Tidligere generaladvokat ved EU-Domstolen kritiserer Hækkerups lognings-forslag

1 kommentar.  Hop til debatten
Tidligere generaladvokat ved EU-Domstolen kritiserer Hækkerups lognings-forslag
Illustration: Cédric Puisney/Wikimedia Commons.
Danmarks nuværende lovgivning om telelogning er af EU-Domstolen kendt ulovlig. Derfor har justitsminister Nick Hækkerup (S) fremlagt en lovændring, men den er ifølge tidligere generaladvokat ved EU-Domstolen heller ikke tilstrækkelig.
18. januar kl. 09:30
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

De lovændringer, som justitsminister Nick Hækkerup (S) lægger op til, der skal imødegå EU-Domstolens kendelse om, at masseovervågning er ulovlig, er ikke tilstrækkelige. Det vurderer tidligere generaladvokat ved EU-Domstolen Henrik Øe under en høring i Folketingets retsudvalg om konsekvenserne af lovforslaget, skriver Berlingske.

Læs også: Justitsministeren: Begrænsning på ét år skal forhindre, at logning bliver systematisk

Det er kun målrettet logning, der er tilladt og ikke »generel og udifferentieret logning«. Samtidig må oplysninger indsamlet gennem logningen til brug for terrorbekæmpelse ikke bruges i sager om anden alvorlig kriminalitet, sådan som lovforslaget også lægger op til.

»Min vurdering er, at det må man ikke. Så når Justitsministeriet i lovforslaget skriver, at der er en 'væsentlig procesrisiko', er det ingen underdrivelse,« sagde Henrik Øe ifølge Berlingske under høringen. Samtidig gjorde han opmærksom på, at alle hidtil seks sager ved EU-Domstolen er afgjort med 15 dommere, »hvilket viser, at EU-Domstolen lægger stor vægt på sagerne.«

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
18. januar kl. 12:01

Det er kun målrettet logning, der er tilladt og ikke »generel og udifferentieret logning«. Samtidig må oplysninger indsamlet gennem logningen til brug for terrorbekæmpelse ikke bruges i sager om anden alvorlig kriminalitet, sådan som lovforslaget også lægger op til.

Generel og udifferentieret logning (som under ét kan betegnes som masselogning), er faktisk muligt for medlemsstater, hvis dette sker på baggrund af en høj vurdering af trussel af den nationale sikkerhed, jf. La Quadrature du Net-dommen.

Det må bare ikke bruges til bekæmpelse af grov kriminalitet... eller må det? Se "grov kriminalitet af alvorlig karakter" (som et et skøn som den nationale regering selv står for) ift. Ministerio Fiscal-dommen, hvor det erklæres, at det er foreneligt med EUs proportionalitetsprincip.

Det, som Hækkerup prøver her, er at sige "vi masselogger kun pga national sikkerhed, men vi giver oplysninger videre, også hvis der er sager, hvor den grove kriminalitet er af alvorlig karakter". Det er den sidste krølle omkring grov kriminalitet af alvorlig karakter, som Hækkerup siger, er under væsentlig procesrisiko.

Derudover er det her med "systematisk karakter" helt klart noget, som skal præciseres. Masselogning af 1 år ad gangen, men en årlig ny trusselvurdering, kan da i praksis ikke skelnes fra en ordning, hvor man har et permanent påbud om masselogning. Især hvis regeringen ikke gør noget for, at vi ikke længere er i fare for den nationale sikkerhed... jeg mener, hvis vi faktisk er et mål for en konkret og forudsigelig trussel, så spørger jeg mig, hvad de bruger teledata til? Teledata skal da netop bruges til bekæmpelse af nationale sikkerhedstrusler... så hvordan kan det være vi fortsat er i fare?