Test: iPhone 7 taber til alle konkurrenterne i batteritest

4. oktober 2016 kl. 14:1616
Ifølge amerikansk forbrugertest befinder iPhone 7 og HTC 10 sig i hver sin ende af skalaen, når det kommer til batterilevetid for de store mobilproducenters nyeste smartphone-modeller.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvis man skal tro den britiske forbrugertest virksomheden Which?, så er iPhone 7 sine konkurrenter underlegen, når det kommer til batteritid.

Det viser en ny rapport her få uger efter den nye iPhone 7 er kommet på markedet. I rapporten testes telefonernes batteritid under opkald og internetbrowsing, hvor HTC 10 er den overraskende vinder.

Which? har testet batteritiden på de fire store smartphone-producenter LG, Samsung, HTC og Apples nyeste modeller. I testen sammenligner Which? iPhone 7 med Samsung Galaxy S7, HTC 10 og LG G5 på forskellige parametre.

HTC 10 imponerer

Her står det slemt til for iPhone 7, der ligger sidst i begge tests, hvorimod HTC 10 scorer højest hele vejen rundt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Således holder iPhone 7 til 712 minutters opkald, hvilket er under halvdelen af den nærmeste konkurrent, Samsung Galaxy S7, der klarede 1.492 minutter. LG G5 scorede 1.579 minutter, mens HTC 10 holdt i 1.859 minutter.

Når det gælder internetbrowsing på 3G net er batterilevetiden for samtlige telefoner lavere, men også i tættere indbyrdes konkurrence. I testen klarede iPhone 7 615 minutter, mens HTC 10 igen løb med sejren med en browsingtid på 790 minutter.

Lavere kapacitet

For at få det bedst mulige sammenligningsgrundlag kørte telefonerne på de nyeste versioner af deres respektive operativ systemer. Således var iPhone 7 opdateret til iOS 10, mens de tre Android-telefoner kørte på Android 6.0 Marsmallow.

Ifølge nyhedswebsitet Inquisitr har flere brugere dog påpeget, at testen er en smule misvisende.

iPhone 7’s batteri har med sine 1.900 milliamperetimer en lavere kapacitet end de andre telefoner som for eksempel HTC, der kører 3.000 milliamperetimer. Derfor har flere brugere påpeget, at et mere fair sammenligningsgrundlag havde være iPhone 7 Plus, hvis batteri har større kapacitet.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
7. oktober 2016 kl. 23:12

Det er jo andre ting der bliver testet. Begge de tests refereret her bruger telefonens forbindelse (tale og 3G browsing), mens Ars' tests fokuserer på Wifi browsing og WebGL.

Det kan diskuteres hvad der er mest korrekt, jeg kan bare notere mig at jeg mest browser på telefonen mens jeg er på farten, derhjemme bruger jeg min computer.

...Til gengæld er jeg rimeligt ligeglad med taletiden. Det er bestemt ikke det mit batteri bliver brugt på.

15
5. oktober 2016 kl. 11:59

Hvorfor får jeg "tums down" for det.Version2 har givet mig ret. Mandes profil er nedlagt, og hans indlæg fjernet. Så i aner ikke en dyt, om hvorfor manden blev anmeldt ?

Skriv også denne kommentar, så der ikke var nogen som hoppet på hans indlæg.

14
5. oktober 2016 kl. 08:47

Personligt ville jeg være ligeglad med "lad eller lyt" problemet iPhone 7 lider under, da jeg har kørt bluetooth de sidste mange år, men jeg kan nu udmærket se problemet for dem der er vandt til at bruge gammeldags ørepropper med ledning i, og de udgør vel hvad, 99% af alle brugere? Dumt træk, IMO.

13
5. oktober 2016 kl. 08:31

At man jo "bare kan bore med et 3,5 mm bor og derved få mini Jack tilbage...."... eller noget :D

Ej, come on. At TV2 var ude og advare mod den lille ting, siger vist noget om hele debatten...

12
5. oktober 2016 kl. 08:17

Købte mig 2år gammel iPhone 6 for en uges tid siden, og i forhold til min arbejdstelefon (Lumia 950) holder batteriet ca. dobbelt så længe ved hvad jeg vil kalde almindelig brug. Og batteriet har sikkert set bedre dage på den gamle iPhone. Bemærkelsesværdigt, når nu batteriet på Lumia'en er næsten dobbelt så stort. Jeg er på ingen måde Apple fanboi, men iOS er skruet godt sammen til det formål det har, hvor man måske fornemmer Android er mere "onesize fits all". Windows Phone 10 er helt tabt på gulvet...

11
5. oktober 2016 kl. 07:07

Anmelder lige profilen Mike Rosoftski, som en betalt Samsung "bot"
Ret mig hvis jeg tager fejl. ?
"Manden er sandsynligvis en udenlandsk Samsung "bot" som er betalt for at
lægge gode indlæg ind om Samsung, og nedgøre Appel. "

Helt enig.

Alle og enhver ved, eller burde vide at enhver der kommer med nogen form for kritik af apple, MÅ være en betalt bot.

Apple har ingen fejl og forsøger man alligevel at påstå det og endda tale positivt om et andet produkt, så er der kun én eneste mulighed og det er at man er en betalt bot.

10
5. oktober 2016 kl. 07:05

En anden ting - eller i virkeligheden er det måske relateret - der undrer mig er, hvor usagligt kommentarsporet bliver hver gang iPhonen omtales. Man skulle ikke tro at alle disse folk beskæftiger sig professionelt med it til dagligt.

Nej, det er forstemmende at se, hver gang nogen kommer med kritik af apple, så kommer der straks nogen som påstår at folk ikke ved hvad de taler om og forsøger at trække debatten over på om de f.eks er professionelle.

Jeg kan forstå på dig at enhver der beskæftiger sig professionelt med it til dagligt, aldrig ville kunne finde på at fremhæve negative ting om apple.

9
5. oktober 2016 kl. 00:47

Arstechnica har eksempelvis lavet en tilsvarende test, der viser det modsatte.

Er det denne test du referer til?

8
5. oktober 2016 kl. 00:28

De telefoner holder ovarraskende lang tid til tale og browsing. Det meste af tiden er min telefon dog på standby, og så vidt jeg ved er der væsentlig forskel på hvor effektive de er til det. Ville det ikke være relevant at supplere med en test af det? Det må der da være nogen der har testet?

7
5. oktober 2016 kl. 00:18

Må jeg spørge - og jeg håber oprigtigt på et svar - hvorfor lige netop den test er valgt ud og fundet værd at omtale her på V2? Arstechnica har eksempelvis lavet en tilsvarende test, der viser det modsatte.

Jeg spørger fordi jeg virkelig er nysgerrig på hvilke udvælgelseskriterier der arbejdes efter. Som neutralt medie må der hvile et særligt ansvar ift. en afbalanceret nyhedsdækning. Det havde været meget mere professionelt netop at forsøge at perspektivere tingene en smule.

En anden ting - eller i virkeligheden er det måske relateret - der undrer mig er, hvor usagligt kommentarsporet bliver hver gang iPhonen omtales. Man skulle ikke tro at alle disse folk beskæftiger sig professionelt med it til dagligt.

Kunne vi ikke for en gangs skyld hæve niveauet en smule, så vi kunne få en debat der gjorde od klogere?

6
5. oktober 2016 kl. 00:13

Anmelder lige profilen Mike Rosoftski, som en betalt Samsung "bot" Ret mig hvis jeg tager fejl. ?

"Manden er sandsynligvis en udenlandsk Samsung "bot" som er betalt for at lægge gode indlæg ind om Samsung, og nedgøre Appel. "

5
4. oktober 2016 kl. 23:24

Prøv så at tænke hvor lav en kapacitet batteriet ville have haft hvis de ikke havde taget headphone stikket ud, netop for at få mere plads til batteriet.

4
4. oktober 2016 kl. 22:21

Apple's telefoner er sjældent dem med bedst hardware. De er bare ikke dygtige nok hos Apple. Så det kommer nok ikke bag på nogen, at Deres batteri i iPhone 7 er for småt til at køre telefonens hardware længe nok.

Samsung har ofte den bedste hardware i sine telefoner. De er dygtige og laver gode batterier. De har et lille ubetydeligt problemer med en enkelt models batteri, men de har allerede taget hånd om det. De er virkelig effektive hos Samsung.

Tidligere var telefoner med Windows klart de bedste. Mange regner med de snart får momentum igen, så vi er fri for at høre mere til Apple.

3
4. oktober 2016 kl. 14:42

Desuden passer Iphone 7 jo lige i samme prisklasse som de andre testede telefoner. Folk skal da ikke pive over at Iphone7+ som er mere end tusind kroner dyrere end de andre ikke er med i testen.

2
4. oktober 2016 kl. 14:41

Jeg synes måske det er lidt tyndt at konkludere noget, godt eller skidt, ud fra et line-up på 4 telefoner, og under alle omstændigheder er "alle konkurrenterne" noget af en tilsnigelse.

1
4. oktober 2016 kl. 14:32

At der er nogen der syntes at det er en unfair test fordi batteriet er mindre i iPhone 7 er da underligt. Værdien for forbrugeren er da i sidste ende ikke batteriets størrelse, men hvor længe det holder. De 2 ting hænger naturligvis samme men det er helt rigtigt at have fokus på hvor længe det holder.