Ti amerikanske delstater med Texas i spidsen har sagsøgt teknologiselskabet Google for at bryde konkurrencereglerne på området for annoncer.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
I søgsmålet er Google anklaget for gentagne gange at have misbrugt sin monopollignende magt til at eliminere konkurrence.
Ken Paxton, der er statsadvokat i Texas, har peget på, at Google udnytter, at selskabet både sælger reklamer og finder søgeresultater til brugerne, og ifølge statsadvokaten har det været med til at skade forbrugerne.
»Hvis det frie marked var en baseballkamp, har Google gjort sig til både den, der kaster, slår og er dommer,« siger Ken Paxton i en video på Facebook.
Det er anden gang, at Google bliver ramt af et større søgsmål fra enten føderale eller statslige myndigheder i USA, og statsadvokaten fra Texas har desuden sluttet sig til et tidligere søgsmål mod tech-giganten, der blev præsenteret i oktober fra det amerikanske justitsministerium.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.