Teleselskaberne tjener penge på at udføre denne overvågning, så de har intet incitament til at droppe den.

Tillad mig at drage professorens ord i tvivl for det lyder lidt på mig som når præsten snakker latin med Erasmus Montanus.

Det er rigtigt hvad professoren siger om at man tillader et vist tidsrum før ulovlig lovgivning bliver ændret, men det jo ikke sådan at teleselskaberne ved ophør at logning iht. dansk lovgivning, slet ingenting har logget om deres kunder i deres systemer. Teleselskaberne har rigtigt mange oplysninger logget og formentligt har de logget alt for meget i stil med Google som logger i 10 år eller mere.

Oplysninger som efter dommerkendelse kan udleveres. Men er Overvågningsministeren bange for domstolskontrollen, hvorfor er det et problem at en dommer skal godkende anmodningen om udlevering at teleselskabets oplysninger?

Lige så skørt, er det når Overvågningsministeren taler om logning. Der er overfor mistænkte ingen begrænsninger i overvågning/aflytnings aktiviteter så dem vi taler om, er de ikke-mistænkte borgere. Og fra sidste 7-8 årlige periode med logning, har politiet haft svært ved overhoved at finde eksempler hvor telelogning har hjulpet politiet i opklaringen.

Der vigtigt at holde sig for øje, at mistankegrundlaget skal være startet via logning - for ellers giver Overvågningsministerens udtalelser om behovet for logning jo ingen mening fordi der ingen begrænsninger er på overvågning af mistænkte (udover domstolene).

Og der har politiet mig bekendt aldrig fremlagt et eksempel, men blot postuleret uden noget skygge af bevis, at politiet har brug for at vide hvor hele landets befolking hele tiden befinder sig og har befundet sig, uden hensyn til Grundlovens ret til privatliv.

Lad mig lige spille djævlens advokat for en kort bemærkning:

Logning kan også bruges som "tidsmaskine", så man kan kigge tilbage på hvad folk foretog sig før mistanken blev formuleret. Det kan selv den ypperste overvågning ikke, for det kigger kun fremad.

Den anden mulighed er at anlægge et såkaldt anerkendelsessøgsmål ved de danske domstole, som tvinger den danske stat til at anerkende, at de nuværende regler ikke kan opretholdes.

Igen skal man dog ikke forvente en løsning i tide til at gøre en forskel, hvis regeringen kommer med ny logning-lov inden for et lille år som ventet.

Det er vist et pænt stort "hvis". Måske netop derfor ville det nok være godt at komme i gang med sådant et søgsmål, for der er få ting som virker mere motiverende end en hård deadline. Og motivation, det kunne man vist godt bruge mere af på Christiansborg.

Hvis der er et teleselskab der læser med derude: Jeg er klar til at skifte teleselskab, hvis overvågningen droppes.

Jeg forventer at nogen (fx politi eller justitsministeriet) vil føre en sag og at den sag indbringes for retten, evt. EU-retten.

Jeg er villig til at betale 25% mere for mit abonnement, jeg benytter i dag Oister.

er stadig:

Hvilke oplysninger vil de store teleselskaber undlade at logge, hvis logningspligten blev ophævet?

Formentlig meget få.

For udviklingen har været, at man gemmer stadig flere data af forretningsmæssige, sikkerhedsmæssige og operationelle årsager.

Og politiet har stadig adgang til sådanne oplysninger efter dommerkendelse.

Så det kan være et selvmål, hvis teleselskaberne proklamerer, at de ikke længere føler sig forpligtet af logningsreglerne.

For så rejser de selv spørgsmålet om lovligheden af den logning, som de alligevel vil videreføre.

Det er nok en af årsagerne til, at de ikke af egen kraft "standser" logningen.

på et senere tidspunkt kan risikere, at den juridiske klemme, de allerede sidder i nu mellem EU-dommen og de danske regler, udmønter sig i handling fra en aggresiv kommisær, bør man formode, at der presses på fra deres side bag kulisserne.

Men da ministeren jo nødig skal tabe ansigt, må det tage lidt tid - og så må han bare håbe, at der ikke er en privat borger, som i mellemtiden bliver rigtig knotten, og går den lange, men ikke umulig. klagevej i EU-systemet.

man kunne jo håbe på at der kommer til at ske en ændering nu regler for oplagning af data og sanktions muligheder efter data tab bliver forbedret, virksomhedern må lære datasparsomhed, opsamlede data er vore tids farlige affald, jo mere du samler sammen af det, dvs større krav skal der opfyldes for sikkere at det bliver oplageret forsvarligt.

Jeg tror du skal passe på med ikke at lade dig rive med af Overvågningsministerens retorik.

Jeg forstår godt tidsmaskineperspektivet, men de historiske data som teleselskabet har logget om den ”Nye” mistænkte forsvinder jo ikke, blot fordi de danske logningslove forsvinder.

Tidsmaskinen er der stadigvæk, men tidshorisonten bagud er formentlig kortere, men på den anden side vil de data teleskabet så har, typisk være meget detaljerede.

Jeg tror at hovedproblemet hedder Plantir. Man har i Justitsministeriet haft en fortolkning som siger at det ikke var overvågning at blot opsamle data, fordi før data blev ”anvendt” skulle en dommer spørges. EU dommen siger meget klart at denne fortolkning – ingen gang har på jorden og heldigvis for det. For det andet er noget sludder fordi den overvågning som EU dommen forbyder, jo beviseligt har fået borgerne til ændre adfærd og i det hele taget tænke over hvilke elektroniske spor borgerne efterlader sig.

Også er det jo ikke kun teledata EU dommen omhandler - det er alle de data man ville fodre Plantir med (Rejsekort, Teledata, ANPG, internetaktiviteter fra Facebook og lignende overvågning).

Så nu sidder Overvågningsministeriet og slikker sår – tænker på de hundrevis mio DKK man har spildt på Plantir projektet og udtænker hvordan Overvågningsministeriet kan omgå dommen og stadigvæk opsamle alt om overvågningsmål nummer et - hr og fru Jensen til brug for prodictive policing i Plantir.

For rockere og andre kriminelle grupperinger skal nok gøre som i andre lande der har predictive policing - tilpasse deres adfærd til det nye overvågningsbillede uden at predictive policing - har nogen større effekt på opklaring/forhindring af alvorlig kriminalitet.

Enig og det tror jeg at du slår hovedet på sømmet fordi Overvågningsministeriet opfatter det som et stort problem, at Overvågningsministeriet ikke har uhindret adgang til alle grunddata, men først skal spørge en dommer om lov før analyse kan finde sted.

Precitive policing tager jo som bekendt udgangpunkt i det modsatte synspunkt. At først analyseres grunddata og derpå opnås der en dommerkendelse.

At jeg forsøgte at spille djævlens advokat betyder ikke, at jeg bifalder synspunktet (t.o. så er det ikke tilfældet). Jeg påpegede bare, at der var flere mulige forskelle end de som blev ridset op.

Du tænker nok på firmaet Palantir (og mon ikke navnet er inspiret af Palantír stenene fra Ringenes Herre?)

Det særlige ved logningsreglerne er, at Folketinget har bemyndiget Justitsministeren til at udforme dem i en lov fra 2002. De er derfor alene Justitsministerens ansvar.

Pape har givetvis regeringen og et flertal i Folketinget bag sig, når han ikke vil ændre reglerne foreløbigt pga. EU-dommen.

Men det hjælper ikke noget. Det er stadig hans personlige ansvar så længe Folketinget ikke har vedtaget, at man skal udskyde ændringer indtil et nyt grundlag er etableret.

Så Pape vil sikkert snart fremlægge endnu en revisionslov, hvormed ansvaret overgår til Folketinget. Ellers kan han komme i store problemer.

Men vil Folketinget vedtage en sådan udskydelse af dommens virkninger og dermed påtage sig ansvaret?

I samrådet fik man indtryk af, at Pape tror, at han blot skal have et flertal bag sig.

Men sådan er det altså ikke.

Jeg tror du glemmer den økonomiske del. Et teleselskab sidder også og kigger på økonomi. Skal systemerne ændres, så koster det penge. Hvad hvis de ændrer og så kommer der en ny lov de skal forholde sig til, og dermed igen smide millioner efter det.
Så jeg tror faktisk de sidder og lurepasser af økonomiske hensyn. I Sverige var det en mere gratis omgang for selskaberne....

Spørgsmålet er om man kan sagsøge sit nuværende teleselskab for at bryde loven? Det er nok det mest effektive, hvis man vil have ændringer gennemført.

Har du noget dokumentation for den påstand? Jeg snakkede for et års tid siden med en DBA hos en af de større teleudbydere, han mente bestemt ikke at det kunne meget mere end gå i 0 når hardware, licenser og lønninger blev sammenregnet.

(Nej, jeg har heller ingen dokumentation. Men det var da trods alt en kilde tæt på begivenhederne).

Jeg har fra sædvanligvis pålidelig kilde at teleselskaberne har foretaget investeringer for at leve op til lovens krav og at de har fået lov til at sætte den pris myndighederne betaler således at disse investeringer giver fornuft.

Hvis ikke strømmen af anmodninger fortsætter taber teleselskaberne penge og de vil formodentlig kunne sagsøge staten for at få dækket deres tab.

Det er forkert. Teleselskaberne må efter loven opkræve en pris, der afspejler de konkrete omkostninger til udlevering af data, iværksættelse af aflytning mv. inkl omkostninger til døgnberedskab. Men de må ikke indregne materielle investeringer med henblik på at kunne logge eller aflytte.

Helt Sikkert. Og jeg er sikker på at teleselskaberne, disse fyrtårne når det kommer til letgennemskuelige regnskabsmetoder og høj forretningsmoral har helt styr på den del.

Eller noget.

Efter at have arbejdet i teknisk salg i IT-branchen for år tilbage, må jeg sige, at jeg er enig med PHK.

Der er jo ikke noget der forhindre teleselskabet i at det "døgnbetjent kontaktpunkt", også varetager andre opgaver, når det ikke lige betjener politiet. Eller at 'vagtordningen' også varetager andre opgaver.

Og det er en gammel kunst at konvertere investeringer til 'as a Service" ydelser.

// Jesper