Den 44-årige it-konsulent Kim Winther var indtil for ganske nylig en glad og tilfreds taletidskunde hos mobilselskabet Bibob. Men ikke længere.
For Bibob forsøger nu at tvinge ham til at udlevere sit CPR-nummer, hvis han vil fortsætte som kunde. Det kræver den danske terrorlovgivning, skriver en kundeservicemedarbejder i en e-mail til Kim Winther.
Men it-konsulenten stritter imod. For han mener ikke, at Bibob med nogen ret kan tvinge CPR-numre ud af sine taletidskunder ved at dunke dem oven i hovedet med terrorloven. En udlægning, som også Forbrugerrådet støtter op om.
»Hverken terrorloven eller logningsbekendtgørelsen siger noget om CPR-numre. Derimod siger Datatilsynet, at der skal være endog meget gode grunde til overhovedet at registrere et CPR-nummer - en sådan grund kan næppe siges at eksistere for en taletidskunde,« lyder Kim Winthers egen vurdering over for Version2.
Taletidskort til besøg i Danmark
Kim Winther arbejder til daglig som freelance it-konsulent i Israel, hvor han er bosat. Derfor har han købt et taletidskort hos Bibob, som kan puttes i telefonen, når han er hjemme på besøg i Danmark.
Det har de senere år kørt smertefrit og helt uden indblanding af Kim Winthers CPR-nummer eller andre personfølsomme data.
Men det ændrede sig for cirka 14 dage siden, hvor it-konsulenten modtog en e-mail fra Bibob.
»Jeg fik en e-mail om, at de havde sendt mig et nyt SIM-kort. Jeg spurgte dem hvorfor, da jeg ikke selv har bestilt det. Det viste sig, at de i virkeligheden gerne ville have mit CPR-nummer,« siger Kim Winther til Version2.
Efter at have udbedt sig en forklaring modtog it-konsulenten et nyt svar fra kundeservice:
»Vi skal have CPR-nummer på alle vores kunder grundet terrorloven. Vores kunders CPR-numre bliver opbevaret i krypteret format,« hedder det i en kortfattet e-mail fra Bibobs kundeservicemedarbejder.
I samme e-mail-korrespondance, som Version2 har set, får Kim Winther at vide, at han vil blive opsagt uden varsel, hvis ikke han fremsender CPR-nummeret.
Ingen hjemmel i terrorloven
Men ifølge Forbrugerrådet er der intet i terrorlovgivningen, der giver teleselskaber ret til at kræve CPR-numre udleveret fra taletidskunder.
Forbrugerrådet dykkede selv ned emnet i 2011, hvor en række taletidskunder klagede over at være blevet afkrævet CPR-nummer på samme måde som Kim Winther.
»Hvis en virksomhed mener, at den har krav på at få oplyst kundens CPR-nummer, må den henvise til korrekt lovhjemmel. I den forbindelse er det ikke godt nok at henvise til terrorlovgivningen,« siger afdelingschef i Forbrugerrådet, Vagn Jelsøe, til Version2.
Ifølge Datatilsynet kan en virksomhed med god ret kræve et CPR-nummer udleveret fra kunden, hvis praktiske hensyn taler for det, og der er tale om et såkaldt 'løbende mellemværende'.
Havde Kim Winther haft et almindeligt abonnement hos Bibob, havde sagen altså forholdt sig anderledes, forklarer afdelingschefen.
»Har man et løbende aftaleforhold (f.eks. et abonnement, red.), kan Bibob få brug for CPR-nummeret, fordi folk kan komme til at skylde selskabet penge. Men den betragtning gælder jo af gode grunde ikke for taletidskunderne. Så man kan godt have på fornemmelsen, at Bibob pakker en bekvemmelighedsbetragtning ind bag terrorlovgivningen, uden at der reelt er noget i det,« siger Vagn Jelsøe til Version2.
Kundeservice på afveje
Bibobs administrerende direktør, Mikkel Noesgaard, afviser at have en skjult dagsorden. Der er tale om en regulær brøler, siger han.
»Det er en fejl fra vores side, at der er blevet henvist til terrorlovgivningen. Det har intet med terrorlovgivningen at gøre,« forklarer Mikkel Noesgaard til Version2.
Kim Winther kan derfor forvente at få en forklaring og en undskyldning, siger han.
»Det beklager vi. Vi har ansat en del nye kundeservicemedarbejdere på det sidste og vil sikre gennem bedre uddannelse og information, at vores kundeservicemedarbejdere fremover oplyser korrekt, når der bliver spurgt til CPR-nummer,« lyder det fra direktøren.
Kim Winther har været kunde så længe hos Bibob, at han er blevet oprettet på et tidspunkt, hvor selskabet ikke indhentede CPR-numre på kunderne. Derfor har han ifølge Mikkel Noesgaard fået tildelt et autogenereret CPR-nummer i systemet.
»I forbindelse med en systemkørsel er der ved en fejl blevet udsendt nye SIM-kort til en mindre gruppe kunder, som står angivet med et default CPR-nummer. Det nye SIM-kort kommer retur til Bibob, da vi ikke har hans rigtige adresse, eftersom vi bruger CPR-nummer til at validere blandt andet adresseinfo med,« forklarer Bibob-direktøren.
Det har derfor aldrig været meningen, at Kim Winther skulle have et nyt SIM-kort tilsendt, og han kan nu endelig få lov at have sit CPR-nummer i fred, siger direktøren.
»Han har været en god kunde længe, og ham vil vi gerne beholde. Så må vi jo leve med, at han ikke vil oplyse sit CPR-nummer,« siger Mikkel Noesgaard.
Alle nye kunder bliver dog afkrævet deres CPR-nummer ved oprettelse, forklarer direktøren. Det sker, fordi Bibob internt anser alle kunder - også dem med taletidskort - for at være abonnenter. Taletidskunderne opkræves nemlig automatisk et mindstebeløb på 10 kroner om måneden, hvis de ikke bruger kortet.
Hvordan kan en ny kundeservicemedarbejder være kommet på den idé, at der skal henvises til terrorlovgivningen for at få Kim Winther til at oplyse sit CPR-nummer?
»Jeg ville ønske, at jeg kunne svare dig. Vi har næsten 100 mand ansat i kundeservice, og jeg er lige nu i gang med at undersøge, hvordan den er poppet op,« siger Mikkel Noesgaard.
Så det er ikke noget, der tidligere har været jeres politik, og som de nye ansatte er blevet præsenteret for?
»Nej, det er det ikke. Men der har været rigtigt meget i pressen om terrorlovgivningen. Og nogen gange har vi jo nogle kreative medarbejdere, som forsøger at komme med forklaringer over for kunderne. Men det er så det, vi vil arbejde på at komme til livs ved at uddanne dem bedre,« siger Mikkel Noesgaard til Version2.
Kim Winther deler Bibob-direktørens undren. For han forstår heller ikke, hvorfor terrorlovgivningen skulle bringes ind i sagen.
»Jeg er lidt forundret over, at deres kundeservice ikke er klædt bedre på. Som jeg ser det, har de jo ikke været i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. De går nok bare knap så meget op i det, for hvad betyder det, at en taletidskunde brokker sig lidt,« siger Kim Winther til Version2.
Datatilsynet, der håndhæver persondataloven herhjemme, har ingen kommentarer til sagen, da tilsynet lige nu behandler en klagesag med netop Bibob og CPR-numre.
Bibob er ejet af Telenor.