Test as a Service vil fortrænge lokale testmiljøer

Slip for bøvlet og ikke mindst de store omkostninger ved at have dit eget testmiljø. Tieto spår området stor vækst og har høje forventninger til sit nye forretningsområde.

Det måtte jo komme.

Efter Software as a Service, Communication as a Service, Infrastructure as a Service og ikke mindst IT Factory-specialiteten Platform as a Service er turen nu kommet til Test as a Service.

Som en af ganske få virksomheder herhjemme tilbyder Tieto at overtage hele eller dele af test-processen, så virksomhederne kan fokusere på kernekompetencerne.

»Som kunde har man måske ikke brug for et permanent, stort test-setup med tilhørende softwarelicenser. Vi kan stille miljøer, licenser, og konsulentydelser til rådighed for kunderne, så de kan gennemføre en professionel test i en tidsbegrænset periode,« siger administrerende direktør i Tieto, Erik Hechmann til Version2.

Tieto-direktøren forventer sig en hel del af dette nye forretningsområde. Han ser et godt marked for ydelsen, fordi Test as a Service angiveligt både giver hurtigere time to market og øget kvalitet til en lavere pris end ellers.

En del af hemmeligheden ved at kunne levere en sådan tre-i-en'er gemmer sig ifølge Erik i softwarelicenser.

»Vi kan tilbyde at leje en hel vifte af testsoftware som hosted løsning i en begrænset periode. Og det er absolut på licenserne, at virksomhederne kan spare mange penge,« bedyrer han.

På samme måde er det planen, at Test as a Service omsættes til klingende mønt for Tieto:

»Lige nu er det en opstartsaktivitet, men om et år forventer jeg, at Test as a Serivce er synligt i vores regnskab. Og jeg er overbevist om, at kunderne vil komme igen, når først de har fået øjnene op for fordelene for både dem og os,« fortsætter Erik Hechmann, der understreger, at test-ydelserne som sådan ikke er nyt land for Tieto, det er blot betingelserne, der er nye.

Den danske Tieto-virksomhed er med sine 300 ansatte et datterselskab af den finske Tieto-koncern, der beskæftiger 16.000 mennesker på verdensplan. Den danske forretning fokuserer på bank- og forsikringssektoren, telekommunikation, sundhedssektoren samt totalløsninger til a-kasser og fagforbund.

Regnskabet for 2008 viser en omsætning på 342 millioner kroner, der genererede et nettounderskud på 51 millioner kroner. Tabet skyldes først og fremmest en række fastprisprojekter, blandt andet fagforeningssystemet Nyt Modulus, der viste sig at være mere omfattende end først kalkuleret.

»Det var den klassiske problemstilling med, at vi havde undervurderet opgaven. Derfor var der ikke indtægter til at dække omkostningerne, og på fastprisopgaverne kan vi ikke sende regningen videre. Lige nu er vi dog godt i gang med at implementere det nye system, og alt går efter den reviderede plan. Så hvis du kunne se mit ansigt, ville du se en smilende direktør,« siger Erik Hechmann over telefonen.

Logica er blandt andre danske firmaer, der kan tilbyde test som service.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (5)

Søren Lund

Nu mangler vi bare, at test-setup'et bliver lagt i "skyen"...

Det går jeg faktisk og overvejer. F.eks. giver Amazons prismodel god mening i forbindelse med et testmiljø. Du kan nemt oprette og nedlægge virtuelle maskiner, og du betaler kun for "det du bruger".

Agata Przybyszewska

Test (som kører) er jo den eneste rigtige form for dokumentation til et system ... og ikke noget som bare skal overstås i en periode, men noget som man skal lave hver dag, ligesom man børster tænder.
Testdreven udvikling er kommet for at blive - men det er udfordrende hvordan man kan gen-tænke sin process, så test-as-a-service kan give et boost.

Fx. er jeg lige ved at starte et nyt projekt op, og både test og build servere hygger sig i Amazon's virtuelle sky. Det er nemt og billigt.

Men test-as-a-service er ikke et nyt koncept.
Allerede sidste år havde jeg den fornøjelse at overvære en spændende præsentation af test-as-a-service konceptet hos testhuset: http://www.testhuset.dk/ - som både lejer maskiner, software og testere ud.

Peer Eland

Det er med interesse at læse de enkelte indslag her.
Men TaaS som det beskrives på http://www.tieto.dk/default.asp?ath=487,616,16088,40042 dækker over mere en ren hosting.

TaaS dækker både service og licenser mm. Konceptet er unikt idet det inkluderer hele IBM test værktøjer og HP.
Feks Testhuset og Logical tilbyder kun HP.

Dertil kommer at TaaS er et meget fleksibelt koncept som ikke kun dækker ren hosting men også en kombination af anvendelse af kundens evt. egene licenser kombineret med ydelser/licenser mm fra TaaS.

Denne løsning er mere dynamisk end de andre på markedet da kunden selv via IBM Qulity Manager (RQM) (test management tool) kan styre afvikle ikke bare manuel og automatiseret test men også performance test, sikkerhedstest og embeded test. Dertil kommer også styring of afvikling via HP QTP og performance test. Så RQM åbner op for en meget mere fleksibel løsning for kunder. Hertil kommer en væsentlig reduktion i it omkostninger for den enkelte kunde.

Så TaaS er ikke kun virtuelle server i skyen
Og ja jeg arbejder med dette koncept i dag.

Anonym (ikke efterprøvet)

Det er stor interesse at jeg læser denne artikel og kommentarer fra Tieto..
I TestHuset er vi meget smigret over at både Logica og Tieto har valgt at se på TaaS som en ny mulighed for deres forretning.

Dette koncept lancerede vi i TestHuset for ca 2 år siden.
TaaS handler ikke kun om at levere nogle værktøjer. Det handler om at kunne løse kundens testopgaver fleksibelt og dynamisk i forhold til ressourcer, kompetencer, infrastruktur og værktøjer i en skøn forening.

Vi har i de 2 år løst en række meget forskellige opgaver fra udarbejdelse af testdokumentation, automatiseret test, performancetest, migrering, testafvikling m.m.m. Til dette har vi blandt andet brugt værktøjer fra HP, men også andre værktøjer (blandt andet vores egetudviklet) som gør at vi kan tilbyde kunderne en attraktiv løsning også økonomisk UDEN at kunden SKAL vælge værktøjer fra IBM og HP som de fleste gerne vil proppe ned i halsen på kunderne.
Vores løsning tager afsæt i kundens behov, og så vælger vi de værktøjer der giver mening for kunden.

I kan læse mere om det på vores hjemmeside, og er iøvrigt meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak, hvis I vil høre mere om mulighederne.
http://www.testhuset.dk/page7.aspx?newsid7=29

Gode hilsener
Allan Tange, CEO TestHuset

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 15:06

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017