Teleskandalen: Politiet fandt uoverensstemmelser i en tredjedel af undersøgte sager

1. juli 2019 kl. 08:3224
Teleskandalen: Politiet fandt uoverensstemmelser i en tredjedel af undersøgte sager
Illustration: Headway.
Rigspolitiet foretog tidligere i år en undersøgelse af 75 sager med historiske teledata. I 24 af sagerne blev der fundet »uoverensstemmelser«.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Rigspolitiet har i flere måneder kendt til en række konkrete straffesager, hvor mangelfulde teleoplysninger indgik i retssagerne.

Det skriver Berlingske på baggrund af en aktindsigt i Rigspolitiets presseberedskab, som avisen har fået gennem Justitsministeriet.

Af dokumenterne fremgår det, at en lokal politikreds i maj måned gennemførte en undersøgelse af sager med teleoplysninger for perioden 2017-2019. Undersøgelsen blev lavet i samarbejde med Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3).

I undersøgelsen blev der fundet uoverensstemmelser i omkring en tredjedel af sagerne. Der blev identificeret identificeret 75 sager, hvor der var blevet indhentet historiske teledata. I 24 af sagerne var der uoverensstemmelser mellem rådata fra teleselskaberne og politiets konverterede versioner af oplysningerne. Alle sagerne omhandlede personfarlig eller organiseret kriminalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud af de 24 sager har politikredsen ved en foreløbig gennemgang fundet anledning til, at 13 af sagerne skal revurderes, fordi telehistorik umiddelbart har haft betydning for sagen. I 7 ud af de 13 sager er der allerede faldet dom.

Tavshed om tekniske detaljer

De nye oplysninger kommer i kølvandet på, at Rigspolitiet har afvist at svare på en række tekniske spørgsmål til sagen om de fejlbehæftede teleoplysninger overfor Version2

I flere år har politiets har problemer med de it-systemer, som bliver brugt, når data fra landets teleselskaber skal anvendes som bevismateriale i retssager ved de danske domstole. Rigspolitiet har i flere tilfælde konstateret mangler i de konverterede og lettere læsbare oplysninger, som politiet stillet til rådighed for dommere og advokater.

Fejlen kan i værste fald have haft betydning for domsafsigelser i perioden 2012-2019, og derfor vil Rigspolitiet nu gennemgå over 10.000 sager fra perioden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen har fået kritikken til at hagle ned over politimyndigheden, og Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater har sagt til Version2, at sagen skaber øget mistillid til retssystemet.

24 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
24
2. juli 2019 kl. 13:02

Teleselskaberne er involveret via den løbende bilaterale kontakt med politiet og en særlig fælles kontaktgruppe under TI. Politiet får selvfølgelig alle nødvendige oplysninger til forståelse af data og evt videre bearbejdning.

Jeg har været sagkyndig i en række retssaget hvori telelogningsdata indgår. Det er ikke mit indtryk, at politiet i alle tilfælde forstår logfilernes indhold og tilblivelse.

Lad nu være med at kloge dig på noget, som du ikke aner noget om.

En af de sager jeg henviser til, og som jeg selv er involveret i som sagkyndig, er omtalt her:https://www.berlingske.dk/hovedstaden/teleoplysninger-sagde-at-han-kunne-vaere-en-del-af-et-taeskeholds

Teleselskaberne skal ikke involveres yderligere i politiets omsætning af data, mente branchen i 2006, da justitsministeriet fremlagde et forslag. Og det er jeg sikker på, at man også mener i dag.

Ja, det er jeg også fuldstændig sikker på at du har ret i, og forstår også dit synspunkt ud fra din baggrund.

Men jeg er ikke enig, og mener at de faktiske omstrændigheder i flere sager kræver en ændring. Med den kompleksitet mobilsystemerne har allerede nu (og som du selv nævner mange gange), er det helt urimeligt at forvente, at politiet skal kunne udrede alle detaljer.

Og det bliver kun værre. Hvad har man tænkt sig at gøre med LTE Advanced Pro telefoner og kommende 5G telefoner som kører multi carrier aggregation? Hvad hvis der er WiFi involvert i RAT'en. Og hvad med group relay? Det er ikke en politiopgave at granske det. Det er teleselskaberne - hvad enten de vil eller ej. Om anklagemyndigheden så skal betale dem for at få det gjort, er en anden sag.

23
2. juli 2019 kl. 12:14

Ja, det burde vi have haft en IT-Havarikommission til.

22
2. juli 2019 kl. 10:58

At begge parter får udleveret fejlbehæftede oplysninger er slemt, men når det er den ene part som har begået fejlen er det værre end slemt. Lige nu er antagelsen, at fejlene er tilfældige, men det ved hverken anklagemyndighed eller forsvarsadvokaterne noget som helst om.

Der behøver ikke være nogen antagelse hvis man ud fra kode og versionshistorik (sådan noget bruger de vel) kan finde mønstre for hvornår fejlen optræder. Og har man ikke sikret sig retten til dette er det en stor fejl.

21
2. juli 2019 kl. 10:37

Jeg mener at have læst at Teleselskaberne blev pålagt at sortere i deres logs, men at disse private (tele)firmaer efterfølgende blev fritaget for at optræde som part i retssager og i stedet skulle opgaven varetages af en neutral instans, det blev så Politiet.

Det er ikke rigtigt. En udlevering er jo allerede sorteret, da der kun udleveres oplysninger om de bestemte kunder eller master, der efterspørges. Det har aldrig været på tale at sortere yderligere i disse data. Det som har været på tale er konvertering til fælles format og samkøring med andre oplysninger. Den sag var oppe i 2006 efter anbefaling 24 i antiterrorpakke 2 fra 2005. Det viste sig, at det slet ikke var gennemtænkt, hvis jeg skal sige det rent ud.

Hvis der tvivl om f.eks. dækningsområde for en mast kan retten efter min forståelse frit indkalde eksperter, herunder eksperter fra teleselskaberne eller energistyrelsen.

19
2. juli 2019 kl. 10:11

Ja, Mogens du har ret. Men det skal ikke være den ene part i sagen som foretager den bearbejdning. Jeg mener teleselskaberne nødvendigvis SKAL involveres

Teleselskaberne er involveret via den løbende bilaterale kontakt med politiet og en særlig fælles kontaktgruppe under TI. Politiet får selvfølgelig alle nødvendige oplysninger til forståelse af data og evt videre bearbejdning.

Som omtalt er der dele af politiets omsætning af data, som den enkelte teleselskab ikke kan hjælpe med. Jeg nævnte omsætning af numre til navne og adresser, hvor man ikke har hemmelige numre hos andre udbydere.

Teleselskaberne skal ikke involveres yderligere i politiets omsætning af data. emente branchen i 2006, da justitsministeriet fremlagde et forslag. Og det er jeg sikker på, at man også mener i dag.

Lad nu være med at kloge dig på noget, som du ikke aner noget om.

18
2. juli 2019 kl. 09:26

Jeg mener teleselskaberne nødvendigvis SKAL involveres. De kender deres logfiler bedst, og kan tage hensyn til alle mulige faktorer som politiet ikke nødvendigvis kender til, men som - hvis man ikke tager hensyn til det - kan udløse en kaskade af fejlfortolkninger og misforståelser.

Jeg mener at have læst at Teleselskaberne blev pålagt at sortere i deres logs, men at disse private (tele)firmaer efterfølgende blev fritaget for at optræde som part i retssager og i stedet skulle opgaven varetages af en neutral instans, det blev så Politiet.

16
2. juli 2019 kl. 09:09

Fejlen er i det program der sorterer de relevante oplysninger ud, så politiet ikke får adgang til udvedkommendes teleoplysninger.</p>
<p>Forsvarsadvokaterne og domstolene har fået det præcis samme, fejlbehæftede, materiale som politiet fik.

1: Teleselskaberne udleverer ikke logdata som vedrører andre end dem politiet beder om oplysninger på. "Sorteringen" sker ikke for at beskytte uvedkommende.

2: At begge parter får udleveret fejlbehæftede oplysninger er slemt, men når det er den ene part som har begået fejlen er det værre end slemt. Lige nu er antagelsen, at fejlene er tilfældige, men det ved hverken anklagemyndighed eller forsvarsadvokaterne noget som helst om.

Jeg kan nu godt forstå, at politiet har behov for at bearbejde oplysningerne.</p>
<p>F.eks. er det fornuftigt at omsætte geografiske oplysninger om master til en fælles norm. Ingen kan jo overskue disse oplysninger med de forskellige metoder til stedangivelse, som udbyderne bruger.

Ja, Mogens du har ret. Men det skal ikke være den ene part i sagen som foretager den bearbejdning. Jeg mener teleselskaberne nødvendigvis SKAL involveres. De kender deres logfiler bedst, og kan tage hensyn til alle mulige faktorer som politiet ikke nødvendigvis kender til, men som - hvis man ikke tager hensyn til det - kan udløse en kaskade af fejlfortolkninger og misforståelser.

15
1. juli 2019 kl. 21:50

</p>
<p>Det er domstolene, som dømmer, og skal tage stilling til, om de fremlagte beviser er tilstrækkelige, og kan holde vand.
At skulle dømme mellem 2 parter, og samtidigt lade den ene part stå for valideringen af beviserne, er en grundlæggende systemisk fejl.

Domstolene mener i udgangspunktet, at politiet er upartisk.

Hvis en betjent vidner imod dig, og kun dig og betjenten har overværet gerningen, vil betjentens vidneudsagn veje tungere end dit.

I flere tilfælde har jeg læst dommere affeje anklager om løgnagtige vidneusagn fra betjente, med spørgsmålet "Hvilken grund skulle betjenten have til at lyve? Han er jo ikke part i sagen".

Jeg mener naturligvis at ordensmagten er partisk i alle sager de selv vidner i.

14
1. juli 2019 kl. 15:53

Det er domstolene, som dømmer, og skal tage stilling til, om de fremlagte beviser er tilstrækkelige, og kan holde vand. At skulle dømme mellem 2 parter, og samtidigt lade den ene part stå for valideringen af beviserne, er en grundlæggende systemisk fejl.

13
1. juli 2019 kl. 15:10

Fejlen er i det program der sorterer de relevante oplysninger ud, så politiet ikke får adgang til udvedkommendes teleoplysninger.

UHA. Politiet får da ikke udleveret uvedkommende oplysninger. De får netop de oplysninger for mistænkte eller ofre, som de har bedt om samt masteoplysninger ved udvidet teleoplysning. Det er meget misvisende at give indtryk af, at de får en større mængde oplysninger, hvor de selv skal finde dem, som de har ret til at se.

Sådan spiller klaveret ikke.

12
1. juli 2019 kl. 14:25

Jeg kan nu godt forstå, at politiet har behov for at bearbejde oplysningerne.

F.eks. er det fornuftigt at omsætte geografiske oplysninger om master til en fælles norm. Ingen kan jo overskue disse oplysninger med de forskellige metoder til stedangivelse, som udbyderne bruger.

Et andet eksempel er udpegning af modtagere af opkald og SMS. Mange telekunder har som bekendt udeladt eller hemmeligt nummer. Der er derfor behov for samkøring med politiets særlige historiske databaser, der netop som de eneste indeholder alle kundedata bortset fra anonyme telekort.

Og der er sikkert andre forhold, der må ensartes og samkøres med andre oplysninger, når teleoplysningerne skal nyttiggøres til efterforskning eller bevisførelse.

Vi kender ikke fejlens art.

Problemet er tilsyneladende, at man ikke i tilstrækkeligt omfang - hvis overhovedet - har testet om oplysningerne forsvandt eller blev forvansket ved bearbejdningerne.

Det er bare dårlig IT-kultur, og jeg tror det har sin rod tilbage i de organisatoriske og mandskabmæssige ændringer, der skete med politireformen.

Det var som om man ville decentrale alt - eller næsten alt - til regionerne, og derfor var der ikke tilstrækkelig opmærksomhed om at styrke telecenteret hos rigspolitiet IT-fagligt.

11
1. juli 2019 kl. 13:46

Der burde være en grad af kontrol og review af sådanne sager. Det er helt uansvarligt at myndighederne bare farer frem med forkerte oplysninger. Det vil generelt altid være tilfældet hvis ikke der er en form for audit og review. Statens institutioner har udover sundhedssektoren ingen kvalitetsstyring overhovedet. Et eksempel tilsvarende kan også findes hos Skat:http://skat-uret.dk/nyheder/2014-efi-skattekonto-it-system.aspxen mere en 30 år gammel fejl

9
1. juli 2019 kl. 13:22

Forsvarsadvokaterne og domstolene har fået det præcis samme, fejlbehæftede, materiale som politiet fik.

Det er nok det generelle billede, men sagen rullede først, da man fik besked fra efterforskere om, at de havde observationer, som ikke optrådte i det bearbejdede materiale.

Og det er sket flere gange, for man trak bare på skuldrene første gang.

Det er ikke noget, som blev fundet ved internt kvalitetskontrol eller sanity checks, og det er særskilt interessant fremadrettet.

8
1. juli 2019 kl. 13:14

Men det er netop problemet: Nogen skal sortere "sine egne" fra "alle andres" og det var det program der fejlede.

Jeg har forstået artiklerne som at programmet fjernede for meget data til et punkt hvor de blev manglefulde og ikke gav et retvisende billede af omstændighederne, imellem de rå data og de rettede data som blev brugt i sagerne.

For kan ikke forestille mig at nogen ville give forsvarsadvokater adgang til alle teledata fra området/tiden, for selv at sortere det ud de mener er relevant ?

Denne løsning fungerede jo ikke, så må man vel overveje et mellemled så de rigtige mennesker med de rigtige kompetencer gør de nødvendige udtræk.

7
1. juli 2019 kl. 12:57

sine egne rå data

Men det er netop problemet: Nogen skal sortere "sine egne" fra "alle andres" og det var det program der fejlede.

For kan ikke forestille mig at nogen ville give forsvarsadvokater adgang til alle teledata fra området/tiden, for selv at sortere det ud de mener er relevant ?

6
1. juli 2019 kl. 12:38

Er det kun mig der syntes det er fuldstændig sindsygt at anklagede ikke har fået stillet sine egne rå data til rådighed? Om politiet / andre har vurderet at anklagede ikke kan tyde de rå data er da helt underordnet, man må have ret til at se de data der bruges i sagen i deres uredigerede natur.

Dette lugter rigtig grimt i min næse, og jeg syntes det er rimeligt at tænke tanken om politiet har haft incidament til at redigerer eller få redigeret de rå data til hvad de mente var til deres eller samfundets "fordel".

Inkompetence kan kun bruges som argument til en vis grænse.

5
1. juli 2019 kl. 12:26

Fejlen er i det program der sorterer de relevante oplysninger ud, så politiet ikke får adgang til udvedkommendes teleoplysninger.

Forsvarsadvokaterne og domstolene har fået det præcis samme, fejlbehæftede, materiale som politiet fik.

4
1. juli 2019 kl. 12:07

Princippielt enig, men der er iboende ubalance i at forsvaret hverken besidder den samme indsigt eller råder over de samme ressourcer, som efterforskerne

Det er klart et problem, men det må aldrig blive en undskyldning for ikke at udlevere besvimateriale.

Det svarer til, at man kun har politiets ord for, at der f.eks. er match i et fingeraftryk. Skulle der blive rejst tvivl om det, er jeg ret sikker på, at man ville kunne få andre uvildige specialister til at lave en ny sammenligning.

Hvis politiet til gengæld sagde, at det originale fingeraftryk var væk, og nu kun består af en eller anden bearbejdet kode, er jeg sikker på , at det bevis ville blive forkastet i retten.

Jeg vil tro, at de absolut bedste til at vurdere teledat logfiler er teleselskaberne selv, og dem kunne man jo så hyre til at bistå med en neutral fortolkning.

3
1. juli 2019 kl. 11:01

Princippielt enig, men der er iboende ubalance i at forsvaret hverken besidder den samme indsigt eller råder over de samme ressourcer, som efterforskerne.

Der er så desværre også en anden graverende ubalance i vores retssystem, nemlig at anklagemyndigheden er underlagt/sidestillet med politiet, og dermed sjældent er uvildig.

Endvidere er det sådan at forsvaret ikke må lave undersøgelsesarbejde, men kun må forholde sig til de oplysninger anklgemyndigheden lægger frem - det giver sig udslag i at man nogen gange kan stille sig stærkt tvivlende over for hvad der føres på bane, især må byretten på Frederiksberg fremhæves i dette spil, hvilket tydeligt blev bevist i skueprocessen mod Gottfrid Warg som imo var en retspolitisk skandale.

Herudover så har vores retssystem en enorm ulighed indbygget, nemlig at den anklagede selv skal betale for forsvaret/sagsomkostninger - det betyder at i sager systemet mener det partout SKAL vinde, så kan man sætte de helt store kanoner på fsva. anklageren, og hvis den anklagede så ingen midler har, og skal have en beskikket forsvarer, så finder man bare en tilfældig, eller den yngste, jurist til den funktion.

2
1. juli 2019 kl. 10:28

Princippielt enig, men der er iboende ubalance i at forsvaret hverken besidder den samme indsigt eller råder over de samme ressourcer, som efterforskerne.

Jeg tror at det var i P1 at jeg hørte en forsvarsadvokat sige, at han havde fået adgang til underliggende data, og at der er var rigtigt mange data, og at mange af informationerne var kodede, f.eks. som "mastenummer", og det skulle først oversættes for at give mening. Det var mao. ikke realistisk at han skulle kunne gentage den analyse, som politiet havde foretaget.

Det er problematisk, at det skal efterbehandles så meget, og det er problematisk at det er politiet, som gør det, og at der er så lidt indsigt i, hvordan de gør. Selv hvis politiet formår at holde vandtætte skotter imellem efterforskning og fortolkning af rådata, så kan vi nemt komme i en situation, når der fæstes større lid til resultatet end det kan bære. Og spørgsmålet er, om vi kan leve med bare mistanken om, at skotterne måske ikke er 100% vandtætte.

Men jeg tror ikke at løsningen er, at give forsvarsadvokaterne rådata. Jeg ved ikke, hvad løsningen så skal være, måske noget med uvildige 3. parter, mere brug af ekspertvidner, flere ressourcer til forsvaret, revision og certificering af processer ... hvem ved?

1
1. juli 2019 kl. 09:02

Uden at jeg har speciel juridisk baggrund, så undrer det mig, at de logningsinformationer som fremlægges i retssager, ikke er de rå logfiler med alle oplysninger, men derimod informationer som er bearbejdet af politiet. Politiet og anklagemyndigheden skal selvfølgelig tilvejebringe bevismaterialer, men når samme myndighed ligefrem "bearbejder" materialet, kan der - som det så er sket - opstå fejl til fordel eller ulempe for begge parter.

Umiddelbart vil jeg mene, at den bedste løsning er, at hele den ubearbejdede rådata logfil skal udleveres til de involverede parter (anklager og forsvarer), og så må det være op til dem at anvende dette materiale bedst muligt - lige som det er tilfældet i alle andre retssager.

Viser det sig, at logfilerne indeholder informationer som ikke vedrører den konkrete sag, må de parter som har adgang til rådata udstyres med særlige forpligtelser til at holde oplsyningerne fortrolige.