Tesla fjerner populær software fra bil efter videresalg: »Du har ikke betalt for den«

Illustration: Tesla
Sagen rejser spørgsål om, hvor mange opdateringer man har ret til som forbruger, når firmaer kan fjerne dele af softwaren og kræve penge for at geninstallere den på afstand.

Efter at have købt en brugt bil af fabrikatet Tesla, oplevede en amerikaner, at bilens populære autopilot-software manglede. Selvom den var var blevet købt netop med den software. Det skriver Jalopnik.

Læs også: Dashcam streamer video og afslører bilens position, fart og retning i det skjulte

Tesla havde, åbenbart, fjernet funktionen på bagkant, fordi de ved en 'nærmere gennemgang af bilens historik kunne konstatere, der ikke var blevet betalt for funktionen,' skriver Teslas support efterfølgende til den frustrerede Tesla-ejer.

Læs også: Biler fra BMW, Mercedes og VW sender overvågningsdata til det kinesiske styre

Hvad end den tidligere ejer havde betalt de 8000 dollar sådan en software koster eller ej, fremgår ikke. Men ifølge Jalopnik rejser sagen et stort spørgsmål om, hvad man som forbruger har ret til softwaremæssigt, især når flere og flere bil-features flyttes fra hard- til software.

Da Tesla ruller updates ud automatisk og på afstand kan selskabet nemlig ændre ved bilen, som det passer dem.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Tommy Calstrup

Så, når bilproducenterne synes, at nu går salget lidt sløvt, så laver de bare en end of life, for de ældste modeller, hvorefter de langsom holder op med, at virke, en feature ad gangen, indtil slagstallene igen når det ønskede niveau. Samtidigt skal der betales royalties til fabrikanten, hvis man køber en brugt bil, og stadig ønsker, at gøre brug af den indbyggede elektronik, ud over, at man naturligvis også skal trykke godkend, til alle EULA'er.

  • 9
  • 0
#4 Jørgen Ramskov

Der mangler nogle detaljer i denne sag. Det kan sagtens være at Tesla har lavet en fejl her, men fact er at bilen er blevet solgt til en forhandler der derefter har solgt den videre til nuværende ejer. Vi kender ikke detaljerne for salget af bilen til forhandleren. Hvis bilen havde FSD pakken da Tesla solgte den til forhandleren, så har Tesla helt sikkert begået en fejl og bør installere den pakke igen.

  • 8
  • 2
#5 Simon Mikkelsen

I den oprindelige artikel er det nævnt tydeligt, at Tesla sælger bilen til en forhandler med den pågældende software. På bagkant laver Tesla en audit og fjerner softwaren. Tesla skriver, at de ved en fejl har givet nogle kunder noget software de ikke har betalt for og nu har de taget det tilbage.

I mine øjne er det tyveri: Man sælger en bil med alufælge og kommer så et par uger senere og bytter dem ud med alm. fælge. Bare fordi man kan gøre det uden at risikere fysiske tæsk behøves det ikke være lovligt.

  • 20
  • 0
#7 Povl Hansen

Måske kan Tesla spørge SONOS om deres erfaring med forceret "end-of-life" for ældre produkter :-)

SONOS har gode erfaringer med det, og jeg tror da også helt sikkert af vi vil set det på Tesla og alle andre steder hvor man køber noget hardware der er bundet op på noget software af der kommer et tidspunkt hvor harwaren bare ikke kan følge med og derfor bliver efterladt af producenten.

  • 1
  • 3
#8 Morten Brørup

A har solgt en bil til B, hvor der i beskrivelsen står, at bilen har feature X (bilradio, alufælge, autopilot). Dermed kan B gøre krav gældende overfor A, hvis bilen mangler feature X. I første omgang er B personen og A brugtbilshandleren; og i næste omgang er B brugbilshandleren og A Tesla.

Men... så simpelt er det nok ikke; for feature X kan i dette tilfælde måske slet ikke købes, men kun licenseres. Og så kan du godt glemme al almindelig logik om, hvordan man handler med hinanden!

  • 2
  • 0
#10 Benny Amorsen

Men da netop den afgørende oplysning ikke er med i artiklen, er det kun foder til alle troldene ;-)

Forhandleren købte bilen på auktion fra Tesla. Her er den information Tesla gav til køberne på auktionen:

https://i.kinja-img.com/gawker-media/image/upload/c_scale,f_auto,fl_prog...

(Billedet er også i den artikel som Version2 linker til)

Forhandleren verificerede at bilen havde autopilot og full self drive og solgte bilen videre til en privat kunde. Derefter fjernede Tesla funktionaliteten.

Der er sådan set kun to muligheder: Enten er artiklen forkert eller også har Tesla begået bedrageri. Deres søforklaring om at der ikke er betalt for FSD har ingen gang på jord, eftersom prisen på auktionen må forventes at afspejle at bilen har FSD.

  • 11
  • 0
#11 Michael Deichmann

Lige nu bliver jeg glad for min Ford T! Skråt op med alt det der gejl om at være on-line med bilen. Her ses jo hvordan det kan misbruges. Og så kommer hacking muligheden oveni. Og den platform vil man overlade muligheden for at styre selv? Wansinnig!

  • 6
  • 2
#13 Lars Røssell

[quote id=408309] Forhandleren købte bilen på auktion fra Tesla. Her er den information Tesla gav til køberne på auktionen: https://i.kinja-img.com/gawker-media/image/upload/c_scale,f_auto,fl_prog...

Her ses tydeligt at forhandleren skulle betale 8.000$ for softwaren OVENI auktionsprisen. Det har forhandleren ikke gjort.

Derimod har forhandleren videresolgt bilen incl. software UDEN at gøre opmærksom på at softwaren er erhvervet ulovligt.

Aben ligger hos forhandleren.

  • 3
  • 3
#14 Povl Hansen
  • 2
  • 1
#15 Kristian Thy

Her ses tydeligt at forhandleren skulle betale 8.000$ for softwaren OVENI auktionsprisen. Det har forhandleren ikke gjort.

Seriøst? Det er bare en udspecificeret faktura. Synes du også at Tesla har ret til at komme og fjerne hans røde metallak og hvide premium-interiør? Eller mener du bare at der skal betales 8 kilo til Tesla hver gang bilen handles?

Der står den er konfigureret med autopilot og FSD, og at det udgør $8.000 oveni listeprisen. Der står intet om hvad der faktisk er betalt eller ej.

  • 1
  • 0
#16 Kenneth Schack Banner

Jeg synes det er et ubehageligt scenarie.. Samme årsag til jeg ikke benytter Anti virus software og samme årsag til jeg benytter Linux...

Hvem beskytter forbrugeren der ved en fejlet software opdatering mister bremse funktionen? Ja.. Jeg ved ikke hvad de kan styre, men man kunne frygte at de styre ret meget.. Men tilgangen minder om Sonys med deres Play Station.. En grund til jeg også har bandlyst dem i mit hjem...

  • 0
  • 4
Log ind eller Opret konto for at kommentere