Tesla-biler får Atari-klassikere med i næste software-opdatering

2. august 2018 kl. 10:277
Tesla-biler får Atari-klassikere med i næste software-opdatering
Illustration: wikimedia.
Arkadespillet Pole Position vil gøre brug af bilens rat, skriver Elon Musk, der håber også at kunne inkludere Tempest og Missile Command i spilpakken.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Snart bliver det formentlig muligt for Tesla-ejere at spille de klassiske arkadespil Pole Position, Tempest og Missile Command på display-skærmen i deres Tesla.

Det skriver The Verge.

Atari-klasikere bliver nemlig en del af den amerikanske virksomhed Teslas næste software-opdatering til Tesla-ejere, skriver virksomhedens administerende direktør, Elon Musk.

Han skriver samtidig, at han håber på at inkludere Tempest, Missile Command og racerspillet Pole Position. Styringen af sidstnævnte vil være forbundet til bilens rat - når bilen står stille, tilføjer Tesla-direktøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Atari-spillene bliver sandsynligvis kun første bølge af bilspil, da Elon Musk også opfordrer spiludviklere til at ansøge ved Tesla.

Opdateringen lander ifølge Musk om omtrent fire uger.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
5. august 2018 kl. 21:07

Hvor længe mon der går før en Tesla køre galt fordi den tror føreren blot spillede spil og ikke var ude at køre?

6
4. august 2018 kl. 12:30

Det styrker min holdning til at en tesla kan betragtes som en "smartphone på hjul".

Det er måske meget fedt på den korte bane, men jeg tænker at sammenligningen også kan bruges på lifecycle og dermed værdiansættelsen.

Hvor længe lover tesla at holde softwaren ajour på deres biler? 12 månede efter sidste nysalg?

5
2. august 2018 kl. 18:05

Altså, engang kunne man affyre Harpoonmissiler, selv om affyringsnøglen ikke var sat i. Så at bruge kræfter på "missile command" i stedet for at få det basale til at fungere, lyder ikke som en god prioritering. Spil bør slet ikke være i nærheden af styregrejet.

4
2. august 2018 kl. 15:12

Joda, det er da en spørgsmål om hvor man placerer de udviklingsressourcer man har til rådighed.

Den afdeling der laver Model X software har helt tydeligt ikke ressourcer nok, ellers ville en software med så mange banale fejl forhåbentlig aldrig nå ud igennem kvalitetstesten.

Det har taget Tesla 5 år at opdatere navigationssoftwaren fra Garmin til noget Opensource. Men det er den så heller ikke blevet bedre til at finde vej af...

/Martin

3
2. august 2018 kl. 15:00

AFD. Højre Bagdør..............................................................................................AFD. Venstre fordør

2
2. august 2018 kl. 14:48

Bare fordi der er tekniske fejl i én afdeling, behøver det vel ikke at stoppe udviklingen i en helt anden (da det ikke er de samme afdelinger/kompetancer der berøres)?

1
2. august 2018 kl. 13:55

Jeg bliver simpelhen så træt hver gang jeg ser Elon Musk lave den slags stunt. Tesla burde tage og fixe deres i forvejen ikke særlig gode software.

Vi har lige pt. en Model X, der efter seneste softwareopgradering igen laver spøjse ting.

Hvis bilen føler sig ensom, så går bilalarmen igang, og det gør den så med 8-10 minutters intervaller. Blinklyset, ja lyden kommer ca. hver 2. eller 3. gang vi bruger blinklyset. Når man går fra bilen, låser døren og tror det hele er slukket, ja så fortsætter radioen med at spille...

Jeg kunne blive ved med alle mulige mærkelige fejl. Den sjoveste de havde på Model X, var nok den gang, når man trykkede på fjernbeeningen for at åbne venstre bagdør, så åbnede højre bagdør.

Og alligevel bruger Tesla udviklertid på at lave alt muligt unødvendigt gøjl..

/Martin