Telia samarbejder med Taxa om hotspots

Taxa og Telia indgår det første samarbejde om gratis hotspots til passagerer.

Telia indgår et samarbejde med Taxa 4x35 om 800 taxa-hotspots med internet. Det skriver Telia i en pressemeddelelse.

For de fleste danskere vil det gratis internet måske kun betyde en smule billigere eller hurtigere opkobling fra det normale når man er på farten, men for gæster fra udlandet kan det gå hen og blive langt billigere at være på nettet i Danmark. Nu kan de nemlig bindingsfrit komme på gratis Wi-fi i 4x35's taxaer.

Læs også: 100 millioner kroner fra Togfonden skal bruges på bedre, gratis internet i togene

»Vi kører dagligt rundt med rigtig mange turister og udenlandske medarbejdere fra store selskaber, og det er jo dyrt for dem at downloade tunge filer eller streame via telefonen. De fleste bruger jo i dag en tablet eller deres computer hvor som helst og logger gerne på for lige at tjekke afgangstiderne i lufthavnen, lave et Skype-opkald eller tjekke deres mails,« siger adm. direktør for TAXA 4x35, Jacob Gulmann.

I første omgang får kun Taxa 4x35’s kunder i København glæde af det gratis wifi, men senere vil den resterende del af taxaflåden i Kolding blive koblet op med gratis forbindelse.

Læs også: New York bytter telefonbokse ud med 10.000 opkoblingspunkter til gratis wifi

Rent teknisk består løsningen af små routere, der installeres i hver enkelt vogn, som dermed får eget wifi-netværk til glæde for kunderne.

»Man logger blot på, hvorefter man frit kan læse mails, tjekke ind i lufthavnen eller uploade billeder til Facebook eller Instagram. Løsningen kører på både 3G og 4G, så man kan også streame film og serier på de lidt længere ture,« siger Jacques Nedergaard, salgsdirektør i Telias erhvervsforretning.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere