Sporing via mobilnettet gjorde det muligt for politiet lynhurtigt at anholde en 26-årig mand, der er sigtet for at skyde en betjent i hovedet foran politistationen i Albertslund.
Politiet fattede mistanke til manden, fordi Rødovre Skytteforening havde anmeldt ham for at være den formodede gerningsmand til et tyveri af en kaliber 22-pistol, som blev stjålet fra foreningen mandag aften.
Politiet havde navnet på manden i arkivet i forvejen, fordi han for fire år siden havde truet personalet på politistationen med en hardball-pistol, skriver blandt andre Danmarks Radio.
»De oplysninger giver vagtchefen videre til efterforskningen, så vi omkring 20 minutter efter hændelsen er sket, er i stand til at sætte aflytning op på telefoner, som gør, at vi kan følge gerningsmandens færden i området og foretage en anholdelse af ham,« siger politiinspektør Svend Foldager til DR.
Den beskrivelse er teknisk ikke helt korrekt, fordi der er forskel på at aflytte og at spore. Men Retsplejeloven giver politiet adgang til begge dele.
Hverken politi eller teleselskaber har villet svare på Version2's spørgsmål om, hvordan sporingen foregår. Heller ikke internetaktivisten Christian Panton har fået svar, selv om også han har forsøgt at opklare spørgsmålet.
Med en kendelse har teleselskaberne adskillige muligheder for at følge en kunde. Det gælder ikke blot, hvilken sendemast kundens mobiltelefon er koblet på. Der er også mulighed for at fastslå afstanden til masten ud fra den tid, det tager signalet at nå frem til telefonen. Endnu mere nøjagtig er triangulering, hvori signalstyrken fra telefonen til flere mobilmaster indgår.
Selv om myndighederne holder de tekniske kort tæt til kroppen, så ser Christian Panton den hurtigere anholdelse af gerningsmanden bag nedskydningen af betjenten i Albertslund som eksempel på, at mobilsporing er et meget effektivt redskab.
Teleobservation: Et fremadrettet indgreb efter retsplejelovens § 791a, stk. 5. Kan give bedre lokation end loggede master alene. https://t.co/xbqfkfgFEL— Christian Panton (@christianpanton) 6. december 2016
Han har selv kæmpet imod at udvide logning af både positions- og trafikdata fra teleselskaberne og understreger derfor, at anholdelsen på Københavns Vestegn ikke kan bruges som argument for mere logning. I dette tilfælde benyttede politiet netop et fremadrettet redskab, som ikke kræver logning, og dermed den kontroversielle, totale overvågning af danskernes færden i det fysiske rum.
»Når først politiet har en mistanke, har de redskaber, som kan meget mere, end man kan med logning,« understreger Christian Panton.
