Telenor: Jagten på personer der streamer ulovligt, er gået for vidt

Net- og telebranchen har i 2016 og 2017 være tvunget til at udlevere oplysninger om hundredtusindvis af kunder til advokatfirmaer i forbindelse af jagt på ulovlig streaming. Det krænker deres kunders rettigheder, mener Telenor-direktør

På mandag vil Telenor forsøge at overbevise Østre Landsret om, at jagten på pirat-streaming har taget overhånd og krænker Telenors brugere.

Det skriver Børsen

Mette Eistrøm Krüger, juridisk direktør i Telenor, anfægter, at advokatfirmaer - næsten per automatik - får fuld adgang til oplysninger om Telenor-kunder blot på en løs mistanke om ulovlig download eller streaming.

»Som branche har vi i 2016 og 2017 udleveret oplysninger på flere hundrede tusinde kunder, som efterfølgende har fået breve fra private advokatfirmaer,« siger Mette Eistrøm Krüger til Børsen.

Læs også: Første gang i Europa: Mand får betinget fængelsdom for at give råd om Popcorn Time

Advokaterne sender i tusindvis af tilfælde breve til dem, der er under mistanke, hvori man meddeler den enkelte, at han eller hun formodentlig har glemt at betale for det materiale, de har valgt at downloade.

Det mener Mette Eistrøm Krüger er med til at skabe en tillidskløft mellem Telenor og deres kunder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (21)
Martin Jensen

Jeg synes faktisk det er i orden at sådanne oplysninger udleveres for en forbrydelse der med rimelighed kan forventes at falde dom imod.

Man kunne jo overføre den rimelighed således, at forespørger lægger et administrationsgebyr på symbolske f.eks. kr. 3000,- pr. forespurgt IP adresse, som betales før udleveringen, som så, naturligvis, modregnes ved næste forespørgsel på oplysninger - altså, hvis der falder dom.

Det kunne ISP'er vel begynde på i dag?

På den måde er der en interesse i at tage de mest grelle tilfælde, hvor der faktisk kommer noget ud sagen, så mange brugere ikke ender gråstemplede i dubiøse advokatfirmaers interne systemer. (gdpr, anyone?)

Edit: Svend havde samme forslag og idé, og bedre timing, men jeg lader dette opslag stå.

Ole Husgaard

Som retspraksis er i dag, kan der i en editionssag i dag kræves udlevering af et ubegrænset antal personoplysninger. Og det er almindeligt i disse sager, at der udleveres navn og adresse på mange tusinde personer ved betaling af kun een retsafgift.

Mit forslag er: I stedet for at tillade der kan laves edition overfor i tusindvis af borgere mod betaling af en enkelt retsafgift, skal der betales en retsafgift per borger hvis oplysninger skal udleveres ved editionen. Så kommer der et advokatselskab der begærer edition hvor oplysninger om 5000 borgere skal udleveres, skal der betales 5000 gange retsafgift, i modsætning til 1 gang retsafgift for alle 5000 borgere. Det svarer til Retsafgiftslovens §16, stk. 5, som siger "Begæres udlæg eller arrest for samme krav hos flere skyldnere, beregnes afgift for hver skyldner".

Ole Husgaard

Advokatrådet burde efter min mening blive meget bedre til at sanktionere advokater der i breve til ikke-jurister materielt misinformerer eller direkte lyver for egen vinding. Disse få brådne kar giver desværre hele advokatbranchen et dårligt ry i store dele af befolkningen.

Tre eksempler fra den seneste bølge af breve om påstået ulovlig fildeling her i landet:

1) Det påstås, at internetabonnenten kan holdes personlig ansvarlig for ulovligheder begået fra internetforbindelsen. Men retspraksis er det præcist modsatte her i landet, hvilket ikke nævnes. Kritisabelt, men det hjælper advokaten til at skræmme internetabonnenten til at betale det krævede beløb, selvom han ved han ikke har begået nogen ulovligheder.

2) Det påstås (typisk i anden eller tredie henvendelse fra advokaten), at retten allerede har taget stilling til - og godkendt - de beviser advokaten hævder at have for ulovlighederne, men ikke vil udlevere til den beskyldte. Det er ikke korrekt, idet der ikke kræves nogen beviser i en editionssag, og der derfor ikke på nogen måde formelt har været fremlagt beviser i retten. Så selvom det klart er forkert, hjælper det advokaten til at skræmme internetabonnenten til at betale det krævede beløb, da det giver indtryk af, at en eventuel kommende retssag vil være tabt på forhånd.

3) I typisk tredie eller fjerde henvendelse fra advokaten fortælles der om en sag fra udlandet, som er endt med at der skulle betales et større beløb. Hvad der ikke nævnes er, at vi her i landet har en anden retspraksis, hvor en tilsvarende sag sandsynligvis ville føre til frifindelse. Her er formålet med misinformationen igen at skræmme internetabonnenten til at betale det krævede beløb for at undgå en endnu større udgift ved en eventuel retssag.

Hans Nielsen

Og bede om beviser som kan holde i en retssag, i hvert enkelt sag.

Derefter at bede advokatere i hver enkelt sag, om at starte en retssag op, fremlægge beviserne og der igennem efter en dommer har set på sagen og nikket ja.
Så at udlevere så få oplysninger som muligt, hvis de stadigt eksistere . Så ville vi som kunde, mene at Telenor var et selskab man kunne stole på, og var til for deres kunder.

Altså sådan rigtigt ,og uden lir og PR.

PS. Sådan som flere Svenske IPS, i forbindelse med sagen om logning og udlevering af oplysninger til myndigheder. Svaret med at slette deres log, eller ikke at foretage noget logning overhovedet. Hvis telmore mente dette alvorligt. SLET ALT, LOG INTET. Så var det staten eller advokaterne, der skulle føre en sag mod dem, om at de skulle have ført en log, som man mente ikke stemte overens med EU regler.

Og hvis man blev dømt ? Betale ingenting i bøde, men kan vel ikke blive dømt for at overholde regler efter den "højeste" myndighed, og samtidigt spare alle pengene til den unødvendige og ulovlige logninge.

Telmore hvis i mener det. Vis dog lidt no****, det er ikke altid vi "normale" kunder har tid, energi og penge til at tage slagsmålet, det har i.

Christian Nobel

Hvordan kan disse "advokat"firmaer overhovedet finde en IP adresse på folk der skulle have downloadet film.

Den eneste måde, som jeg ser det, er ved at de laver en honey-pot, for dermed at kunne finde den IP adresse som foretager downloaden.

Men er der dermed ikke tale om en direkte kulpøs handling (opfordringer til en ulovlig handling), og måske endda en ulovlig spredning af ophavsretsbeskyttet materiale - for der er noget der lugter meget fælt, hvis der vitterlig kan være tale om "flere hundrede tusinde kunder"?

Kan V2 ikke bore i hvordan "advokat"firmaerne fremskaffer deres datagrundlag?

Henrik Nøjgaard

https://en.m.wikipedia.org/wiki/BitTorrent
Det er blot at hente en torrent fil. Så har man en liste med URLerne på de peers som er forbundet. Listen filtreres efter land og ISP. Listen sendes til retten, som pålægger ISPerne at udlevere navn og adresse på de som havde den pågældende URL på det pågældende tidspunkt. Der er dog flere tekniske problemstillinger forbundet hermed, f. eks. kan flere brugere hos en ISP have samme URL set udefra.

Christian Nobel

Listen sendes til retten, som pålægger ISPerne at udlevere navn og adresse på de som havde den pågældende URL på det pågældende tidspunkt.

Say what - det fordrer at ISP'erne logger samtlige brugeres besøgte URL'er til enhver tid - langt mere en sessionslogning.
Det er mig bekendt direkte ulovligt.

Endvidere fordrer det for at give nogen mening 200% præcis clockning ned på mikrosekundet.

Og som du også selv er inde på, hvis der bruges CGNAT, så kompliceres sagen yderligere.

Det lyder ikke ret sandsynligt imo, og at der skulle være tale om flere hundrede tusinde lyder endnu mere ude i skoven.

Så enten honeypotter "advokaterne", eller også fiskes der simpelthen helt arbitrært mod tilfældigt udvalgte IP adresser, i håb om gevinst.

René Nielsen

Advokatrådet burde efter min mening blive meget bedre til at sanktionere advokater der i breve til ikke-jurister materielt misinformerer eller direkte lyver for egen vinding.


Lad mig starte med at sige, at jeg er helt enig med dig. Men du kommer ikke nogen vegne med at klage over en løgnagtig advokat.

For et par år siden havde jeg en tidligere lejer som i strid med sandheden overfor boligretten oplyste at der ikke var installeret separate vandmålere til lejemålet.

Jeg fremsendte derfor billeder af vandmålerne, faktura fra flere år tidligere om installation af vandmålere, samt kopier af de fælles aflæsninger med lejers underskrift troede jeg at sagen ved retten kunne undgås, men nej.

I retten var der jo ingen som troede på hverken advokaten eller den tidligere lejer og de tabte sammen sagen med et brag. Jeg klagede efterfølgende til advokatrådet over denne advokat, for at han måtte have indset, at det var forkert at der ingen vandmåler var.

I klagen til advokatrådet gjorde jeg opmærksom på, at uden denne designer løgn, så var der ingen boligsag, fordi Lejeloven netop skelner imellem opsatte vandmålere eller ikke.

Jeg fik intet ud af det. Jeg fik et svar fra advokatrådet som lyder i retning af, at en advokat skal kunne stole på sin klient og trygt kunne viderebringe klientens synspunkter.

I min verden burde advokaten straffes for sine løgne, uanset om det sker på vegne af hans klient. Og det samme gælder de såkaldte rettighedsadvokater, at der er en grænse for, hvor løgnagtigt man kan kommunikere på vegne af en klient.

Efter min opfattelse er der brug for lovgivning for advokatrådet kan eller vil ikke løfte opgaven med løgnagtige advokater.

Martin Hoffmann

I min verden burde advokaten straffes for sine løgne, uanset om det sker på vegne af hans klient.

Ville der ikke være et principielt problem i det?
Det ville jo ikke være et godt fungerende retssamfund hvis U-båds-Madsens advokat skulle stille sig op og sige "Ja, jeg tror sgu heller ikke det var et uheld, men kan i ikke frifinde ham alligevel?"

I din sag skulle man måske hellere gå efter klienten og anklage din lejer for "vexatious litigation" (aner ikke hvad det hedder på dansk).

Anders Lund

Sidste gang jeg roded med BitTorrent, kunne jeg i BitTorrent klienten uden problemer se IP adresser, som var ved at downloade og uploade den pågældende fil. Det krævede derfor ikke noget speciel software eller logning fra internetudbyderen. Nogle personer sidder i boligforeningsnetværk, på job eller andet sted, hvor alle deler samme IP adresse og her kan dette trick ikke bruges.

Advokatfirmaerne har sikkert fået tilladelse fra indholdsskaberne, at downloade hele eller dele af de delte filer for at indsamle disse IP adresser og for at kunne bevise at TheMatrix.mpeg rent faktisk er filmen The Matrix.

At det er slået fast i retten, at en IP adresse ikke er det samme som en person, er desværre ikke så udbredt endnu.

Yoel Caspersen Blogger

Advokatfirmaerne har sikkert fået tilladelse fra indholdsskaberne, at downloade hele eller dele af de delte filer for at indsamle disse IP adresser og for at kunne bevise at TheMatrix.mpeg rent faktisk er filmen The Matrix.

Lige præcis dette punkt kan faktisk underminere søgsmålet, hvis det står alene. Hvis en advokat henter en ulovlig fil for at bevise, hvad den indeholder, og gør det med rettighedshaverens tilladelse, er selve handlingen (den specifikke deling med advokaten) ikke længere ulovlig, og kan derfor ikke i sig selv anvendes som bevis.

Det var et punkt, advokaterne bag sagsøgerne i Pirate Bay-sagen havde overset, hvorfor der skete tiltalefrafald for den del af søgsmålet, der handlede om medvirken til ulovlig eksemplarfremstilling.

Jacob Mathiasen

Bare fordi man har hentet et antal pakker af en film eller andet betyder det ikke at man har haft den komplette fil. Og den komplette fil skal langt de fleste have for at kunne afspille den - og før man kan sige at copyright er brudt.

Enhver der har forsøgt at hente en fil fra nettet har været ude for at hentningen fejlede. Det behøver ikke engang være en fejl i tranmissionen således at udefra ser det ud til at alle pakker er modtaget korrekt.

Bevisførelsen for at der har været en fil, som brød copyright er derfor nær umuligt - på nær, hvis man finder den direkte på harddisken.

Selv, hvis man måtte finde rester af den på HD beviser det intet. Mig bekendt er det tilladt at downloade copyrighted materiale - åbne det - erkende fejlen og så slette det indenfor en kortere periode.

Slettet filer bør derfor slet ikke kunne bruges til noget - selv, hvis de er hele og komplette.

Christian Nobel

Bare fordi man har hentet et antal pakker af en film eller andet betyder det ikke at man har haft den komplette fil.

Det halter mere end det.

For hvad ser man egentlig på når man identificerer at der er tale om download af en fil?

Er det download titlen - for hvad er det så for en film jeg downloader med navnet kattevideo?

Hvis ikke det er titlen, så skal vi ind og se på hele pakkestreamen, og så er vi vist ude i noget DPI snavs.

Som sagt, der er noget der halter voldsomt i "bevisførelsen".

Gert Madsen

I stedet for at tillade der kan laves edition overfor i tusindvis af borgere mod betaling af en enkelt retsafgift, skal der betales en retsafgift per borger hvis oplysninger skal udleveres ved editionen.


Lige præcis. Problemet er ikke først og fremmest advokaters ageren (principielt set), eller Teleselskabernes ageren, men derimod en retspraksis hos fogedretterne, som bare agerer gummistempel for dem, som indbringer en sag.
Kort sagt, så udfylder fogedretterne ikke den rolle, de er blevet tillagt, som værn mod forfølgelse af tilfældige borgere/virksomheder.

Steffen Holst

Jeg sidder og tænker... Hvis man har udleveret oplysninger på 'flere hundrede tusinde' og 'hundredtusindvis af' kunder, så vil det rent sprogligt give mening at man mener over 300.000. mindst. Vil de omtalte advokatfirmaer i ramme alvor hævde, at mellem en kvart og en halv million danskere streamer ulovligt? Det forekommer at være et absurd tal.

De fleste jeg kender kan vanskeligt kende forskel på Facebook og email.

Sune Marcher

https://en.m.wikipedia.org/wiki/BitTorrent
Det er blot at hente en torrent fil. Så har man en liste med URLerne på de peers som er forbundet.


Ikke korrekt.

Du får allerhøjst en liste af trackers, der kan facilitere udvekslingen af peer-informationer. Denne kan også foregå via DHT, og magnet:// URI'er kan vel ses som standardiseret tracker-less torrenting.

Pointen er at for at få en peer-liste, skal du deltage aktivt i netværket på protokol-niveau. Du behøver ikke nødevendigvis sende eller modtage indholds-data, men du risikerer nok at klienter dropper dig fra deres del af DHT'en, hvis du ikke returnerer data fra chunks du påstår at have.

Jeg ved ikke om "aktiv deltagen" har nogen betydning lovmæssigt set, så ovenstående er kun for at påpege det er forkert at sige man kan få en peer-liste ved at downloade en torrent-fil.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017