Teleindustrien venter på svar fra Borgen: »Vi har ingen interesse i at fortsætte logning«

Teleindustrien dømmer dansk telelogning ude, men vil ikke trække stikket, før justitsministeriet kommenterer på dommen.

Det er hævet over enhver tvivl, at de danske logningsregler skal ændres radikalt.

Så klart var budskabet, da Version2 i sidste uge bad professor Søren Sandfeld Jakobsen om at vurdere den EU-dom, der kort før jul smed en bombe under dansk såvel som anden europæisk masselogning.

»Den totalt bevidstløse, bagudrettede, maskinmæssige masselogning af alle menneskers kommunikation, som hidtil har fundet sted i Danmark, må vi skrotte,« sagde professoren.

Læs også: Bombe under ti års dansk telelogning: Den er klart ulovlig og skal skrottes

Hos teleselskaberne, der står for at føre den nu underkendte lov ud i livet, er man kommet frem til samme konklusion. Det fortæller Jakob Willer, der er direktør for brancheforeningen Teleindustrien, til Version2.

»Efter vores opfattelse er danske regler i strid med dommen, men vi vil ikke agere på egen hånd, før vi har en melding fra Justitsministeriet. Derfor efterspørger vi også en hurtig udmelding med ministeriets vurdering. Kommer det ikke, må vi selvfølgelig overveje, hvad det giver os anledning til.«

Hvor længe kan I vente på ministeriet?

»Jeg vil ikke sætte en decideret frist op. Men vi vil meget gerne have en udmelding relativt hurtigt. Det er særligt i lyset af, at dommen er, som den er. Det har skabt den situation, hvor vi også kan konstatere, at måden, vi har logget på, ikke kan opretholdes.«

Læs også: Jurist om lognings-dom: Dansk telelogning i klar strid med EU-afgørelse

På Twitter har flere opfordret teleselskaberne til at foregribe ministeriets vurdering og trække stikket til logningen - herunder Henrik Chulu, der er medstifter af den it-politiske tænketank Bitbureauet.

Det ønskede tweet er blevet slettet eller kunne ikke findes.

Hvorfor ikke gå foran her og trække stikket til logningen?

»Vi har nogle danske regler, som sådan set stadigvæk gælder. Og dem skal vi ikke begynde at tilsidesætte. Det er regeringens og statens ansvar at reagere på den her dom og bringe de danske regler i overensstemmelse med charteret og de grundlæggende rettigheder,« siger Jakob Willer.

Læs også: Telenor stopper logning af svenske kunders trafik - men fortsætter som hidtil i Danmark

Direktøren forventer yderligere, at justitsministeriet kommer frem til samme konklusion som Teleindustrien, der henvendte sig til Justitsministeriet, kort efter dommen faldt.

»Jeg har fuld sympati for opfordringerne til os. Men jeg vil ikke anbefale medlemmer at se stort på danske regler. Jeg vil give justitsministeriet mulighed for at samle op og lægge en proces, vi vil følge.«

Jakob Willer afviser desuden, at der er medlemmer af Teleindustrien, der ser en forretningsmodel i logningen i forbindelse med profilering af kunder.

Læs også: Længe ventet EU-dom: Teleselskabers massive dataindsamling er ulovlig

»Selvfølgelig er det ikke sjov situation. Vi har på ingen måde interesse i at opretholde en logning, som også efter vores opfattelse ikke kan opretholdes i overensstemmelse med reglerne. Derfor er det også vigtigt for os, at det går hurtigt med en afklaring - også af hensyn til vores kunder.«

Dommen fra EU-Domstolen faldt den 21. december foranlediget af en sag om Sveriges telelogning. Ministeriet oplyste i sidste uge, at man fortsat er i gang med at nærstudere dommen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

Dommen omhandler kun logning, som staten pålægger teleselskaberne af hensyn til politiets efterforskningsmuligheder.

Uden logningsregler vil teleselskaberne stadig logge alle brugere af forretningsmæssige grunde. Selvfølgelig gælder dette debiterbare elementer, der direkte kræves logget i regnskabsreglerne. Men logning vil også ske hos teleselskaberne af hensyn til mulighed for sporing af fraud og misbrug, afregning mellem teleselskaber osv.

Inden logningsreglerne trådte i kraft i 2007 blev telefonsamtaler og SMS med tilhørende masteoplysninger logget. Man loggede også aktive IP-identiteter.

Og politiet har stadig adgang til sådanne oplysninger efter retsplejeloven, hvis logningsbekendtgørelsen ophæves.

Så det gode spørgsmål, som heller ikke JMIN kan besvare, er:

Hvad vil stadig blive logget ved en ophævelse af logningskrav?

For dommen berører som sagt kun logning, som staten kræver af hensyn til politiet og ikke logning, der gennemføres af forretningsmæssige og operationelle grunde.

Jeg tror egentlig ikke, at indskrænkningen i logning bliver så omfattende for massetjenesterne, hvis logningsbekendtgørelsen skrottes. Men der bliver nok ingen sessionslogning og ingen logning af CGNAT uden logningsregler. Men det må teleselskaberne selv svare på. Desuden er der en række særlige tilfælde uden for massetjenesterne, hvor der ikke vil blive logget uden logningsregler (f.eks. WIFI-net og generelt ikke-offentlige net).

Masteoplysninger ved brug af data er jeg mere i tvivl om. Det kan jo begrundes som vigtigt til bevis for, at forbrug ikke er sket fra andre - f.eks ved kloning. Selv om systemet anses for sikkert, kan opfindsomme misbrugsmuligheder vel ikke helt afvises, og dermed kan en vis logning af masteoplysninger legitimeres uden direkte logningskrav af hensyn til politiets efterforskningsmuligheder.

Men det korte af det lange er, at politiets efterforskningsmuligheder ikke bliver alvorligt indskrænket. Der bliver nye tilfælde, hvor spor vil mangle. Men det er der jo i forvejen masser af under det nugældende system, hvor den opmærksomme bruger altid kan slippe uden om spor via telelogning.

Mogens Ritsholm

Dansk lov er gældende i Danmark, og det kan selvfølgelig ikke overrules af en dom, der slet ikke er rettet mod Danmark.

Men både kunder og teleselskaberne selv kan jo rejse en international sag ligesom den, der blev rejst af svenske teleselskaber.

Det vil tilmed være en bedre sag, da regeringen jo agter at genindføre sessionslogning, der er langt mere vidtgående end hidtidig svensk telelogning.

Rasmus Malver

@Jesper Nielsen >
Teleselskabet ville tabe formelt, men det risikerer alligevel at blive en kostbar affære for sagsøger.

@Mogens Ritsholm >
Det er noget vrøvl. Efter krigen ændrede Danmark netop forfatningen mhp. øget europæisk integration og menneskerettigheder der skulle forhindre en gentagelse af Nazityskland. Vha. de redskaber har vi tilsluttet os EF, senere EU, og i den forbindelse overført en del af Folketing, regering og kongehus' lovgivningskompetence til Europaparlamentet.

Dertil kommer at charteret er en implementering af den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som også er implementeret i dansk ret. I literaturen er der enighed om at det kræver en bevidst handling fra Folketinget at fratræde konventionen og implementeringsloven, Elo Rytter (2012).

At sige “danske regler gælder i Danmark” svarer til at Tappernøje Badmintonklub ændrer vedtægterne så de tillader æresdrab, og siger at “Tappernøjeregler gælder i Tappernøje”.

Nu har Willer nået point of no return med den ubestridelige løgn om at “vi har nogle danske regler, som sådan set stadigvæk gælder.” Han står med blod på tøjet over sin double-partner og en kopi af Tappernøjes ulovlige vedtægter.

Mogens Ritsholm

@Mogens Ritsholm >
Det er noget vrøvl


Så du vil mene, at danske teleselskaber af egen kraft skulle ophøre med at logge efter logningsbekendtgørelsen alene pga. en dom rettet mod Sverige, og at en danske domstol ville komme til dette resultat - uagtet at danske regler om logning er opretholdt.

Hvis kronjuristerne kommer til samme resultat, er det magtmisbrug, at Justitsministeriet ikke straks ophævede de danske regler efter dommen.

Så jeg er nu ganske sikker på, at kronjuristerne i den kommende redegørelse vil sige, at dommen ikke har direkte virkning for retstilstanden i Danmark, men at der selvfølgelig er et behov for at studere dommens relevans for Danmark og overveje justeringer af danske regler i lyset af dommens vurderinger af svenske logningsregler.

Rasmus Malver

Jeg ved ikke hvilken verden du lever i Mogens, men hvis du definerer “kronjurist” som “regeringens rådgiver”, så vil de naturligvis oplyse hvad regeringen ønsker. Hvis du definerer det som “jurist med speciale i mellemfolkelige anliggender”, så har de allerede svaret.

Hverken Danmark eller Sverige var part i den dom der først afgjorde spørgsmålet, men begge sagde det samme som dig og Willer. De ville redde ansigt og bevare deres overvågningsregime, så de fastholdt at hhv. dansk og svensk ret gjaldt i de pågældende lande. Først derefter spurgte de svenske domstole EU-domstolen om menneskerettigheder gælder i Sverige, og til ingens overraskelse svarede domstolen ja.

Den daværende overvågningsminister bad dengang sine juridiske rådgivere om at forfatte et undværgenotat. Denne type notater blev beskrevet af Jesper Tynell i Mørkelygten (9788759326428). Flere jurister i ministeriet nægtede at smide deres faglighed ud af vinduet, men Nicholas Rahui Webster Rømer endte med at tage jobbet. Han blev derefter forfremmet til Statsministeriet. Jeg ved ikke om han er blevet lovet en konstitution som dommer.

Undværgenotater gennemgår menneskeretten og de danske regler hver for sig, undlader at anvende juridisk metode og konkluderer til fordel for regeringen. Et berømt eksempel er visitationszonerne, der også blev dømt som krænkende af menneskeretten. Så da Justitsministeriet skulle skrive sit notat valgte man at fokusere på det geografiske areal. Dommen foreskriver at alle visitationszoner er ulovlige. Derfor har den ingen indflydelse på størrelsen af de danske visitationszoner. Så Justitsministeriet valgte at opretholde loven.

Denne gang er forskellen dog at alle med en telefon og/eller internetforbindelse har retsinteresse og kan gå til domstolene.

Mogens Ritsholm

Jeg ved ikke hvilken verden du lever i Mogens


Jeg lever i hvert fald i en verden, hvor en lille boligforening i Tarm eller et hotel i Søndervig ikke af egen kraft er forpligtet til at læse en international dom, som de ikke er part i, og deraf konkludere, at de er forpligtet til at overtræde danske regler.

Man skal skelne mellem borgerens og statens pligter i sådanne spørgsmål.

Jacob Pind

det som EuGH er kommet med er jo en præcisering af hvordan begrænsning over for overvågningen skal forstået , de danske embedsmænd har haft samme fejlagtige forstået af teksten, som dem i england og sverige har haft, nu forlægger der en konkretisering af hvilket begræsning der skal være til stede, så selvom danmark ikke var part i den dom som er faldet , har den stadigvæk indflydelse.

Hvis danmark forsøger at tvisterne ordne og med justeri at få det til at passe så de kan forsætte som før, vil det være åbenlys brud på intentionen i menneskerettighed charet , skulle det komme dertil at dommeren en tredige gang skal skære det ud i pap overfor myndighederne , vil de nok kalde en skovl for skovl, og sige stop det pis nu.

René Nielsen

Dansk lov er gældende i Danmark, og det kan selvfølgelig ikke overrules af en dom, der slet ikke er rettet mod Danmark.


Tilgiv mig Mogens, men er det ikke en "fis i hornlygte" på niveau med at påstå at fartgrænser ikke gælder for mig som bilist - fordi jeg endnu ikke er blevet fanget?

Som bilist kan jeg blæse på fartgrænser, lige indtil den dag jeg bliver fanget. Det er lovene om logning så blevet, men det mest tankevækkende er jo at Justitsministeriet ikke har set "damphammeren komme" over den meget vidtgående danske logning.

De danske televirksomheder er jo ikke at sammenligne en campingplads eller et badehotel, men har egen juridisk personale specialiseret i telelovgivning og har aftaler med nogle af landets tungeste juridiske kompetencer.

Ulovligheder bør standses øjeblikkelig og myndighederne skal ikke prædikie om om borgernes forrådnelse og manglende respekt for autoriteter, når man selv går forrest i klare lovbrud og despekt for demokratiske institutioner.

Mogens Ritsholm

Det er lovene om logning så blevet, men det mest tankevækkende er jo at Justitsministeriet ikke har set "damphammeren komme" over den meget vidtgående danske logning.


enig

Jeg prøvede sådan set bare at sige, at man ikke kan anlægge sag mod en teleudbyder og vinde (der er mange tusinde af disse, herunder sikkert også badehoteller), fordi de ikke af egen kraft har brudt med danske regler og indstillet logningen efter dommen. Selvfølgelig er det staten, der må drage konsekvensen og ændre eller suspendere danske logningskrav efter dommen.

Og det kan gøres med et pennestrøg uden at man skal i Folketinget, da reglerne er bemyndiget til Justitsministeren. Karen Hækkerup ophævede jo også sessionslogning uden at inddrage Folketinget.

Så det er ikke teleudbydernes fejl, hvis staten ikke retter danske regler ind efter afgørelsen. Og sådan vil en dansk domstol også se på det. Det vil være det rene vanvid, hvis en gæst på et badehotel sagsøger hotellet, fordi de følger gældende danske regler.

Så det vil jeg ikke opmuntre til. Ret i stedet kritikken mod Justitsministeren, og rejs evt. en sag ved den internationale domstol mod den danske stat, hvis der ikke sker noget med danske regler og planer om regler som konsekvens af dommen.

Kristian Sørensen

Mogens Ritsholm har på forbilledlig vis beskrevet den juridiske virkelighed, herunder de muligheder staten/justitsministeriet har for at smyge sig helt eller delvist udenom - rent juridisk - hvis de skulle ønske det.

Men de teleselskaber der pt. udfører den lovstridige logning fordi dansk lovstridig jura forpligtiger dem til det, har altså en forbandet, tung og hård moralsk pligt til at trække stikket ud på de lovstridige logningssystemer. De systemer udfører jo et groft overgreb mod deres kunders ret til et privatliv.

Rent faktisk burde der havde siddet folk klar i serverrummene med fingeren på "sluk"-knappen mens domsafsigelsen blev livestreamet, og de burde have trykket "sluk" i det øjeblik der blev sagt "skyldig" på livestreamen fra retssalen.

Pak de totalovervågningssystemer sammen og arkiver dem under "DDR".

Log ind eller Opret konto for at kommentere