Telia lancerer turbo 3G
Efter 6 år med en uudnyttet 3G-licens til 950 millioner kroner er Telia klar til at lancere turbo 3G i Aalborg, Århus, Odense og Storkøbenhavn.
»Vi går ud i markedet for at foretage en aggressiv lancering. Vi starter i de fire store byer København, Odense, Århus og Aalborg, men vil hurtigt næste år dække 80 procent af befolkningen,« siger Jesper Brøckner, adm. direktør i Telia til Berlingske Business.
Hidtil har Telia satset på sit Edge-netværk, og nu vil de så tilbyde 3G som overbygning til Edge-netværket.
Turbo 3G giver en teoretisk mulighed for hastigheder på 3,6 Mbit/s, men i første omgang vil man kunne forvente en hastighed på 1-1,5 Mbit/s.
I takt med at Telia forbedrer dækningen vil hastigheden også stige, de regner med, at den allerede i foråret 2008 fordobles.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.