Fire store teleselskaber lancerer fælles mobilbetaling i dag

Et fællesskab af fire store danske teleselskaber lancerer i dag Paii, som er en ny mulighed for mobilbetaling. Foreløbig kan den bruges til køb online og via sms.

I dag åbner TDC, Telia, Telenor og 3 op for en ny mulighed for mobilbetaling. Teleselskaberne har sammen stiftet virksomheden 4T Mobile Payments, der har til formål at sætte sig på det relativt nye marked for mobilbetalinger.

Ifølge meremobil.dk lancerer 4T i dag applikationen Paii, der giver forskellige muligheder for mobilbetaling – både på iOS og Android.

Betalingen kan foregå helt uden registrering af betalingskort hos Paii, således at det aktuelle beløb blot trækkes på kundens næste telefonregning.

Alternativt kan man anvende en model med optankning, hvor brugeren opretter en konto hos Paii med NemID og sætter penge ind, der så bliver trukket, når man benytter Paii til at betale for køb.

Paii giver også mulighed for gratis overførsel af penge til andre brugere, og det er muligt at betale op til 7.500 kroner per transaktion, hvis man har oprettet en konto med et tilknyttet betalingskort. Hvis man ikke er registreret, ligger grænsen på 225 kroner.

Det er i øjeblikket ikke muligt at bruge Paii i fysiske butikker, men Peter Bredgaard, der er direktør i 4T, har tidligere udtalt, at man forventer at have mobilbetaling i 1.200 danske supermarkeder i løbet af 2014.

Læs mere om Paii

Læs også: Teleselskaberne er bekymrede for sikkerheden op til lancering af mobilbetaling

Markedet for mobilbetalinger i Danmark er i dag domineret af Danske Banks Mobile Pay-applikation, som nu er downloadet over en million gange, og som er gratis at bruge frem til 2016. En stribe andre danske banker har også sammen lanceret Swipp, der kører via mobilbank og kræver NemID-login.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
s_ mejlhede

I sær hvis det kan blive en afløser for Dankort, når man har alternative løsninger som ikke koster 0.5 til 2.5 % af købet, så kan man ikke bare stramme skruen.

Det er måske også det som banken lidt klogere ind, staten og evt. køber har set, få lortet solgt mens det har nogen værdi. (Dankortet)
Samt lave en anden løsning inden alle kunder smutter.

Det eneste som mangler er at få juraen på plads, hvis man køber noget på feks. nette, har de styr på trække betaling tilbage, eller er det at betrakte som kontant betaling, så man selv skal trække med sælger hvis det er prolemmer.

  • 0
  • 0
Jonas Skjoldan

Tror jeg holder mig væk pga. noget så simpelt som dette punkt i 'vilkår': 14.3 Hvis der ikke er foretaget transaktioner på Brugerens Paii-Konto inden for en periode på 1 år, opkræver Paii ApS et administrationsgebyr på 5 kr. fra den inaktive konto pr. efterfølgende måned, hvor der ikke er transaktioner på kontoen.

Og ja også det med at man skal tanke op for at kunne bruge det, nej tak.

  • 18
  • 1
Christian P. Broe Petersen

Ideen med at tanke op er dødfødt. Hvis de på nogen måde vil konkurrere med MobilePay, så skal de mindst være lige så gode/nemme. Der er jo heller ingen der bruger Swipp. De eneste der kan fucke MobilePays føring op er Danske Bank selv, hvis de smider gebyrer på, som er for store. Men jeg gad nok stadig ikke skifte til en "tank op" løsning.

  • 4
  • 0
Maciej Szeliga

...de møver sig ind på et område som de ikke har nogen ekspertise og aner slet ikke noget om finanser. Det kan kun gå galt det her og det kommer til at koste kunderne og borgerne kassen.

(frit efter dramaet med elselskabernes fibernet)

  • 3
  • 0
Bjarne Henriksen

Konkurrence er godt, og god vind til dem.
Men såvidt jeg kan læse bliver pengene overført fra dit kort, så de samme regler for gebyrer gælder her. Desuden skal du logge ind med nem-id, som såvidt jeg ved også koster pr. login. Du betaler måske ikke direkte, meeen...
Desuden tror jeg du får svært ved at finde mange betalingsløsninger der er billigere en dan-kortet.

  • 1
  • 0
Søren Breddam

I min overvældende dumhed overså jeg, at tjenesten kun gjaldt for to 'styresystemer'.
Jeg har ellers en telefon, som kan alt det dér med nfc, bluetooth, wifi and all other things and sakes ;-)
Men nej, selvom min tlf er sej og god og kan alt, så er den dømt ude, fordi den ikke har det rigtige 'styresystem'!?
Paiis indstilling er tydeligvis: Nej, hvor smart! Vi må hellere udelukke nogle brugere. Det går ikke, at vi får alle på. Der skal være forskel på folk!
Apartheid??

  • 0
  • 0
Søren Breddam

Er det ikke kun ved tilmelding? Det kan jeg i givet fald sagtens leve med.

Nej, man skal også bruge den til at få adgang til sin konto.
Men ja til det sidste, efterhånden er vi blevet vænnet til, at vi skal have papkortet frem, så det er blevet dagligdag. Jeg tænker heller ikke så meget på det til hverdag.
Sådan har burhøns det sikkert også: Tjae, sådan er det jo ;)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere