffe, udstede sanktioner eller begrænse adgangen til dele af internettet - uanset provokationerne,« skrev adm. direktør i ICANN Göran Marby i et brev til Mykhailo Fedorov.

»At foretage ensidige ændringer ville udhule tilliden til multi-stakeholder-modellen og de politikker, der er designet til at opretholde global udveksling og anvendelse af informationer på internettet.«

Læs også: Ekspert frygter russiske cyberangreb på den finansielle sektor

Artiklen fortsætter efter annoncen

Underskriverne af det nye brev foreslår en etablering af en multi-stakeholder-mekanisme svarende til NSP-SEC eller Outages, som efter rådslagning skal offentliggøre sanktionerede IP-adresser og domænenavne i offentlige feeds. Enheder, der abonnerer på disse feeds, kan derefter vælge at efterleve sanktionerne og derved begrænse adgangen til de sanktionerede IP-adresser og domænenavne.

»Vi opfordrer vores kolleger til at deltage i en drøftelse af flere interessenter ved at bruge den mekanisme, der er skitseret ovenfor, og beslutte, om IP-adresser og domænenavne for det russiske militær og dets propagandaorganer skal sanktioneres, og til at lægge grundlaget for rettidige beslutninger af lignende tyngde og hastende karakter i fremtiden,« slutter brevet med henvisning til den akutelle krig i Ukraine.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
11. marts 2022 kl. 14:02

Og hvorfor nøjes med Rusland, nu man alligevel er i gang? Altså der er flere lande, der er undertrykkende, invaderer og besætter andres områder, afliver deres uvenner m.v, m.v.

Tilbage på internettet er så Grønland og Færøerne og et par andre. På den anden side - er Færøerne ikke ret homofobe? Ud med dem.

1
11. marts 2022 kl. 10:50

Det er en lokkende tanke at kunne bruge DNS som våben. Men det er farligt.

Hvis man udelukker f.x. .ru fra root DNS-serverne, så må Rusland jo finde et alternativ i form af deres egne root servers. De vil så nok udelukke en del vestlige domæner som hævn.

Næste kunne være Kina. De vil have interesse i at "moderere" visse udenlanske sites. En nem måde er at vedligeholde en lokal kopi af f.x. .com-domænet.

Flere lande vil følge trop og lave deres egne roots.

Det kan jo også bruges ved navnestridigheder. Hvis f.x. et svensk og et amerikansk firma hedder det samme, så kan firmanavn.com-domænet pege forskellige steder hen i de forskellige lande.

Tillykke, I har nu ødelagt Internettet!