Test: IE8 er 10 gange sikrere end Google Chrome

En ny test fra NSS Labs udråber Internet Explorer 8 som ti gange bedre til at modstå phishing- og malwareangreb end Googles Chrome-browser.

Internet Explorer 8 fanger ud af 10 internetangreb og er dermed den klare topscorer i en ny test fra det uafhængige amerikanske sikkerhedsfirma NSS Labs.

I kategorien 'socially engineered malware' opsnapper IE 8 hele 83 procent af alle de trusler, NSS Labs har udsat browseren for, mens Firefox 3 er henvist til andenpladsen med en succesrate på 27 procent. Safari opdager 21 procent af truslerne, mens Chrome og Opera skraber bunden med hhv. 7 og 1 procent.

Også i kategorien 'phishing' er IE8 topscorer med en succesrate på 83 procent. Firefox er lige i hælene med 80 procent, og herefter følger Opera 10 (54 procent), Chrome 2 (26 procent) og Safari 4 (2 procent).

Ikke overraskende er Microsoft godt tilfreds med testens resultat og praler i en pressemeddelelse med, at Internet Explorer er ti gange sikrere end Google Chrome:

»Vi er selvfølgelige stolte over, at IE8 er bedst i begge kategorier, for sikkerhed på nettet er noget forbrugerne lægger afgørende vægt på. Det er samtidigt et område som Microsoft er optaget af, da vi har en forpligtelse til at sikre brugerne bedst muligt, når de anvender vores programmer,« siger Mortimer Liebman, Windows Consumer divisionschef i Microsoft i Danmark, i meddelelsen.

I juni lancerede Microsoft en reklamekampagne for Internet Explorer 8, hvor firmaet meldte ud, at browseren var den mest stabile, sikre og kompatible, sammenlignet med Firefox, Safari og Chrome.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (31)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Anonym

Uanset hvilket system: mac, linux eller windows, så er det største problem at der sidder mennesker bag maskinen.

og så længe folk klikker på alt hvad der bare ligner et link eller setup fil uden omtanke, så er det ligegyldigt hvilket system brugeren sidder bag så vil det resultere i sikkerhedsproblemer.

Og det er vel ikke noget problem at det er Microsoft der betaler for rapporten, hvis bare beviserne kan efterprøves for "holdbarhed".

Hvis rapporten holder stik så kan jeg da sover lidt mere trygt når min forældre/svigerforældre render rundt på nettet med en IE8 browser :-) (med windows så ved jeg at jeg af og til skal rense deres PC for skidt - brugte de Linux skulle jeg hver evig eneste dag høre brok om det ene og det andet der ikke er som på windows - så hellere bruge en eftermiddag på at rense deres maskiner i ny og næ - dog er svigermor gået delvist over til Mac :-))

Jeg foretrækker selv Firefox da jeg bruger en masse addons jeg ikke umiddelbart kan finde til IE8 (og så sidder jeg på flere typer OS hvor det er rart at det er den samme browser der går igen)

  • 0
  • 0
#3 Torben Mogensen Blogger

Man kan ikke på den måde kvantificere sikkerhed -- man kan rangordne, men at sige at produkt X er Y gange sikrere end produkt Z er meningsløst. Det er det samme som at sige, at en politiker er ti gange mere ærlig end en anden.

Derudover er det kun et enkelt aspekt af sikkerhed der testes; der er f.eks. ikke set på hvor nemt det er at lave bagdøre eller at få browseren til at køre programmer på administratorniveau, uden at brugeren opdager det. Så det er sådanset kun i området "at beskytte brugeren mod sig selv", at IE8 kåres som vinder.

Dernæst er der et spørgsmål om udvælgelsen af testmateriale. Hvis ikke vi kender den proces, hvorved materialet er udvalgt, kan vi ikke sige noget om objektivitet.

  • 0
  • 0
#4 Hans-Michael Varbæk

Vi er selvfølgelige stolte over, at IE8 er bedst i begge kategorier, for sikkerhed på nettet er noget forbrugerne lægger afgørende vægt på.

Problemet med alle versioner af IE er at selv version 8 har indeholdt problemer som også var gældende i tidligere versioner, hvordan lader det sig gøre at selv den nye version ser ud til at tillade Javascript billeder etc som kan misbruges vha. HTML Injection eller Cross Site Scripting?

Det giver jo kun hackerne et forspring når Microsoft gør det lettere for dem.. Jeg kunne godt tænke mig at se en anden strategi fra Microsofts side snart hvad angår sikkerhed generelt og at de lytter mere til hvad der sker på nettet. Det ville være dejligt for en gangs skyld at kunne sige godt gået.

Hvis jeg skal se en "test-rapport" hvor Microsoft blærer sig, så skal det være fra et 100% uafhængigt firma som ved lige præcis hvad de gør og hvor ingen har haft indflydelse på resultaterne.

  • 0
  • 0
#5 Anonym

tror næppe at sådan et findes. Der er nok ikke nogen der vil lave/betale for sådan en rapport uden at have nogen former for interesser indblandet.

Det gode ved denne slags rapporter er at det nu vil tvinge de andre til også at tage til genmæle....

  • 0
  • 0
#6 Kristian Lund

Peter: "Og det er vel ikke noget problem at det er Microsoft der betaler for rapporten, hvis bare beviserne kan efterprøves for "holdbarhed"."

Nej. Men det burde få en til at checke den efter før man stoler på den.

"Beviserne" består af en meget lille bunke (for os ukendte!) URLs, som før testen blev sortereret (efter for os ukendte kriterier!). Som så i øvrigt brugte ældre udgaver af ikke-Microsoft browsere, og ingen add-ons brugte (hvilket skader de browsere der baserer sig på at man har lyst til at udvide på dem)...

Så ja. Beviserne taler helt klart for sig selv. De siger at rapporten er ugennemsigtig.

Eller med andre ord: "Vi fik nogle penge fra Microsoft. Deres browser er bedst. Nej, du må ikke se hvordan vi kom frem til det resultat".

  • 0
  • 0
#7 Anonym

Ikke at jeg skal forsvare MS, men hvis alle detaljer i rapporten blev offentliggjort, ville det så ikke også give en ret god oversigt over hvilke sikkerhedshuller der pt ikke er lukket til i flere af browserne?

Artiklen beskriver at det var udviklerne der havde bestilt rapporten og ikke marketingsafdelingen. Marketingsafdelinger (uanset hvilke firmaer/organisationer) har jo typisk en helt anden dagsorden end udviklerne, så modsat så meget andet fra MS har jeg lidt mere tiltro til denne rapport, men som sagt tidligere så ser jeg frem til de andre browsere komme med et "forsvar" - det er jo nok i alles interesse.

  • 0
  • 0
#8 Anonym

"I juni lancerede Microsoft en reklamekampagne for Internet Explorer 8, hvor firmaet meldte ud, at browseren var den mest stabile, sikre og kompatible, sammenlignet med Firefox, Safari og Chrome."

Den "test" var betalt af Microsoft. Det skylder i at få med. Og det var den største SKÆNDSEL, de ikke fik en kæmpebøde for det makværk, hvor de fik nedgjort konkurrenter i offentlige medier helt gratis, og UDEN at de selv angav, de havde betalt "testen".

Denne såkaldte "test" var faked i samtlige dele. Dvs. resultaterne var IKKE fakta, der var manipuleret så stygt og så åbenlyst tydeligt, at de gjorde deres egne kunder uhjælpeligt til grin. Det har flere uafhængige tests senere også vist.

Jeg synes, man på Version 2 skulle droppe det der MS-reklame-pis og i stedet lave en dybdegående test af alle de browsere, som også nævnes i "testen" - samt Opera. Det vil klart vise, at IE sutter, lige meget hvilken version det så er.

  1. Skodbrowseren-over-dem-alle-IE8 er ikke brugervenlig, som M$ påstår. Dette kan nemt testes ved f.eks. at kigge på, hvordan man tilgår egenskaberne (mange checkboxe med uforståelig tekst, skrevet af en programmør, SMIDT ind i et alt for lille i-frame-a-like vindue sammen med en masse andet uforståeligt, inklusive en tilhørende scrollbar. Hvor man i øvrigt ikke kan se hjælpetekster, fordi de skjules af iframe-vinduet, så M$ har VIRKELIG tænkt over brugervenligheden). Sammenlign med ALLE andre browsere, men specielt Opera og FF. Her kan du nå alt med taster. Teksterne er forståelige, f.eks. hedder javascript on/off rent faktisk javascript on/off. Og så er det logisk inddelt, sådan at der er grupperet de egenskaber, som hører sammen. Det kan man ikke på nogen måde sige om skodbrowseren-over-dem-alle uden at lyve groft. MEGET groft.

  2. Hastighed: alle tests, OG egen brugerfeeling viser, at IE er LANGSOMST. Her er bare EN af dem, men bare sig til, hvis i vil have flere: http://service.futuremark.com/peacekeeper/browserStatistics.action

  3. Har IE flere udvidelser end andre browsere? TROR nogen overhovedet, der findes flere og bedre udvidelser til skodbrowseren-over-dem alle i forhold til dejlige-pålidelige-Firefox? IE har flere udvidelser end Chrome - fordi Chrome er bygget udfra simplicity, hvilket der rent faktisk er nogen, som ønsker. Men klart, det er ikke i M$ interesse lige at få DEN oplysning med, vel? SIMPELTHEN bare manipulerende BRÆK fra MS, at de så kan "slå" Chrome. Hurra... Til gengæld er udvidelserne til skodbrowseren-over-dem-alle så intet værd, r..kedelige, ubrugelige. Siger endnu en uafhængig test.

  4. Er Skodbrowseren-over-dem-alle den mest stradardoverholdende? Ikke når det gældsedr CSS3, som den fatter hat af (hvilket MS har været nødt til at indrømme, fordi de trods alt godt kunne se, det ville FOR styg en løgn, hvis de påstod andet). Men heller ikke godkendte standarder forstår Skodbrowseren-over-dem-alle. Skodbrowseren-over-dem-alle har beviselige fejl og fejlfortolkninger flere steder, f.eks. i position:fixed, hvor alle andre kører efter standarden. Derudover, så er det nok også den ENESTE browser, som vil koste ca. 3-dobbelt op i tid og penge at designe til, fordi man nu skal tage hensyn til ikke bare Conditional Comments, men også "kompatibilitetstilstand". Disse "hacks" er en anden måde at sige, at "Vi vidste ikke, hvordan det lige skulle laves, så browseren følger standarden fra start (grundlæggende fordi vi er IMOD standarder, vi ikke selv har lavet)".

  5. Meget godt med sikkerhedstests, som er betalt af - HVEM? I en hackerkonkurrence i marts, blev IE8 så godt og grundigt JORDET af Chrome. IE8 blev åbnet, nærmest med det samme, Chrome havde de kæmpe problemer med, tror ikke engang det LYKKEDES.

HVEM har betalt det "uafhængige firma", som i omtaler i denne artikel for testen? JEG kunne godt tænke mig noget mere kritisk sans. Og nåhja - jeg HADER plantede reklamer. Men som et modstykke, så vil jeg godt anbefale både Opera (dejlig brugervenlig), samt Firefox, den browser, som har flest udvidelser, Safari, som er den suverænt hurtigste browser, tæt efterfulægt af Chrome, som altså i parantes bemærket IKKE har Active-X problæemer, og som stadig må anses for at være den mest sikre browser af dem alle. Det var jo lige det sidste med ActiveX, som gav prikken over Iet ikk? Hørte man nogen hos M$ ømme sig?

  • 0
  • 0
#13 Anonym

"Hvis alle forbrugere blev så vrede over at blive løjet for ville Sony, Microsoft og en hel del andre røvhuller hurtigt gå under."

Det er ikke kun det, at de lyver. Det er det, at et stort monopol-foretagende er NØDT til at lyve for at kunne udkonkurrere andre. Hvis de vitterligt havde et bedre produkt, behøvede de jo slet ikke lyve. Det har de så bare ikke.

Tag Safari, som reklamerer med at være den hurtigste browser - det er den rent faktisk også. Det er grov selvpromovering, men det er til gengæld også sandheden. Jeg har ikke kunnet finde nogetsomhelst punkt, hvor IE bare i mindre grad når de andre til sokkeholderne. Man skulle tro, de i det mindste ikke ville lyve om hastighed, som jo nemt kan testes, men det gør M$ uden nogensomhelst blusel.

  • 0
  • 0
#14 Anonym

"Og det er vel ikke noget problem at det er Microsoft der betaler for rapporten, hvis bare beviserne kan efterprøves for "holdbarhed"."

Det er BESTEMT et problem. Men et endnu større problem, når det ikke oplyses, at det er M$, som har betalt. De har ikke ligefrem været "heldige" mht. objektivitet før, og intet tyder på, de vil være det i fremtiden. De vil stadig lyve og manipulere sig frem så det er en lyst.. Og direkte løgn ligger dem jo temmelig nær, som også ses af tidligere "test". Så jeg vil ikke tage sådan en test for nogetsomhelst, med mindre det kan BEVISES, at M$ ikke har haft fingrene i kagedåsen. På nogensomhelst måde.

  • 0
  • 0
#15 Anonym

OK jeg går med til at fodre trolden....

Hvorfor er det et problem? Du må kunne formulere dig bedre end blot at sige at Microsoft er skod og monopolagtig. I al dit mundævl har du ikke præsteret andet end at skrive at du syntes at Safari er bedst og hurtigst. Og i dag er valg af browser mere eller mindre et spørgsmål om man er til pepsi eller coca-cola - de er stort set alle lige sikre/usikre når det kommer til stykket det er snart kun funktionalitet der adskilder.

I den virkelige verden er det meget ofte at virksomheder eller offentlige institutioner går ud og betaler for at andre analyserer deres arbejde, så jeg ser virkelig ikke et problem her.

Ja givet Microsoft har gennem tiden været mindre end åbne over for andre (og på mange områder langsommere end andre), men hvis verden var lidt anderledes og det firma som står bag Safari havde "magten" så skulle du se monopol der batter noget.

Nu har jeg ikke gravet dybere i historien end hvad der står på ars.tech og så her, men man (du) kunne måske begynde at se nærmere på det firma Microsoft har hyret - hvordan har deres tidligere troværdighed set ud? Hvis der er nogen hvor man skulle se på troværdighed så var det da der. Hvis deres troværdighed er høj, så er det lige meget hvem der betaler for gildet.

Og inden jeg bliver troll slapped: Jeg bruger selv Mac OS, Windows 7, Linux i en skøn sammenblanding hver dag, og jeg foretrækker at bruge firefox da den passer til mig, men jeg anderkender de skridt Microsoft har taget for at gøre deres browser mere sikker end tidligere.

  • 0
  • 0
#16 Brian Hjøllund

Brugen af udtrykket "M$" antyder at Microsoft laver deres forretning for pengenes skyld - Surprise - Det gør alle firmaer, inklusiv Apple, Google, Opera og Mozilla. I sidste ende handler det hele om penge.

Hvis du vil have at dine udfald skal tages seriøst, så brug en mere seriøs tone, det lægger mere vægt bag dine udtalelser.

Bare et par venlige kommentarer. :)

  • 0
  • 0
#17 Anonym

"I den virkelige verden er det meget ofte at virksomheder eller offentlige institutioner går ud og betaler for at andre analyserer deres arbejde, så jeg ser virkelig ikke et problem her."

At V2 tager den med sikkerheden op UDEN at oplyse, M$ selv har betalt gildet, betyder for mig en plantet reklame.

Når Microsoft er NØDT til at lyve om ANDRES produkter for at kunne sælge deres egne, så er der et problem. Hvad er - for dig - forskellen på:

  1. Vi er meget bedre end vores konkurrenter (test med forfalskede data)

eller

  1. Vores browser har disse fordele..(liste over fordele)

Yderligere problem: Micro$oft er et monopol. De kan plante deres browser som de vil - stadig. Intet af dette, et monopolfirma, som lyver om konkurrenternes produkter, og som kan få gratis reklame på det, er fair.

Hvis du kun skimmer mine svar, vil du sikkert mene, jeg kun hæfter mig ved hastighed. Jeg skriver også om brugervenlighed og udvidelser, fordi her mener M$ så også (på forfalsket og svigefuldt grundlag), at de er bedst.

Testen er her - vil ikke lægge direkte link: http: //www.microsoft.com/windows/internet-explorer/get-the-facts/browser-compar... . aspx

  • 0
  • 0
#18 Anonym

"Brugen af udtrykket "M$" antyder at Microsoft laver deres forretning for pengenes skyld - Surprise - Det gør alle firmaer, inklusiv Apple, Google, Opera og Mozilla. I sidste ende handler det hele om penge."

Klart. Men de andre giver deres browser væk. Det er for mig en kæmpe forskel.

Det var en af grundene til, jeg hev Safari frem. De blærer sig med at være hurtigst, hvilket de så også er. Dvs. de lyver ikke om, hvad deres fordele er i forhold til andre.

  • 0
  • 0
#21 Anonym

"Ja givet Microsoft har gennem tiden været mindre end åbne over for andre (og på mange områder langsommere end andre), men hvis verden var lidt anderledes og det firma som står bag Safari havde "magten" så skulle du se monopol der batter noget."

I så fald har jeg ikke gjort det klart nok, hvad jeg mener. Jeg er i den grad imod monopoler af enhver art, lige meget, hvem der står bag. Fordi monopol netop giver sløvsind, det giver højere priser, dårligere brugervenlighed osv. Plus, at hvis et monopol føler sig trængt, så bruger det hellere end gerne ufine metoder, fordi de har mistet fantasien til selv at forbedre egne produkter. Og jeg vil bekæmpe det overalt, jeg kan og med de midler, jeg har. Jeg er IMOD monopoler og FOR lige konkurrence på fair vilkår.

Firmaet bag Safari hedder Apple.

  • 0
  • 0
#23 Anonym

"ok så det er et skod produkt kun fordi at der er tale om et monopollignende forhold med Microsoft? Ok ikke kvaliteten af produktet selv?"

Spørger du mig eller en anden?

Hvis det er mig, så kan jeg fortælle, at jeg nu i ca. 5 måneder har haft installeret:

  • IE8
  • Apple Safari
  • Google Chrome
  • Opera
  • Mozilla Firefox

Og at mit lange indlæg bl.a. behandler brugervenlighed, hastighed, tilgængelighed, udvidelser til de forskellige browsere samt sikkerheden. Hvis du er interesseret i, hvad jeg mener om de forskellige browseres kvaliteter, læs det indlæg, som er baseret på ret intensiv brug af alle browserne, samt forskellige tests. Jeg kan selvfølgelig bakke op om det hele om nødvendigt, og jeg kan også give supplerende oplysninger.

  • 0
  • 0
#25 Anonym

"Man kunne jo ligeledes antage, at når du bruger udtryk som M$ osv, at du, som du beskylder NSS Labs, ikke giver en objektiv vurdering?"

Hvor har jeg skrevet det? Jeg er mistænksom fordi:

  • dit dejlige MS har før lavet en test, som de selv betalte, og som de fik i medierne. Det fine ved den test var jo, at alt ved den var falsk. De fortalte urigtigheder om egne kompetencer, og nedgjorde på svigewfuldt og forfalsket grundlag konkurrenter. Hvilket jeg kommenterer langt henad vejen i omtalte indlæg. Jeg kan sagtens bakke op med beviser, hvis det er, jeg skriver ikke bare løse påstande, men det kræver, du stiller nogle konkrete spørgsmål.

  • Nu laver de så en ny test, som de OGSÅ selv har betalt. Med tanke på, at de i tidligere tests har gjort nøjagtigt det samme, og at denne test var gennemfusket, tænker jeg bare, det lyder dybt mistænkeligt, at de også vinder den NYE test.

OG så er der lige det med, at de får hele dynen på V2 - uden der bliver gjort opmærksom på, de selv har betalt?

  • 0
  • 0
#26 Klaus Nielsen

Hvor har jeg skrevet det?

Ud fra dit valg af ord og efterhånden mange indlæg, er det helt valid at antage. Men slå nu "antage" op, så havde du ikke skrevet ovenstående.

...men det kræver, du stiller nogle konkrete spørgsmål.

Det ville være meningsløst eftersom du kommer med en forudtagen argumentation, som "dit dejlige MS", uden at kende til modpartens præferencer.

God aften Rune

  • 0
  • 0
#27 Anonym

"OG så er der lige det med, at de får hele dynen på V2 - uden der bliver gjort opmærksom på, de selv har betalt?"

Hvilken sikkerhed har du som bruger for, hvilke krav der er stillet til testen, når den er købt og betalt af Microsoft? KUNNE det være noget, som favoriserede lige IE8? Har MS interesse i, at vise en test, hvor de ikke vinder? Eller måske ligger sidst?

  • 0
  • 0
#28 Anonym

"Det ville være meningsløst eftersom du kommer med en forudtagen argumentation, som "dit dejlige MS", uden at kende til modpartens præferencer."

OK, jeg indrømmer, den var i overkanten. Men HVORFOR må læseren ikke få at vide, at testen er købt og betalt af Microsoft? Hvis det er så normalt, som det påstås, kan jeg ikke se, det skader nogen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere