Tidlig digitalisering giver bagslag: Danmark rammes hårdt af milliarddyr it-udskiftning på toldområdet

29. april 2019 kl. 16:13
Tidlig digitalisering giver bagslag: Danmark rammes hårdt af milliarddyr it-udskiftning på toldområdet
Illustration: Henning Mølsted.
Et toldkodeks vedtaget i 2013 betyder, at alle EU-lande i disse år skal tilpasse deres it-systemer på toldområdet til fælles datakrav. Danmark var tidligt ude med digitalisering på toldområdet, men systemerne er gamle, og opgaven er derfor større for Danmark end andre EU-lande, lyder det i mørklagt rapport.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Danmark er verdensmester i digitalisering, men der er tilsyneladende også ulemper ved at digitalisere for tidligt.

Det danske skattevæsen skal, ligesom alle andre EU-lande, implementere den nye toldforordning (EUTK), og det betyder store udskiftninger på it-området.

Ifølge en orientering til Folketingets Skatteudvalg kommer EUTK til at have betydning for 19 it-systemer i Skat, og Danmark står tilsyneladende over for en større udfordring end andre EU lande.

Det fremgår af et såkaldt ‘review’ af Skatteministeriets oplæg til implementering af EUTK, som DigiTech har fået aktindsigt i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rapporten er udarbejdet af konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG) for Skatteministeriet, og vurderingen er, at Danmark nu bliver ramt af, at man har digitaliseret skattevæsenet tidligt.

»Danmark digitaliserede store dele af toldprocesserne tidligt sammenlignet med andre EU-medlemsstater, hvilket bevirker en lavere grad af fleksibilitet i systemlandskabet,« skriver BCG i rapporten.

»På grund af teknologialder og lav fleksibilitet i datamodellen i flere af de danske toldsystemer, kræves der større systemerstatning end i medlemsstater med mere fleksible og moderne systemer.«

I august sidste år kom det frem, at 70 af Skats it-systemer er så forældede, at de kræver udskiftning - de ældste stammer angiveligt fra 1960'erne.

Udbud lige om hjørnet

Implementeringen af EUTK står til at blive et af de største statslige it-projekter til dato, men økonomien i projektet og de poster, den fordeler sig på, er totalt mørklagt i rapporten.

Alle tal er således streget over i oversigten over forventede udgifter, og det skyldes angiveligt, at Skatteministeriets udbud på de nye systemer er lige om hjørnet.

»Det kommende udbud af Skatteministeriets løsningsmodel for EUTK forventes snarligt offentligt, og en del af dokumenternes oplysninger er derfor undtaget,« skriver ministeriet i en afgørelse til Version2.

Større end ejendomsvurderinger og EFI-afløser

Selvom Skatteministeriet ikke p.t. vil ud med, detaljerne i, hvad implementeringen af EUTK kommer til at koste, tyder alt på, at det bliver dyrt.

I den seneste orientering til Folketingets Skatteudvalg lyder ministeriets vurdering på, at projektet kommer til at koste mere end en milliard kroner.

»Reviewet har også konsolideret udgiftsskønnene for import- eksport- og transitsystemerne samt tilknyttet programorganisation, og det skønnes, at udgifterne hertil vil udgøre i alt knap 1,3 mia. kr. i 2017-2032,« skriver Skatteministeriet og tilføjer, at de endelige udgifter dog kommer til at være betydeligt større end 1,3 milliarder kroner.

»Hertil vil regeringen afsætte yderligere ca. 80 mio. kr. til analyse- og anskaffelsesfase for øvrige systemer, hvor der på et senere tidspunkt skal tages stilling til selve udviklingsudgifterne, når et konsolideret udgiftsskøn for disse systemer foreligger.«

I et interview med fagbladet Told og Skat har Andreas Berggreen, der er direktør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, givet udtryk for, at fornyelsen af toldsystemerne er en større opgave end både ejendomsvurderingssystemet og det nye inddrivelsessystem PSRM.

Og i orienteringen til skatteudvalget kan man læse, at hele otte systemer skal decideret skrottes og erstattes med nye, mens flere andre skal justeres.

»Det samlede systemlandskab i Skatteministeriets oplæg til implementering af EUTK består af i alt 19 toldsystemer, hvoraf Skatteministeriet lægger op til at erstatte otte af dem, mens der for to systemers vedkommende endnu ikke er truffet beslutning om at erstatte eller tilrette dem. Skatteministeriet lægger op til at tilrette de øvrige systemer,« skriver ministeriet.

Det er dog noget mindre end de tidligere vurderinger fra ministeriet, hvor det har været på tale, at der skulle udskiftes 25 it-systemer.

Urealistisk tidsplan

Udover det økonomiske aspekt af EUTK, er de danske skattemyndigheder også presset på tiden.

Deadline for EUTK-implementering er allerede blevet flyttet, og pt lyder kravet fra EU, at hovedfunktionaliteter som det nye importsystem skal være i drift allerede i 2020. 

EU-kommissionen foreslog sidste år, at man udsatte deadline til 2025, men det er endnu ikke vedtaget.

Fra Skatteministeriets side er man overbevist om, at det ikke kan lade sig gøre at blive færdig indenfor den nuværende tidsramme.

»Danmark har længe gjort opmærksom på i EU-regi, at det ikke er muligt at nå idriftsættelse af importsystemet til den nuværende deadline 2020«, står der i ministeriets seneste orientering til Folketingets Skatteudvalg.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger