Joshua Adam Schulte, en tidligere CIA ansat, er sigtet for at have lækket over 8.000 dokumenter med CIA's hacking værktøjer til WikiLeaks. Han står angiveligt bag det omfattende Vault 7 læk.
Det skriver Ars Technica
Lækagen indeholdt ikke kildekode, så værktøjerne er, så vidt vides, ikke blevet udnyttet af it-kriminelle, de har dog indeholdt nok oplysninger til, at sikkerheds-forskere efterfølgende har kunne identificere brugen af hackingværktøjerne i sager, der strækker sig helt tilbage til 2011.
Dårlig operationssikkerhed
Joshua Adam Schulte blev anholdt i 2017 og FBI gennemsøgte hans hjem i marts 2017. Her fandt de en krypteret fil på hans computer, som de kunne tilgå, da han havde udvist ret ringe operationssikkerhed, og genbrugt kodeord fra andre enheder.
Filen indeholdt børneporno, ifølge en pressemeddelelse fra FBI:
»Den krypterde beholder med børneporno var identiceret af en FBI computerforsker under tre lagre af kodeord på PC-en, Hvert lag, inklusive det på den krypterede beholder, var åbnet med kodeord som tidligere var brugt af Schulte på en af hand mobiltelefoner. FBI agenter fandt desuden internet chat logfiler hvori Schulte og andre diskuterede modtagelse og distribution af børneporno. FBI agenter identificerede også en række Google søgninger udført af Schulte, hvori han søger efter børneporno på internettet.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.