Tidligere efterretningschef talte varmt for briternes nye spionlov under besøg i Oslo

29. marts 2017 kl. 13:13
Tidligere efterretningschef talte varmt for briternes nye spionlov under besøg i Oslo
Illustration: Wikipedia.
En tidligere britisk GCHQ-chef holdt foredrag for norske forsvarsledere og sikkerhedsfolk, og her sagde han, at den nye antiterrorlov gør det, den skal.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

David Omand var en nøglespiller i udformningen af briternes antiterrorstrategi i kølvandet på terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.

Han er tidligere øverste leder for landets efterretningstjeneste GCHQ, hvor han også begyndte sin karriere.

Efter over 35 år i dronningens tjeneste og i toppen af blandt andet forsvars- og sikkerhedsdepartementet, er skotten i dag gæsteprofessor ved King’s College London samt ved Paris School of International Affairs, hvor han forelæser om moderne efterretning.

I denne uge holdt den adlede professor så foredrag på en sikkerhedskonference i Oslo, hvor også den norske forsvarsminister, Ine Eriksen Søreide, justitsminister Per Willy Amundsen og cheferne for efterreningstjenesterne (EOS) deltog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver digi.no.

Og det blev et foredrag, hvor han trak tråde mange år tilbage, men også helt frem i tiden til forrige uges terrorangreb på Westminster Bridge i London.

Vil vide hvad terroristen skrev

Ifølge David Omand ved it-giganterne mere om os alle, end nogen efterretningstjeneste nogensinde kan komme til at drømme om. Og disse data bør de, efter hans mening, dele med myndighederne. Han er også optaget af det faktum, at internetselskaberne fjerner ulovligt materiale hurtigere, når myndighederne kræver det.

I London skal terroristen have kommunikeret via den krypterede beskedtjeneste WhatsApp i minutterne før, han mejede fodgængere ned med en bil og knivdræbte en politimand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvad stod der i beskeden, terroristen sendte, tre minutter før han gik i gang med sin morderiske køretur?« spurgte professoren ifølge digi.no. Og måske lige så interessant: Hvem kiggede på området uden for parlamentet ved hjælp af Google Street View ugen før?

Med udmeldingen lægger professoren altså op til, at myndighederne skal kunne dekryptere kommunikation. Og netop det ønske, er noget der vækker meget skarp kritik, blandt andre fra Version2-blogger Henrik Kramshøj, der synes, det er trist vi skal have 'uigennemtænkte diskussioner hver gang der er terrorangreb'.

»Kryptering er en grundsten for vores frie verden og alle forsøg på at svække dette, vil svække os selv!,« skriver Henrik Kramshøj.

»Der er en bedre forståelse for, at det er nødvendigt«

Tilbage til foredraget i Oslo, hvor offentligheden ifølge David Omand i 2013 og 2014 var ’fortsat chokeret’ over, hvad whistlebloweren Edward Snowden havde afsløret om hackerkapaciteten i både amerikanske NSA og det britiske modstykke, GCHQ.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Værktøjer, som de britiske myndigheder hverken ville bekræfte eller afkræfte eksistensen af. Siden tror jeg, pendulet har svinget. 2017 har været et forsoningens år,« siger han.

Ifølge ham er der i samfundet i dag en langt bedre forståelse for, at sikkerhedstjenesterne har sådanne værktøjer – at de er nødvendige.

’Snushaneloven’ er nødvendig

Sidste år vedtog det britiske parlament Investigatory Powers Act efter halvandet års intens debat. Loven tvinger blandt andet alle internetudbydere til at spore, hvilke internetsider kunderne har surfet på, og lagre den information i 12 måneder.

Den kontroversielle lov, som af kritikere er døbt Snooper’s Charter eller ’snushaneloven’, blev rost af professoren ved foredraget på Oslo kongressenter:

»Det nye lovværktøj gælder for alle former for digital indhentning af data - inklusive metoder, som myndighederne ikke tidligere har indrømmet at gøre brug af. Nu er alt helt gennemsigtigt.«

Han pegede også bl.a. på den domstolskontrol og kontrol af en parlamentskomité, som er inkluderet i loven, samt principper om proportionalitet og hensyn til privacy.

»Dette er den første lov i Europa, som dækker alle disse områder. Det er også en lov, som ikke kan misbruges af kommende regeringer. Det er en sikkerhedslov for vor tid og en model for andre lande«, siger han.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger