Tema fra DataTech: EU sætter retning på hele verdens AI-lovgivning

I april fremlagde EU-Kommissionen endelig et længe ventet forslag til, hvordan AI skal tøjles. Adskillige års debatter, resolutioner og ekspertråd har resulteret i et lovforslag, der på 111 sider plus bilag beskriver fremtidens rammer for AI-udvikling. Og hvis alt går som kommissionen ønsker, bliver det rammer, som sætter præcedens for AI-regulering verden over.

Version2's søstermedie DataTech har fulgt arbejdet, og du kan læse temaet gratis her.

DataTech har fået økonomisk støtte fra Europa-Nævnet til at sætte journalistisk fokus på arbejdet med at regulere AI

Arbejdet er på alle måder omfattende. Teksten - der rummer næsten lige så mange lovartikler som jura-bæstet GDPR - favner ikke bare alle sektorer, den inkluderer også en bemærkelsesværdig bred definition af AI.

Til gengæld er loven særdeles selektiv med typen AI-anvendelser, der skal leve op til lovens fulde krav. Systemer, hvor selv små fejl kan have store menneskelige konsekvenser, må tage en ekstra compliance-mursten i rygsækken, mens andre systemer stort set går fri.

Mange stridspunkter skal stadig afklares, mens loven forhandles på plads over det næste et til to år. For eksempel synes loven ikke at gøre forskel på små og store virksomheder, når compliancebyrden skal løftes - trods bitre erfaringer fra GDPR og løfter om støtte til SMV'er og startups.

I den anden ende af skalaen møder Kommissionen krav fra civilretsorganisationer og sågår de europæiske datatilsyn om at indføre et meget mere kategorisk forbud mod ansigtsgenkendelse i det offentlige rum.

Med loven håber EU-kommissionen at finde den rigtige blanding af sikkerheder og muligheder. Et fejlskud mod den ene af disse poler kan have alvorlige konsekvenser for Europas evne til succesfuldt at udnytte AI i dette årti.

Du kan følge med i DataTech videre dækning af AI-regulering her.