Teleselskab: iPhone 5-kunder må vente med 4G til 2013

iPhone 5 skulle have været klar til 4G-netværket i november, men det ser nu først ud til at blive til virkelighed i det nye år.

iPhone 5 når alligevel ikke at hoppe på det hurtige LTE-mobilnetværk, også kendt som 4G, i november, skriver mobil.nu.

Det var ellers udmeldingen fra flere teleselskaber, da Apple sendte iPhone 5 på gaden tidligere på efteråret.

Læs også: iPhone 5 ramt af dansk nedtur: 4G virker alligevel ikke

Hos teleselskabet 3 lyder beskeden nu, at kunderne må vente til det nye år.

»Vores bud er, at det sker i januar,« siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef i 3, til mobil.nu.

Kommunikationschefen fortæller mediet, at beta-testere lige nu skulle være i gang med at teste iPhone 5 på 3's 4G-netværk. Det er dog ikke noget, selskabet selv står for, tilføjer hun.

Hos Telia er udmeldingen langt mindre konkret

»Lige så snart Apple lancerer en software-opdatering, som vil aktivere 4G på telefonen, vil kunderne kunne opleve lynhurtige hastigheder med deres iPhone 5 på Telias 4G-netværk,« siger Telias presseansvarlige, Mette Honoré, ifølge mobil.nu.

Du kan læse mere om historien hos mobil.nu.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Jens Beltofte

3 har bedt de af deres brugere der har iOS developer adgang til, at teste og sende screenshots fra apps der tester download og upload hastighed. Hvis man er registreret som iOS developer kan man hente og installere iOS 6.1 beta der indeholder disse funktioner. Ved ikke hvor mange beta versioner de skal igennem før release, men beta 2 blev frigivet 12/11.

  • 2
  • 0
#7 Niklas Johansson

Tilbød 3 at jeg gerne ville teste netværket for dem hvis de stillede en iPhone 5 til rådighed... så skulle jeg nok stille min udvikler konto til rådighed :P... det svarede de dog aldrig på :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere