TeliaSonera og Ericsson tilbyder 5G i 2018

Ifølge topbosserne hos de to teleselskaber vil 5G vil danne fundament for Internet of Tings-udviklingen, da 5G ikke alene er designet til forbrugerne, men også til industrielt brug.

TeliaSonera og Ericsson afslører nu deres fælles planer for 5G: I 2018 vil de første kunder i Stockholm og Tallinn få adgang til 5G-tjenester.

Version2 har tidligere omtalt at USAs næststørste teleselskab, Verizon, også vil forsøge sig med 5G netadgang i år.

5G teknologien giver i den grad 4G/LTE baghjul med 50 gange højere maksimal båndbredde, under 10 millisekunder latency og kapacitet til at håndtere langt flere mobile enheder på samme tid.

Læs også: Verizon åbner de første offentlige 5G-netværk i USA til næste år

5G kan derfor blive den mobile bredbåndsteknologi, der for alvor eliminerer forskellen mellem fastnet internetadgang og mobilt bredbånd.

Verdens førende mobilbyer får 5G

»Stockholm og Tallinn er to af de mest opkoblede byer i verden, og nu vil vi løfte dem til det næste niveau. 5G kommer til at skabe helt nye innovationer, økosystemer og spændende tjenester til vores kunder. 5G vil også tage tingenes internet (IoT) til et helt nyt niveau. Jeg glæder mig meget til at se, hvordan Stockholm og Tallinn vil tage imod 5G,« siger Johan Dennelind, President og CEO, TeliaSonera, ifølge en pressemeddelelse.

Hans Vestberg, President og CEO, Ericsson, hæfter sig ved, at 5G er en vigtig redskab til udviklingen af Internet of Things:

»Flere og flere brancher ser værdien af digitalisering og connectivity. 5G vil forstærke det, da det er designet til at være det industrielle internet. Det bliver ikke kun bygget til forbrugerne, men også til digitaliseringen af brancher og tingenes internet (IoT).«

Potentielle 5G-applikationer vil kunne omfatte e-sundhed med real time overvågning af patienter og fjernbehandling, opkoblede biler, herunder kritisk kommunikation mellem køretøjer (advarsler, support til selvkørende biler etc.), samt bedre netværks-ydeevne i forhold til kapacitet, dækning og strømforbrug.

Læs også: 5G net når hastigheder på 3,6Gbps i stor test i Japan

Sverige har længe været foregangsland inden for IKT og Ericsson og TeliaSonera lancerede verdens første 4G-netværk i Sverige tilbage i 2009. Estland har erkendt den økonomiske betydning af et digitalt samfund og er i dag et af de mest avancerede e-samfund i verden.

Ifølge den seneste Ericsson Mobility Report vil der være 150 millioner 5G-abonnementer ved udgangen af 2021.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017