Ti tip til hjemmearbejde

Sådan gør du hjemmearbejde til et mindre problem og en større fordel for dig selv og dit arbejde. Ti tip fra Silicon.com.
  1. Skaf ekstra batterier eller en ekstra strømforsyning til din bærbare computer, så du undgår en del af besværet, hvis du jævnligt flytter computeren mellem arbejdet og hjemmet.

  2. Vær sikker på, at dine kollegaer har en eller flere muligheder for at kontakte dig ? mobiltelefon, e-mail eller eksempelvis beskedtjenester som Messenger.

  3. Strukturer din arbejdsdag, så både du og virksomheden får mest ud af det ? om det så er ved at arbejde tidligt før børnene skal i skole eller ved at arbejde et par timer sidst på dagen for at frigive tid til andre gøremål midt på dagen.

  4. Det er helt fint at arbejde på en bærbar i eksempelvis et fly ? men arbejder du hjemme er det en god ting med et større keyboard, en mus og eventuelt en almindelig skærm.

  5. Fortæl venner og familie, at det at arbejde hjemme ikke betyder, at du pludselig har en masse tid til at løse en række småopgaver hjemme eller i byen.

  6. Husk at tage pauser væk fra skærmen. Før du ved af det, har du stirret ind i skærmen i flere timer og fået hovedpine.

  7. Husk at holde frokostpause og stoppe arbejdet ved fyraften ? det kan være fristende at forlænge arbejdsdagen, når du sidder hjemme.

  8. Husk at have nummeret til virksomhedens it-afdeling, hvis du løber ind i problemer med din netforbindelse eller computer.

  9. Hvis du skal lave vigtige opkald, skal du sikre dig, at du har et sted med ro til snakke uden at blive forstyrret af eksempelvis skrigende børn.

  10. Drop den dårlige samvittighed. Du arbejder formentlig mere koncentreret hjemme, end du ville have gjort på kontoret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Finn Sørensen

Endnu en detalje i den forbindelse - sørg for at adskille arbejde og privatliv hvis du bruger Skype, ICQ eller Messenger, ellers havner man alt for tit i #5. Samme gælder for den sags skyld mobiltelefon og email.

  • 0
  • 0
Jesper Stein Sandal

Min erfaring er, at hvis der er andre familiemedlemmer hjemme, fordi de har ferie eller er syge, så kan man næsten lige så godt opgive at arbejde den dag, medmindre man har en meget konkret arbejdsopgave, der skal løses. Husstandens øvrige medlemmer skifter ofte til mental weekendtilstand, og det kan gøre det svært at fastholde koncentrationen. Så det der med at arbejde hjemmefra, fordi børnene er syge, det dur ikke.

Struktur af arbejdsdagen er det vigtigste. Hav et mødetidspunkt, hvor du først da åbner din arbejdsmail, selvom du måske allerede er logget på computeren. Hvis du begynder dagen med at blande privat surferi og arbejde, så har du svært ved at holde det adskilt, når det virkelig er nødvendigt.

Afsæt en god lang frokostpause. Gerne halvanden time. Det lyder af meget, men det betyder, at du i den periode kan løbe tør for alle de små ting, der kan distrahere dig.

Forsøg at starte dagen i et godt tempo. Da du allerede er hjemme, så kan du bruge det som gulerod. Jo hurtigere du bliver færdig, jo før kan du komme ud og nyde solen, slappe af foran fjerneren, stige et level i World of Warcraft eller hvad det nu måtte være, du ser frem til, når arbejdsdagen er forbi.

Det er i det hele taget bedst at have konkrete mål for, hvad du skal nå i løbet af din dag, når du arbejder hjemmefra.

Du skal ikke forvente, at du kan samarbejde med dine kolleger, uanset chat, telefoner og e-mail. De holder alle pauser på forskellige tidspunkter, og det bliver hurtigt omstændeligt. Sørg derfor for at have planlagt arbejdsdagen på forhånd med dine kolleger, hvis det er nødvendigt.

Sørg for at have alle de værktøjer på plads, du skal bruge. Hold en teknisk generalprøve, hvor du sørger for at få netværk, e-mail og intranet til at virke. Hvis du venter til den dag, hvor du har brug for at arbejde hjemme, så vil du med garanti bruge det meste af dagen på at bøvle med it.

Afsæt en arbejdsplads. Glem alt om at arbejde nede på den lokale Starbucks. Du ender med at bruge for lang tid på at finde en ordentlig plads, hvor du sidder godt, får netværket sat op, og hvor du eventuelt kan låne et strømstik. Der er også for mange forstyrrende elementer. Ligesom med børnepasning (hvor jeg da heldigvis kun har observeret kolleger, som forhåbentligt ikke tager det mere personligt, end det er ment) dur denne arbejdsform ikke som erstatning for en dag på kontoret, men i bedste fald kun som en slags tilkaldevagt, hvor du kan nås på telefon og mail, men i øvrigt ikke bidrager væsentligt til den daglige produktion.

Hvis man jævnligt har brug at arbejde hjemmefra, så bør man have en pc til rådighed, som er afsat til formålet. Glem alt om at bruge familie-pc'en, som er fyldt med alle mulige overflødige programmer - eller i den anden grøft spil-pc'en som er renset for alle chatprogrammer og andre værktøjer, du har brug for. Måske er din hjemmearbejdspc det projekt, du har brug for at eksperimentere med Linux på en ledig diskpartition, som ikke koster ekstra, men altid ligger klar til at blive brugt til arbejdet.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Det allervigtigste råd mangler: Bevæg dig.

Hvis andres hjerne er blot en lille smule som min (indsæt spydige kommentarer her) så er det vigtigt at huske at rejse sig og få noget motion og gang i blodomløbet.

Benyt den sparede pendlertid til at gå over til ungernes børnehave eller ned til flaskecontaineren istedet for at køre i bil.

Overvej også at flytte frokostpausen ud i haven så du får noget sol på kroppen.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere