Teleselskaberne er bekymrede for sikkerheden op til lancering af mobilbetaling

En sammenslutning af store teleselskaber vil gøre betaling med smartphones tilgængeligt for alle. Men direktøren er bekymret for sikkerheden.

Danskerne skal få sig nogle bedre sikkerhedsvaner på mobilen, hvis det skal være forsvarligt at bruge mobil betaling. Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden 4T Mobile Payments, der er stiftet af TDC, Telia, Telenor og 3.

4T forventer snart at lancere en løsning til mobil betaling, der på sigt skal erstatte behovet for fysiske betalingskort. Og derfor er det ifølge Peter Bredgaard, der er direktør i 4T, vigtigt, at danskerne bliver bedre til at tage tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger på deres smartphones.

»Smartphones åbner i dag en verden af muligheder og de kommende år vil byde på endnu flere mobile muligheder. Om kort tid kan vi begynde at betale med mobilen og gemme alle vores kreditkort, medlemskort og loyalitetskort i den mobile tegnebog. Det betyder, at det bliver vigtigere end nogensinde at huske at beskytte mobilen mod uønskede indtrængende«, siger Peter Bredgaard, der henviser til en undersøgelse fra Epinion, der viser, at hver tredje danske smartphone-ejer ikke bruger en adgangskode.

1200 supermarkeder i år

4T Mobile Payments har siden slutningen af 2012 arbejdet på en løsning, der trinvist skal udbrede mobilbetaling i Danmark. Første trin, der skulle have været lanceret i 2013, er en app, som man kan bruge til at betale for eksempelvis offentlig transport, ligesom man vil gøre det muligt at betale i webshops ved indtastning af mobilnummer og adgangskode. Pengene vil blive trukket fra en Konto hos 4T, som kunden løbende kan indsætte penge på.

Trin to går på at udrulle en NFC-baseret teknologi ude i butikkerne, der skal gøre det muligt at betale med sin smartphone i fysiske butikker. Peter Bredgaard har tidligere udtalt til Jyllands Posten, at man regner med at have udrullet teknologien i 1200 danske supermarkeder i løbet af 2014.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Lund

En mobiltelefon kan hackes ved at sende mig en SMS
https://www.youtube.com/watch?v=5B7XyVWgoxg

Enhver mobiltelefon telefon kører et skjult OS som brugerne ikke har nogen kontrol over
http://www.osnews.com/story/27416/The_second_operating_system_hiding_in_...

Problemet er ikke kun brugernes sikkerhedsvaner og manglende brug af AV-software.

  • 6
  • 0
Bruno Andersen

Problemet kan også være at gå først ud med NFC til betaling fra mobil. Det bliver næppe den store succes og slet ikke i 2014. Hvor mange transaktioner tror de lige de får?

  • 3
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize