Den danske telelogning er i strid med EU-retten - og teleselskaberne bør selv tage teten for at få det stoppet. Sådan lyder budskabet fra IT-Politisk Forening efter det står klar, at regeringen ikke vil suspendere logningen, før et nyt system er på plads.
»Det absolut mest oplagte i den konkrete situation ville være at teleselskaberne selv tager et ansvar, og indstiller den ulovlige lovning, således at de undgår at medvirke til ulovlige overgreb på vores menneskerettigheder,« skiver foreningens formand Jesper Lund i en mail til Version2.
Det juridiske fundament for logningen blev hevet væk, da EU-domstolen kort før jul underkendte alle former for udifferentieret masseovervågning.
Jesper Lund roser flere af de svenske teleselskaber, som umiddelbart efter dommen valgte at droppe logning, selvom den svenske lov stadig kræver det.
I sidste uge fik de svenske selskaber også Kammarrätten i Stockholms ord for, at reglerne ikke længere kan håndhæves i Sverige - og at selskaberne dermed kan stoppe logningen uden konsekvenser.
Sådan en afgørelse eksisterer ikke i Danmark, men Jesper Lund vurderer, at en dansk domstol vil komme frem til samme konklusion.
Vi må antage, at en dansk domstol vil afsige samme kendelse. Det er altså risikofrit for #dktele at stoppe den ULOVLIGE #logning nu. #dkpol https://t.co/ah4qeQOP9M
— Jesper Lund (@je5perl) March 8, 2017
Intet hurtigt fiks
Spørgsmålet er så, hvordan sådan en dom kommer i stand. Flere Version2-læsere har opfordret til at få regeringens beslutning om at fastholde logning prøvet ved en domstol.
Men det er ikke så simpelt som det lyder, forklarer Karsten Engsig Sørensen, der er professor i EU-ret ved Aarhus Universitet.
»Der er ikke noget hurtigt fiks. Systemet har en indbygget elastik, fordi det alt andet lige er meningen, at medlemsstaterne selv retter ind,« siger professoren, der understreger, at han ikke er ekspert i den konkrete dom, men udtaler sig om mulighederne generelt.
»Hvis de virkelig har is i maven kunne teleselskaberne sige, at reglerne ikke længere kan håndhæves. Og hvis de bliver sagsøgt eller får en bøde, kunne de henvise til EU-retten. Og det vil jeg ikke udelukke, at de kan komme igennem med,« fortsætter han.
EU-dom eller ej er sådan en strategi ikke helt risikofri for teleselskaberne, som måske heller ikke har interesse i at sætte hårdt mod hårdt, påpeger Karsten Engsig Sørensen.
Hos teleselskabernes brancheorganisation Teleindustrien skriver direktør Jakob Willer da også, at man hæfter sig ved justitsministeriets udmelding.
»Med hensyn til opretholdelsen af den eksisterende logning noterer vi os ministerens klare udmelding om, at de eksisterende regler opretholdes indtil de nye regler er på plads, og at dette er muligt og lovligt efter retspraksis,« skriver direktøren i en meddelelse.
Sove i timen
Netop retspraksis er på dette punkt ikke helt veldefineret.
»Domstolen har sagt, at man skal rette sig efter det hurtigst muligt. Men det er jo også et blødt begreb,« forklarer Karsten Engsig Sørensen.
»Hvis man ignorerer EU-retten bliver man på et eller andet tidspunkt erstatningsansvarlig over for private, der skulle have lidt tab. Men erstatning er ikke så oplagt i dette tilfælde. Under alle omstændigheder har højesteret sagt, at man har en vis periode til at rette reglerne.«
Læs også: Den samlede svenske polititop: EU-dom udhuler vores ofte eneste redskab til efterforskning
Nærmere bestemt har højesteret så sent som i januar givet den danske stat en røffel for at være to et halvt år om at implementere en EU-dom om ret til erstatningsferie i tilfælde af sygdom under ferie.
I dommen skriver højesteret, at et år betragtes som rimelig tid til at følge trop.
»Så det er først når man egentlig sover i timen, at man har et erstatningsansvar,« siger Karsten Engsig Sørensen.
Kan ikke nås på et år
Der er muligheder for at forsøge at afskaffe reglerne uden om teleselskaberne. Men ingen af dem kan umiddelbart nå at gøre sig gældende inden for den tidshorisont, hvor regeringen forventer at indføre nye regler for logning.
»Den første mulighed er at få overtalt kommissionen til at anlægge en ny traktatbrudssag,« siger Karsten Engsig Sørensen
»Der er ikke noget hurtigt fiks. Systemet har en indbygget elastik, fordi det alt andet lige er meningen, at medlemsstaterne selv retter ind.«
»Og det tror jeg ikke man kan lykkedes med, før der er gået et år eller måske mere,« fortsætter han.
Den anden mulighed er at anlægge et såkaldt anerkendelsessøgsmål ved de danske domstole, som tvinger den danske stat til at anerkende, at de nuværende regler ikke kan opretholdes.
Igen skal man dog ikke forvente en løsning i tide til at gøre en forskel, hvis regeringen kommer med ny logning-lov inden for et lille år som ventet.
Når Kammarrätten i Stockholm alligevel er kommet med en afgørelse allered nu, er det ikke fordi, det svenske retssystem arbejder meget hurtigere end det danske.
I stedet er afgørelsen den direkte afledning af, at det var den svenske domstol, der bad EU-retten om at komme med en vurdering af logningsreglerne, da selskabet Tele2 satte sig imod reglerne og nægtede at logge brugernes data.
