Telenor: Din 3 år gamle router er forældet

640.000 routere i de danske hjem er pensionsmodne ifølge Telenor. Det kan give problemer i takt med, at tablets og streaming breder sig til flere afkroge af hjemmet.

Ud med stikket. Tæl langsomt til 10. I med stikket igen. En nulstilling af routeren for at få filmen fra Netflix eller tv-serien fra DR til at streame i høj opløsning, samtidig med at der i den anden ende af huset spilles Guild Wars 2. Flere enheder i de danske hjem er afhængige af det trådløse netværk, og derfor er det måske på tide at skifte router.

Det mener i hvert fald teleselskabet Telenor, som har fået foretaget en undersøgelse blandt danskerne om deres bredbåndsroutere.

Ifølge undersøgelsen har 41 procent af danskerne en router, som er mindst tre år gammel. Samtidig har 64 procent af danskerne med trådløst bredbånd inden for det sidste år købt ny hardware, som skal kobles på det trådløse netværk.

Dertil kommer udbredelsen af flere streaming-tjenester og andet internetindhold, så flere enheder i hjemmet lægger beslag på en større del af den tilgængelige båndbredde.

Læs også: Ny wifi-standard med gigabit-hastighed er en gave til it-chefen

Hvis man oplever problemer med at få det maksimale ud af sin bredbåndsforbindelse, kan det derfor skyldes en gammel router, lyder det fra Telenor.

»Det er jo pudsigt, at man næsten skifter mobiltelefon, som vi andre skifter underbukser, men ikke tænker på routeren, selvom det er den, der får det hele til at spille. Faktisk går udviklingen inden for routere lige så hurtigt som inden for smartphones. Det kan mærkes på både forbindelsen og dækningen,« udtaler direktør Mikkel Torsting fra Telenor Privat ifølge en pressemeddelelse.

Selvom den nyeste 802.11ac-standard endnu ikke er specielt udbredt blandt især tablets og smartphones, så er der også sket udvikling på antenner til forgængeren 802.11n, som giver mulighed for flere enheder på samme opkoblingspunkt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Makholm

Mon ikke de fleste bruger den router de har fået leveret som en del af deres abonnement? I så fald falder historien vel bare tilbage på Telenor: Lever en kvalitetsrouter med jeres produkt istedet for det i leverer med i dag.

Jeg har aldrig haft Telenor, men sidst jeg overvejede at erstatte den udleverede router var det i hvert fald absolut ikke supporteret at sætte noget som helst andet udstyr på linje end lige netop det som udbyderen havde leveret.

  • 24
  • 0
Christian Nobel

Mon ikke de fleste bruger den router de har fået leveret som en del af deres abonnement? I så fald falder historien vel bare tilbage på Telenor: Lever en kvalitetsrouter med jeres produkt istedet for det i leverer med i dag.

Jeg har aldrig haft Telenor, men sidst jeg overvejede at erstatte den udleverede router var det i hvert fald absolut ikke supporteret at sætte noget som helst andet udstyr på linje end lige netop det som udbyderen havde leveret.

Jeg har på 6 eller 7 år min Telenor forbindelse kørende på samme Draytek router som jeg bruger i stedet for den medleverede D-Link router.

Har aldrig haft problemer med Draytek'en - bevares jeg har kun 6-7 ned og 0,7 op, men det er så ikke Draytek'ens skyld.

Og så er jeg også så konservativ at printer og server er tilkoblet kablet.

For retfærdighedens skyld skal jeg sige, at jeg har oplevet en overmåde god driftsikkerhed fra Telenors side - jeg tror jeg samlet har haft under et døgns (altså totalt over perioden) nedetid over de sidste 7-8 år.

  • 0
  • 0
s_ mejlhede

Ja du kan godt købe den nyeste trådløse standart, men så skal du jo også skifte alle dine trådløse enheder. Samt selv hvis du vil betale for det, så findes der ikke mange enheder der understøtter den nyeste standart.
Det kan bedre betale sig at trække et kabel, og sætte et AP til op, så er der bedre dækning, og man kan sætte de nyeste enheder, der behøver mest båndbrede på det nye. Man får meget for under 200,-.

Draytek har nogen rigtige gode, produkter, de have en 2300 som kørte med VPN op til 20 Mb og kunne håndtere et par 1000 tråde, og det var i 2000.
Den kan også stadig trække hvad Telenor kan levere af båndbrede :-)
(Har arbejdet for Draytek løst tilknyttet i 2002)

Men alle de router Draytek solgte fra 2000, samt de fleste fra alle andre også kan trække hvad man kan levere på ADSL, har først skiftet mit da jeg fik fiber. Det er været hvis man køre for mange Bittorrent det kan lægge alt ned, som at starte et DOS angreb på sig selv.

  • 0
  • 1
Cristian Ambæk

Som du selv skriver Peter, så falder problemet jo oftest tilbage på udbyderne, som leverer en dårlig kvalitet router.

Samtidig så kører de også en masse unødvendige services, statistikker og keep-a-lives på udstyder. Som alt sammen tager ressourcer.

Jeg havde problemer med en Netgear router, som ikke længere kunne følge med. Så jeg slog fra at udbyderen kunne overskrive indstillingerne, og slog alle unødvendige services fra.

Nu kører den helt fint igen. Det eneste der er med ikke at skifte udstyr, er at sikre at man kan få opdateringer der tillader nye og bedre sikkerhedsforanstaltninger til at overtage for de gamle.

  • 1
  • 0
Henrik Madsen

Så længe i udleverer NOGETSOMHELST fra Zyxel så skal i da godtnok snakke stille om at andre skal skifte til nyt og smart udstyr.

Jeg har haft adskillige Zyxel produkter og jeg har endnu ikke haft et som har kørt uden at skulle resettes i tide og utide.

For snart mange år siden havde jeg en Cisco boks fra Cybercity, den kørte bare, loggede engang ind og der havde den kørt i, så vidt jeg husker, mere end et år uden genstart.

  • 6
  • 0
Nils Bøjden

Har en Netgear VVG2000 fra Fullrate der skal genstartes ca 1 gang hver anden dag. Ofte med en del eder til følge fra min søn. Jeg har skrevet til deres support for at høre om de havde DSL routere med 2.4/5ghz samtidig modtagelse og som ikke behøver at blive genstartet så ofte.

De virkede som om de var fuldstændigt blanke, og spekulerede om hvorfor dog i alverden jeg kunne forestille mig at gøre sådan noget.

Men det er vel sådan support og udstyrs niveau er hos alle teleselskaber.

Og ideen med at man selv skal stille en router op foran den router der allerede står der forekommer mig at være temmelig tåbelig og en dyr løsning (15wattx24x365) = 130Kwh om året = ca 300 kroner for en ekstra router plus omkostningerne for routeren.

  • 7
  • 0
Palle Sørensen

Tja et år uden genstart er vel ok - min D-Link med OpenWRT runder snart 2 år uden genstart/problemer, men det fik strømafbrydelsen i forbindelse stormen i mandags lige sat en stopper for! Måske man skulle have en UPS foran?

  • 4
  • 0
Christian Nobel

Og ideen med at man selv skal stille en router op foran den router der allerede står der forekommer mig at være temmelig tåbelig og en dyr løsning (15wattx24x365) = 130Kwh om året = ca 300 kroner for en ekstra router plus omkostningerne for routeren.

Hvorfor skulle man stille en ekstra router op?

Der er da intet problem i helt at skifte den ud med en router efter eget ønske.

Bortset fra det, så har jeg da brugt en del både Netgear og Zyxel routere gennem tiden uden de store problemer - men fælles for dem har været at de været brugt med standardfirmwaren, ikke et gør-det-selv image fra en teleudbyder.

  • 0
  • 0
Nils Bøjden

Hvorfor skulle man stille en ekstra router op?

Det har bla. noget med ansvarsfordeling at gøre. Så længe min DSL router står for kontakten til min teleudbyders netværk, vil der opstå tvivl om ansvarsfordeling i tilfælde af nedbrud eller manglende adgang til kobberet.

Som det er nu er det udelukkende min teleudbyders ansvar at stå for kommunikation på kobberet.

Og det synes jeg er et passende sted at skære ansvarsfordelingen.

  • 6
  • 0
Christian Nobel

Det har bla. noget med ansvarsfordeling at gøre. Så længe min DSL router står for kontakten til min teleudbyders netværk, vil der opstå tvivl om ansvarsfordeling i tilfælde af nedbrud eller manglende adgang til kobberet.

Som det er nu er det udelukkende min teleudbyders ansvar at stå for kommunikation på kobberet.

Og det synes jeg er et passende sted at skære ansvarsfordelingen.

Ahr come on.

Jeg har aldrig hørt om nogen af udbyderne der har nogen problemer med at der sættes andre routere op - men de gider selvfølgelig ikke supportere andet end det skrammel de selv leverer, hvilket vel er fair nok.

Men hvis der er knas med forbindelsen, så har jeg aldrig oplevet at det skulle ende i en diskussion om hvilken router man har på.

Og lige præcis i det spil, der skal Telenor faktisk have ros for at være ret åbne - de har heller ikke noget port 25 formynderi.

  • 5
  • 0
Jesper Lund

Og ideen med at man selv skal stille en router op foran den router der allerede står der forekommer mig at være temmelig tåbelig og en dyr løsning (15wattx24x365) = 130Kwh om året = ca 300 kroner for en ekstra router plus omkostningerne for routeren.

Så vidt jeg ved bruges den største del af strømmen på xDSL delen af din modem-router-AP combo.

Jeg har en VDSL router fra Fullrate (ZyXel 2812), som er sat i bridge mode. Jeg ved ikke hvad ZyXel'en sluger (har aldrig målt), men derudover har jeg en NAT router som er en Alix box til ca 5W strømforbrug og et Unifi AP som sluger omkring 4W.

  • 0
  • 0
Nils Bøjden

Så jeg satte en fra biblioteket indlånt forbrugsmåler på min DSL router. 10 watt. Så de årlige omkostninger kan ligge en smule lavere.

Men min pointe var nu mere i retning af at hvis mit teleselskab tilbød en bedre router til 10 kr om måneden så kunne dette være en god ide, både for teleselskabet (som kunne tjene 5 - 10 kroner ekstra om måneden på mig) og for mig der så ikke behøvede at indkøbe en router (hvad jeg jo i princippet allerede gør via mit DSL abonnement) og dels sparede strømmen på den ekstra komponent.

Og ja, jeg bøjer mig også ned på gaden efter en 50 øre og jeg samler også tomme dåser med pant op.

  • 1
  • 0
Jesper Mølgaard

Nu har jeg læst hvordan i alle sviner jeres routere til.

Men glemmer I ikke at problemer med trådløse forbindelser i høj grad handler om hvor meget støj der er på f.eks. 2.4 GHz båndet.

I lejligheder som er omgivet af netværk vil der være meget støj som forringer det trådløse signal.

5GHz fungerer bedre i områder med meget støj, og så er det lige meget om det er N eller AC, bare det er 5 GHz.

Faktisk vil N fungere bedre i tæt beboede områder da AC vil forstyrre naboers netværk endnu mere end N

  • 0
  • 3
Peter Makholm

For snart mange år siden havde jeg en Cisco boks fra Cybercity, den kørte bare, loggede engang ind og der havde den kørt i, så vidt jeg husker, mere end et år uden genstart.

Hvis det er c677'eren du tænker på (skildpadden) så havde den et problem med at bliver for varm og den havde også nogle generende software-fejl. Det værste var næsten da jeg forsøgte at NAT'e port 53 lige over, hvilket ødelagde langt de fleste DNS requests.

  • 0
  • 0
Erik Bruus

Der er flere fejlmuligheder. Jeg har endnu til gode at se en god router som er leveret fra med fra ISP. Alt det skrammel jeg har lavet support på hos venner og familie, har ikke fungeret særligt godt, men det er desværre ikke altid man kan sætte noget andet op.

Den trådløse del kan dog erstattes med noget andet, evt. en router med rigtige antenner på. Det virker 1000 gange bedre end de routere med indbygget antenne. Husk også at checke om din kanal er i brug af andre, og vælg så istedet en anden. Det hjælper også gevaldigt. mvh, Erik.

  • 2
  • 0
Niels J. Nielsen

Faktisk vil N fungere bedre i tæt beboede områder da AC vil forstyrre naboers netværk endnu mere end N

5GHz er noget mere resistent over for interferens end 2.4GHz. Desuden har 5GHz kortere rækkevidde, så med mindre du bor i en etageejendom burde du ikke blive forstyrret af naboen.

Hvis vi fratrækker de tilfælde hvor de asociale insisterer på at køre channel bonding i 2.4GHz båndet. Jeg har flere gange været ude for at en hel ejendom/gade har kørt med channel bonding på kanal 6. Jeg behøver vel ikke sige at det dræber ydelsen for alle involverede?

Pointen er: husk at få en hyggelig snak med dine naboer om hvem der kører på hvilke frekvenser. Det trådløse liv bliver lettere når alle er enige om at køre på forskellige kanaler.

  • 1
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

husk at få en hyggelig snak med dine naboer om hvem der kører på hvilke frekvenser

Her bruger jeg i en etageejendom i stedet en ganske praktisk Android app, "WiFi Analyzer". Den har bl.a. en tab der plotter signalstyrke ud over de forskellige kanaler, så det meget tydeligt fremgår hvem der ligger hvor, og hvor der er hul. Den kommer også med forslag til hvad der her og nu kunne være en bedre kanal. Det kan jo siges at være præget af hvor god WiFi antenne at telefonen har, men resultaterne er helt konsistente med hvor tæt jeg er på min egen router.

  • 2
  • 0
Dennis Skovborg Jørgensen

Har en Netgear VVG2000 fra Fullrate der skal genstartes ca 1 gang hver anden dag.

Ring til dem. Jeg har haft samme router, og fik problemer med ustabilitet her i foråret. Supporterne jeg har snakket med var helt åbne om at modellen kan udvikle stabilitetsproblemer. Min gik ned en gang om ugen (og glemte sin konfiguration ca. hver tredie gang den blev genstartet).

Første gang jeg ringede ville de gerne teste en konfigurationsændring "der nogle gange hjælper". Anden gang foreslog supporteren at han sendte en anden router inden jeg havde forklaret færdig hvorfor jeg ringede.

Desværre har erstatningens wifi dårligere rækkevidde.

  • 0
  • 0
Ivo Santos

Problemet med de fleste wifi bokse er at de er designet til at fungere i almindelige huse, 100+ kvm. med have, hvor et stærkt signal er et must. Det betyder at når en masse wifi bokse bruges i en etageejendom så forstyrre de hinanden, hvilket betyder at en masse brugere har problemer med deres wifi enheder. En løsning på det problem kunne være at man satte sendestyrken ned til for eksempel 50 procent, hvilken burde forbedre wifi signalet for de fleste da signalerne ikke forstyrre hinanden på samme måde.

Selv har jeg sat sendestyrken til 50 procent i min wifi boks, og jeg har ikke de store problemer med at komme på det trådløse net. Anyway, i er velkommen til at rette mig hvis jeg tager fejl.

  • 0
  • 0
Kenneth Schack Banner

Okay min router er ca 4 år, men det sjove er at den fortsat er langt bedre end de fleste routere.

2.4 ghz, 5 ghz, dualband, ipv6, god dækning og 300 mbit + 1000 mbit lan porte... Hvorfor udskifte nogrt der virker?
Vil aldrig anvende trådløs udstyr af internet udbyder det er for elendige ligesom telenors mobildækning...

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Selv har jeg sat sendestyrken til 50 procent i min wifi boks, og jeg har ikke de store problemer med at komme på det trådløse net. Anyway, i er velkommen til at rette mig hvis jeg tager fejl.

Det ændrer intet, da det største problem fsva. WiFi, som mange overhovedet ikke tænker på, er hvordan klienter opfører sig i randzonen - og deres adfærd eller sendestyrke lader sig ikke regulere.

Til gengæld kan 5GHz være en god ide, da signalet effektivt begrænses af vægge - godt nok er der kun 4 kanaler at gøre godt med, men de er ikke overlappende (eller rettere kan være).

  • 0
  • 0
Nils Bøjden

Det bliver det ikke nødvendigvis bedre af. Medfølgende udstyr er som regel noget juks.

Så spørgsmålet til teleselskaberne er:

Hvorfor kan man ikke få en reduktion i abonnementet hvis man ingen behov har for deres udstyr.

Traditionerne i Danmark har indtil nu været for de billige abonnementer (< 500 koroner/måden) at det medfølgende udstyr ikke har været til diskussion i forhold til abonnementet. Spørgsmålet er så: Hvorfor ikke?

Jeg tror at jeg vil prøve det!

  • 0
  • 0
Olav Cleemann

Alting virker bare bedre med ledninger (undtagen dem, der ikke kan køre trådet). Hastigheden er højere, sikkerheden bedre (relativt), risikoen for "køer" (congestion) er mindre, strømforbruget mindre og enhederne er billigere.

Så behold i bare jeres wifi ;-)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize