Telia idømt milliardbøde for bestikkelse

Illustration: Telia
Telia er idømt en bøde på seks milliarder kroner for bestikkelse af embedsmænd i blandt andet Usbekistan.

Den svenske telekoncern Telia er blevet idømt til at betale lidt over 6 mia. kr. for bestikkelse af en række indflydelsesrige personer i blandt andet Usbekistan.

Det skriver Finans på baggrund af et Ritzau telegram.

Telia var stævnet af henholdsvis USA, Holland og Sverige, og til nyhedsbureauet AFP siger den amerikanske justitsminister, Jim Koon, at Telia »på korrupt vis« opbyggede en lukrativ forretning ved at bruge bestikkelse i Usbekistan og rundt om i verden.

Nu er tavlen vasket ren

Ifølge Reuters betalte Telia i perioden 2007-2010 omkring to milliarder kroner i bestikkelse til embedsmænd.

Telias øverste leder, Johan Dennelind, siger til Svenska Dagbladet, at »vi erkender, at selskabet på korrupt vis har foretaget betalinger på 330 millioner dollar til regeringsembedsmænd i Usbekistan med start i 2007. Vi tager vort ansvar for en historisk fejltagelse. Og fejltagelser koster«.

Nu mener de så, at tavlen burde være vasket ren, og alle korruptionsforhold i koncernen afsluttet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere