Teleselskaber: Vi kender ikke til nye fejl i vores data til politiet
De danske teleselskaber er ikke orienteret om, at politiet har fundet flere fejl i de data fra logningen af danskerne, som selskaberne efter en dommerkendelse udleverer til brug for efterforskningen og efterfølgende retssager.
»Jeg ved ikke, hvad det er for en fejl,« siger direktør Jakob Willer fra brancheforeningen Teleindustrien.
Han finder det slet ikke meningsfyldt at tale om en fejl, før Rigspolitiet og Justitsministeriet har drøftet sagen med teleselskaberne og sikret sig, at der ikke er tale om en misforståelse.
Jakob Willer er desuden godt og grundigt træt af at blive orienteret om teleskandalen gennem pressemeddelelser.
Således står der i dagens meddelelse fra ministeriet, at der »er konstateret flere forskellige konkrete fejl i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne vedrørende teleoplysninger. Omfanget og betydningen af disse fejl er endnu ikke afdækket«.
Meddelelsen omhandler dog først og fremmest om en ny fejl i politiets egen software til at konvertere teleselskabernes data, så de bliver lettere at overskue. Disse fejl har i et ukendt antal tilfælde og under endnu ikke klarlagte omstændigheder ført til, at konverteringssoftwaren helt enkelt har placeret mistænkte på en anden masteposition end den, som teleselskabet har leveret.
Den fejl er så alvorlig, at Rigsadvokaten helt har suspenderet brugen af teledata i de danske retssale i to måneder.
Jakob Willer kender ligesom teleselskaberne ikke flere detaljer om fejlene.
»Dem venter jeg nu på at høre. Jeg ser frem til en langt mere struktureret dialog med myndighederne. Det er en temmelig frustrerende proces, at vi bliver inddraget og skal forholde os til sagen gennem pressemeddelelser,« siger han.
Teleindustrien blev før sommerferien orienteret om, at nogle selskabers logningsdata efter Rigspolitiets mening var mangelfulde, når det gælder samtaler ført med de IP-baserede teknologier Voice over LTE og Voice over Wi-Fi.
De danske teleselskaber har hidtil afvist at følge de svenske kollegers eksempel. I Sverige stoppede selskaberne selv den logning af data, som lægger til grund for udleveringen til politiet. Det skete i 2016, efter at EU-Domstolen kendte den overvågning, som logningen udgør, ulovlig.
Siden har eksperter gang på gang slået fast, at også den danske telelogning er ulovlig, og en forening startet af aktivister har lagt sag an mod staten for at få logningen stoppet.
De opfordrer i dag endnu en gang teleselskaberne til selv at hugge bremsen i som følge af både EU-dommen og den rullende skandale, men foreløbig kommer der ikke sådan en melding fra Jakob Willer.
Han understreger dog endnu en gang, at logningen ikke sker med teleselskabernes gode vilje, men derimod på grund af en bekendtgørelse, som de mener, at de er tvunget til at følge.
»Teleselskaberne er jo ikke sat i verden for at konstruere et skudsikkert overvågningssystem af danskerne. Vi gemmer data, når vi opbygger og driver et telenet, fordi reglerne siger det,« som Jakob Willer formulerer det.
