Teleselskab hjalp efterretningstjeneste med oplysninger og indbrud

Det engelske teleselskab Cable & Wireless hjalp den britiske efterretningstjeneste med at finde oplysninger og med at bryde ind i konkurrenters netværk.

Süddeutche Zeitung, NDR, WDR og Channel 4 har fået fat i nogle hidtil ikke offentliggjorte Snowden-dokumenter, som viser, hvordan det engelske teleselskab Cable & Wireless, som i 2012 blev opkøbt af Vodefone, spillede en nøglerolle i at etablere et af GCHQs (Government Communications Headquarters - også kendt som den britiske efterretningstjeneste) mest kontroversielle overvågningsprogrammer.

I en artikel på Süddeutche Zeitungs webside viser de tre medier resultaterne af deres research, hvor de blandt andet er kommet frem til, at firmaet Cable & Wireless aktivt formede og forsynede de fleste af dataene til GCHQs overvågningsprogram.

Papirerne, som de tyske og engelske medier er kommet i besiddelse af, antyder også, at Cable & Wireless har hjulpet GCHQ med at bryde ind i konkurrenters netværk.

Vodafone siger selv, at deres interne undersøgelser ikke viser tegn på ulovlig adfærd, men virksomheden vil ikke afvise, at det har fundet sted.

Vodafone er allerede skandalebehæftede i Tyskland. I sommeren 2013 kom det frem, at Vodafone havde hjulpet GCHQ, og siden kom det frem, at den telefon, som Angela Merkel fik aflyttet var med et Vodafone-abonnement – Süddeutche skriver, at dette kunne være et tilfælde, og at ingen beviser viser, at Vodafone havde noget med sagen at gøre.

Men de har heller ikke taget afstand fra sagen.

”Et firma som Vodafone, som har ansvaret for så mange kunder, må tage klar afstand fra disse dataovervågninger, siger Konstantin von Notz, som er medlem af forbundsdagen for De Grønne. Han mener, at teleselskabet bør tage klar afstand.

GCHQ vil ikke udtale sig om sagen, men siger alligevel – som de plejer – at de altid handler inden for loven.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere