Tidligere chef for SKATs kæmpeprojekter: Sådan skal staten fastansætte dyre it-konsulenter

19. april kl. 03:457
Andreas berggreen
Illustration: UFST.
En helt særlig cocktail bestående af selvbestemmelse, et godt formål og god ledelse falder så godt i it-specialisternes smag, at de kan lokkes fra konsulentkontorerne ind i staten. Det vurderer tidligere direktør for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Andreas Berggreen, der har været på begge sider af bordet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Missionen kan udefra set virke svær. Grænsende til umulig. Er det på nogen mulig måde realistisk for det offentlige at rekruttere og fastholde specialiserede it-kompetencer i takt med, at man realiserer de massive besparelser på konsulentområdet, som regeringen kræver?

Det overraskende svar er ‘ja’ og kommer fra Andreas Berggreen, der er vicedirektør i analysehuset Oxford Research. Han har en lang karriere i det offentlige bag sig. Her indtog han en række lederstillinger i Finansministeriet og skattevæsenet, og særligt i tiden som frontfigur i Udviklings - og Forenklingsstyrelsen, blev han kendt i offentligheden.

Her havde Berggreen foruden ansvaret for 235 it-systemer og en byge af udviklingsprojekter til milliarder af skattekroner og det overordnede ansvar for 1.500 medarbejdere og 650 konsulenter. Derfor kender han om nogen både konsulenterne og statens egne medarbejdere.

»Pendulet var nok svunget for langt i retning af, at man havde for stor en del af medarbejderne købt ind fra konsulentbranchen,« reflekterer Andreas Berggreen i dag og uddyber:  

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det var noget, jeg selv i min tid i Udviklings – og Forenklingsstyrelsen var med til at gøre op med. Vi hyrede i løbet af det sidste år, jeg var direktør, over 100 ret tunge it-specialister. Det gjorde vi ved at skrue på lønnen og ved at forsøge at tilbyde dem høj fleksibilitet, dygtige kolleger, spændende og meningsfyldte opgaver og ikke mindst gode ledere. Det var det, de efterspurgte.«

Læs mere her: Konsulenter driver ny omsætningsrekord i den danske it-branche: Nærmer sig 100.000 ansatte

Den nødvendige konsulent

Andreas Berggreen fandt sig selv i midten af et stormvejr i efteråret 2020. Ud af det blå bekendtgjorde hans arbejdsgiver, at hans tid som direktør for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen var forbi.

Andreas Berggreen
Illustration: Andreas Berggreen .

Læs mere her: Konsulentregning for ejendomsvurderinger nærmer sig 1,3 milliarder kroner

Selvom der ikke var en officiel forklaring, faldt fyringen sammen med, at det skandaleramte Ejendomsvurderingssystem blev udskudt for sjette gang. Et system, der har stor politisk bevågenhed, og som Andreas Berggreen havde ansvaret for. Erhvervspressen har efterfølgende interesseret sig for, både hvor mange penge Berggreen fik med sig, og hvorvidt hans fortid hos konsulentkæmpen Deloitte havde indflydelse på, at netop Deloitte fik en meget markant del af opgaverne fra styrelsen.

Læs mere her: SKAT har på to år brugt 215 millioner på Deloitte-konsulenter til ejendomsvurderinger

Også statens eget it-tilsyn kritiserede det voldsomme konsulentforbrug til udviklingen af det milliarddyre system, men spørger man Berggreen selv, bidrager konsulenterne også positivt til udviklingsarbejdet.

»De bringer metoder og nytænkning ind udefra, som kan bidrage med nye perspektiver på opgaveløsningen. Og så kan de hjælpe med at skalere op hurtigt. Ind imellem endda med world-class kompetencer,« siger Andreas Berggreen og fastholder, at man nok købte for meget hjælp udefra.

Læs mere her: Professor forsvarer milliarddyr udvikling af ejendomsvurderingssystemet

Men hvis der skal sammensættes et andet kompetencemix i landets ministerier, så man i højere grad fastansætter og opbygger viden i sin egen organisation, som det er dikteret fra Christiansborg, kræver det en anden tilgang end i dag.

»Hvis man ellers kan lykkes med at hyre det nødvendige antal medarbejdere med de nødvendige kompetencer, så må man forestille sig, at man kan løse rigtig mange opgaver selv. Spørgsmålet er dog nok mere, om denne her type af opgaver overhovedet kan løses i statslige organisationer? Det med at arbejde med storskala-it-udvikling er en ret fremmed fugl for statslige bureaukratier,« siger Andreas Berggreen og peger blandt andet på udbredt topstyring i staten som noget, der ofte kommer i konflikt med agile arbejdsmetoder, hvor komplekse opgaver klares gennem mange iterationer mellem kollegerne frem for via langtidsplaner, der er godkendt ud i femte led.

Læs mere her: IT-Branchen advarer: Konsulentbesparelser kan blive »statens næste katastrofeprojekt«

Madding på krogen

Et af de store spørgsmål, der ofte kommer som reaktion på strategien om, at det offentlige skal forsøge at omvende de højtlønnede konsulenter til trofaste offentligt ansatte er, om det offentlige kan følge med, når det kommer til størrelsen på lønningsposen.

»Det er ret individuelt. Nogen er et sted i livet, hvor penge betyder meget. For andre er fleksibiliteten vigtigere, og så betyder 10.000 kroner mere eller mindre om måneden nok mindre. Der er dog ingen, der gider at føle sig gjort til grin, når lønniveauet præsenteres,« siger Andreas Berggreen og uddyber:

»Og så er der noget, der betyder mere end løn. Først og fremmest er det min oplevelse, at folk går op i god ledelse. Behandles folk anstændigt, eller er chefen en ‘psyko’? Udviser ledelsen grundlæggende tillid til, at folk er i stand til at udføre deres arbejde eller har de behov for at micro-manage,« spørger Andreas Berggreen.

Han henviser til den amerikanske forfatter Daniel Pink, der i sin bog ‘Drive’ kommer med sit bud på, hvilke tre elementer der driver motivation for denne slags medarbejdere – autonomy, mastery og purpose.

»Der er nok lidt lufthavnslitteratur over Daniel Pink’s bog. Men der er altså noget om, at de her typer medarbejdere gerne have mulighed for at arbejde virkelig professionelt med det, de gør, så de kan udvikle sig og blive rigtig, rigtig dygtige. De gider ikke at have en kontrolfreak af en chef på nakken hele tiden. Og så kan de – og det har de jo til fælles med mange andre – godt lide at arbejde for et større formål. Man skal forstå, hvad man skal kunne tilbyde de her folk for at tiltrække og fastholde dem. Det er en ledelsesopgave,« forklarer Andreas Berggreen.

Læs mere her:Skatteministerens it-tilsyn under angreb: Mistænkes for farlig dobbeltrolle

Netop et nobelt ‘formål’ fremhæves ofte som et trumfkort for det offentlige, når det kommer til kampen om de eftertragtede teknologi-talenter. Fra offentlige myndigheder forlyder det for øjeblikket, at de rent faktisk får ansøgninger til de opslåede stillinger i et glohedt jobmarked, der virker fuldstændigt udtørret og dybt funderet i cool cash.

Men fornemmelsen for formålet som en betydningsfuld faktor er ikke forkert. I begyndelsen af året understregede det anerkendte analysehus Gartner netop dette.

»Æraen for et medarbejderforhold, hvor medarbejderen leverede en service udelukkende for at opnå en monetær kompensation, er fortid,« skrev analysehuset og pegede på netop anerkendelse og tillid som motiverende faktorer.

»Folk vil have et formål i deres liv – det gælder også deres arbejdsliv. Jo mere arbejdsgiveren begrænser det, jo større er medarbejderes incitament til at forlade jobbet. Den balance overvejer medarbejdere mere i dag end nogensinde før,« skriver Gartner.

Men selvom formål er af afgørende karakter er det ikke nok, vurderer Andreas Berggreen og peger på, at den grundlæggende pakke skal være i orden – det gælder også hos det offentlige.

»Purpose alene er ikke nok, hvis det offentlige skal tiltrække og fastholde folk. Det skal selvfølgelig være der, og det er en af den offentlige sektors store fordele i forhold til at tiltrække folk. Men man bliver også nødt til at sikre folk nogle ordentlige rammer. Igen: god ledelse er helt afgørende. Hvis det ikke er til stede, har de mange andre muligheder, og så rykker de bare videre.«

Læs mere her: Konsulentbesparelser presser myndigheder dybere ind i jagten på eftertragtede it-folk

Flere gode eksempler

Finansministeriet udsender i næste måned sin årlige opgørelse over, hvor mange penge landets ministerier de seneste 12 måneder har brugt på eksterne ydelser til it-konsulenter, juridisk bistand og management-kompetencer. Her vil man kunne se, om det er lykkes at følge den sparestrategi, der er blevet anvist fra regeringens side.

Derefter bliver det interessant, om det offentlige samtidig har været i stand til at udmønte den politisk fastsatte beslutning om, at ministerierne må bruge en større del af bevillingen på lønkroner til ansættelse og fastholdelse af kompetencer.

Der findes dog allerede eksempler på, at man i det offentlige har evnet at skabe attraktive miljøer med ledelse, der sætter det digitale i fokus.

Det gælder blandt andet hos Erhvervsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, hvor henholdsvis Katrine Winding og Lone Saaby blandt af andet hos vores søstermedie DigiTech er blevet udpeget som ledelsesmæssige nøgleskikkelser. Det billede genkender Andreas Berggreen.

»Erhvervsstyrelsen er mig bekendt rigtig godt kørende. Og se på Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Jeg har ikke været inde på indersiden, men som jeg har forstået det, er det lykkes direktøren at få etableret et par SCRUM-teams med gode og dygtige mennesker, som er kommet rigtig langt med at digitalisere deres arbejdsprocesser,« siger han.

Om de rette ingredienser rent faktisk er til stede i det offentlige, og om det vil lykkes at tiltrække, fastholde og opbygge de efterspurgte stærke kompetencecentre vil tiden vise. I næste måned får vi i første omgang en mellemtid fra Finansministeriet.

Læs mere her: Skat sår ny tvivl om tidsplan for ejendomsvurderingssystem: Direktør fratræder

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
20. april kl. 11:51

Hvis man læser i Henry Mintzbergs bog om organisationer, så er en grundlæggende konflikt her, som Andreas Berggreen også påpeger, at de statslige organisationer er organiseret som et bureaukrati. Det er ikke så mærkeligt, det er en effektiv måde at forvalte deres opgave på.

I et bureaukrati regner man tingene ud på forhånd, og så skal folk egentlig bare følge reglerne. Afvigelse fra reglerne er i udgangspunkt et problem.

Den arbejdsform er desværre ikke kompatibel med det som et udviklingsprojekt indebærer - behov for fleksibilitet, usikkerhed, eksperimenter, (midlertidigt) kaos. I et ikke-trivielt udviklingsprojekt ved vi ikke på forhånd præcis hvordan vi skal løse opgaven - vi ved ikke engang præcis hvad opgaven egentlig er. Det lærer vi, både udviklere og brugere, undervejs, og tilpasser projektet ud fra de muligheder vi kan se.

Det er ikke kun offentlige organisationer der har det her problem, der er jo også mange private virksomheder der fungerer som bureaukratier, og som i deres umodenhed som opgavestiller ender med at sabotere sig selv. Efter min opfattelse er hovedårsagen en grundlæggende nedvurdering af den nødvendige fleksibilitet i et sundt udviklingsprojekt.

Man kan i øvrigt genfunde problematikken på andre områder, f.eks. i undervisningspolitik. F.eks. er der lovkrav om at pædagoger i daginstitutionerne skal sidde og skrive læreplaner ned. Et naturligt valg for en cand.polit. som har brugt 10 år på KU på skriftlige arbejder og derefter 10 år i et ministerium med memoer der bliver sendt rundt. Knap så naturligt et valg for en børnehave.

6
20. april kl. 10:30

Ja ja, men er han ikke selv konsulent ? Der er nok på den type af konsulenter man med fordel kunne sparer :-)

5
19. april kl. 23:43

Ideen om konsulenter som kommer ind og får et eller andet til at virke for så at smutte igen, lyder som opskriften på dårlig IT. Enten er man afhængig af konsulenten i systemets levetid eller også får man noget der står og sander til.

4
19. april kl. 20:07

Velprøvede metoder

Kombinationen af konkurrencedygtig kompensation og selvbestemmelse er nok ikke det der skal til.

I stedet bør man satse på nogle få "leadprogrammers" og flere friske hænder, der får mindre at sige (og i løn); ellers bliver kaos ved så længe, der er penge i kassen. Det bliver nok ikke så længe.

3
19. april kl. 18:58

Som ansvarlig for en del af skats it systemer har han vel til fulde bevist sin absolutte uduelighed.

1
19. april kl. 11:40

Givet SKATs historik med forliste IT projekter, så er jeg ikke overbevist om, at det er ham her vi skal lytte til ??

2
19. april kl. 15:52

</thread>