10 dage efter database blev ødelagt: Elektronisk visumsystem kører igen

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Den danske visumsystem er blevet repareret efter 10 dages nedbrud.

Visumbehandling og digital kontrol af visum blev i slutningen af sidste måned sat ud af spillet, da Statens IT skiftede en SAN-switch.

Nu har ti dages reparation løst problemet, meddeler Integrationsministeriet.

Læs også: Amerikansk visum-system går ned verden over - igen

‘De tekniske problemer i udlændingemyndighedernes centrale elektroniske visumsystem VIS er nu løst. Det betyder, at de danske repræsentationer i udlandet nu igen kan behandle alle typer af visumsager,’ skriver ministeriet.

Det var tilsyneladende en firmware-opdatering, der sendte VIS-systemet til tælling og ifølge Martin Pedersen, der er digitaliserings- og driftchef i Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet, ledte til en ødelagt database.

Læs også: Skift af SAN-switch førte til nedbrud i visumsystem

Statens IT har af sikkerhedsmæssige årsager ikke ville fortælle Version2, hvilken firmwareopdatering der har været tale om. Problemet blev dog gjort større af, at ministeriet ikke havde en spejling af den ødelagte database, fordi servere og systemer er ved at blive flyttet til Statens IT:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Hansen

Jeg kunne ellers forestille mig en del fremmede magter, der kunne være interesseret i at finde ud af, om deres borgere havde søgt visum til EU... for dem ville sådan et visumsystem nok være et interessant angrebsmål. Og hvis producenten af storagesystemer så oven i købet ligger i angrebslandet, så er man jo relativt godt stillet i forhold til at komme ind ad bagdøren..

Bent Jensen

Eller hvorfor det skulle tage 10 dage.

Men sprøgsmålet om firmware er jo mere interesandt, hvis det kunne lægge hele deres database ned, så burde de jo advare andre. Hvis det ikke bare er for at skjule at de har lavet noget helt tåbeligt. Hvad de så sikkert har.

Hvorfor firware opdatere man på noget som køre live, hvis det glipper er man da sikkert på at lægge ting ned. Hvis data alligevel skulle flyttets og basen lægges ned, hvorfor så spille krafter, tid og energi på at opdatere det, hvis ikke det var af sikkerhedshensyn ?
Hvem har taget beslutningen om ikke at spejle data, i den korte periode på op til 1-2 år, hvor de var ved at flytte data ?
Kan nu ikke se hvad der skulle være farligt i, at fortælle hvad for noget udstyr man kørte på, da man jo er ved at flytte data over på noget andet. Så man skal sansynligvis ikke køre på dette udstyr meget længere. Især ikke, når man ikke har redudans på et så vigtigt eller på systemet.

Christian Kraft

Hvor er historien om backup systemet som ikke virkede (og som de nu erkender nu ved at indføre endnu en for for backup system - beklager jeg er ingeniør men ikke ekspert i den slags), men jeg mangler den historie.
Jeg mangler historien om at mens systemer var nede i små tre uger så var alle nye ansøgninger om visum blokeret (kontorerne var ganske enkelt lukkede i hele verden!), og nu har de så samtigt sat tiden for nye ansøgninger op fra 3 til 4 uger. Så 6-7 uger uden turister og erhvervsrejsen fra ikke-schengen lande i Juni er resultatet - dertil kommer de mange der ikke fik visum de sidste tre uger mens systemet var nede om hvor tidspunkterne for deres flybilletter blev overskredet. Vi taler om måske 10.000 af personer, turister og erhvervsrejsende, som ikke kom til Danmark.
Jeg mangler også historien om at systemer kører, sådan nogenlunde og nogengange!
Det er hvad jeg hører fra ambassaden i bangkok. Det kører, men på halv styrke og mange gange slet ikke. Hvor mange flere vil dermed blive ramt af dem som allerede er/var i systemer men som nu ser deres flybitter forvandle sig til værdiløst papir?
Hvor er historien om hvordan dette nedbrud på ingen måde blev meldt ud til de implicerede og at de intet sagde for dage - og efter udmelding sagde stort set ingenting?
Der er cirka 124.000 ansøgninger om året, det er 10.000 om måneden. Med folk over to måneder (fremad og bagud) som er påvirket (men vi ved ikke hvor meget), så taler vi om en ganske eller meget stor sag her! Der bliver tomt på de danske turistattraktioner over de næste måneder er min pointe, og dem som allerede har mistet 20.000 kr eller mere, kommer nok ikke "igen" (da de jo aldrig fik lov at komme).
Endeligt er der muligvis faktuelle fejl i artiklen - nedbruddet blev kommunikeret den 28/29. maj, men nedbruddet skete ifølge http://mobil.dr.dk/#artikel/nyheder/indland/danmarks-visumsystem-har-vae... så sket nedbruddet den 24. april - det er altså IKKE ti dage, beklager, det er over tre uger!
Kan vi ikke få alle detaljerne frem, please?

Henrik Sørensen

Kære Version2

Her er en oplagt mulighed for at bruge journalistiske kræfter på noget, som reelt kan gøre en forskel.

Denne sag rejser så mange åbenlyse spørgsmål, at svarene vil kunne bruges fremadrettet - i al offentlig IT.

Jeg er helt klar over, at svarene ikke blot kommer væltende ved et enkelt telefonopkald. Men det burde IKKE stoppe en opsøgende jounalist!

Som eksempel på spørgsmål kan nævnes:

Hvordan i himlens navn kan det ske, at et forretningskritisk system kører uden redundans på data?

Hvorfor har man ikke opdaget, at man tilsyneladende ikke har en fungerende backup?

Hvor stor datamængde er der reelt tale om? (til orientering kan 40Tb NAS i dag erhverves for ca. 15k...!)

Hvem er ansvarlig for at have foretaget en kritisk opdatering på et live system? Hvordan kan det i det hele taget ske?

Hvordan kan det tage mindst 240 timer (!) at komme blot delvist i drift igen? (til orientering lavede ForældreIntra en lignende bommert for fire år siden - de var i fuld drift inden tre døgn!)

Hvem er fyret i denne sag? (Her kender vi vist desværre alle svaret på forhånd...suk!)

Hvad med erstatning?

Hvem laver evalueringen på denne skandale?

Hvornår har vi sikkerhed for, at det ikke sker igen? Og hvem kontrollerer det?

Log ind eller Opret konto for at kommentere