Thailandsk harddiskproduktion genrejst efter 2011-oversvømmelse

Produktionen af harddiske i Thailand er tilbage på sporet efter den voldsomme oversvømmelse i 2011, som sendte harddiskpriserne på himmelflugt.

Den thailandske fremstilling af harddiske, som hører til blandt verdens største, ser ud til at have genrejst sig efter sidste års store oversvømmelser i landet. Det skriver Computerworld.com.

Læs også: Prisen på harddiske eksploderer efter oversvømmelse i Thailand

Ifølge analysefirmaet IHS iSuppli steg antallet af eksporterede drev fra 500 millioner i 2011 til 524 millioner i år (hvis eksporten fortsætter). Tallet vil ifølge analysefirmaet stige til op mod 560 millioner i 2013. Det er især de store enterprise-virksomheder og lanceringen af Windows 8, som vil trække eksporten endnu mere i vejret, vurderer IHS iSuppli.

Da oversvømmelserne ramte Thailand hen over efteråret og vinteren 2011 steg gennemsnitsprisen på en harddisk fra under 300 kroner til næsten 400 kroner alene i fjerde kvartal af 2011. Prisen i 2012 forventes dog ikke at falde meget mere end med 10 kroner i gennemsnit pr. enhed. Prognosen for udviklingen i eksporten drejer sig kun om harddiske til desktops, bærbare, drev til virksomhedenscomputere samt drev til servere og storage-systemer. Analysen medregner ikke eksterne harddiske eller DVR-enheder, der sidder i eksempelvis videokameraer.

Læs også: Asus løber tør for harddiske i slutningen af november

Ultrabooks giver også vækst

Salget af harddiske vil også få et løft fra ultrabooks, herunder maskiner, der bruger hybrid-drev, som kombinerer traditionelle harddiske med solid state-lagring (SSD), mener analysefirmaet.

Hvad angår hybriddrev har Seagate været den eneste producent til bærbare computere. Men det firma har nu fået selskab af Western Digital og Toshiba. Begge selskaber har ifølge Computerworld meddelt, at de forventer at levere hybrid-drev næste år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer ()
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere