Teleindustrien og RettighedsAlliancen strammer grebet om ulovlige tjenester med dynamisk blokering

En ny aftale mellem Rettighedsalliancen og Teleindustrien betyder, at det ikke kun er én hjemmesideadresse, der er genstand for blokering, men at blokeringerne følger med, når de ulovlige tjenester skifter til nye hjemmesideadresser.

Det ulovlige marked er under konstant udvikling, og derfor har interesseorganisationen RettighedsAlliancen, der repræsenterer mere end 100.000 danske rettighedshavere, opdateret Code of Coduct-aftalen (COC) sammen med Teleindustrien, så det nu er muligt at blokere ulovlige sider med en såkaldt dynamisk blokering.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra RettighedsAlliancen.

Muligheden for dynamiske blokeringer er et af de markante fremskridt, der er taget i samarbejdet mellem rettighedshavere og teleselskaber, lyder det i pressemeddelelsen.

Det betyder, at det ikke kun er én hjemmesideadresse, der er genstand for blokering, men at blokeringerne følger med, når de ulovlige tjenester skifter til nye hjemmesideadresser.

Læs også: Dømt grundlægger af Pirate Bay angrer intet: Brænd gamle ting for at give plads til nye

Det afgørende ved dynamiske blokeringer er, at domstolen ikke behøver tage stilling til hver enkelt af de nye adresser, hvis de tilbyder det samme ulovlige indhold.

Det er RettighedsAlliancen, der har til opgave at identificere de nye adresser og videregive dem til internetudbyderne, så de kan blokeres.

Den nye COC-aftale tager udgangspunkt i samarbejdet Share With Care (SWC), er beskæftiger sig med blokeringer af ulovlige hjemmesider og brugeroplysning. Aftalen blev indgået mellem RettighedsAlliancen, Kulturministeriet og Teleindustrien i 2013.

Et omdrejningspunkt i SWC-samarbejdet og i kampen mod ulovlige tjenester på internettet er et såkaldt Code of Conduct (CoC), der forpligtiger Teleindustriens medlemmer til hurtigt og effektivt at blokere for tjenester, der er dømt ulovlige ved en domstol.

Blokeringen effektueres gennem et ‘blokeringsskilt’, som brugerne møder ved forsøg på adgang til en ulovlig tjeneste.

Læs også: IT-Politisk Forening: Masseovervågning mod digitalt pirateri er totalitært og absurd

RettighedsAlliancen mener, at der fremover vil være behov for at revidere den fælles praksis yderligere i takt med, at det ulovlige marked fortsat udvikler sig.

»Allerede nu kan RettighedsAlliancen se udviklinger inden for ulovlig live streaming, brug af såkaldte cyberlockere og brug af alternative DNS-tjenester, og derfor er det en vigtig prioritet for RettighedsAlliancen at sikre, at denne operative del af håndhævelsen følger udviklingen, så der i videst muligt omfang kan skrides effektivt ind over for online-kriminelle,« skriver RettighedsAlliancen i pressemeddelelsen.

Ifølge RettighedsAlliancen er blokeringer i dag det mest effektive våben mod ulovlige tjenester, der distribuerer film, artikler, musik og derigennem tjener penge på trafik og annoncer. Share With Care har udgivet en rapport om effekten af blokeringerne, som kan læses her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Simon Rønneberg

Allerede nu kan RettighedsAlliancen se udviklinger inden for ulovlig live streaming, brug af såkaldte cyberlockere og brug af alternative DNS-tjenester

Det har også kun pågået siden Napster holdt op med at være en ting, så det er da godt at de »allerede« har fået øjnene op for det....

  • 12
  • 0
#2 Emil Moe

I princippet her går de så ind og standser noget uden en eller anden form for "dommerkendelse". Det gør jo i teorien "rettigheds"-alliancen til smagsdommere over internettet i Danmark. Det er virkelig en usmagelig udvikling. Den ulovlige deling får de ikke stoppet alligevel, eller vil de gerne have den kinesiske firewall. Det næste bliver vel at de også vil blackliste IP'erne og dynamiske IP'er.

  • 24
  • 0
#3 Benjamin Balder

Rettighedsalliancen blev stiftet under navnet Antipiratgruppen af advokaten Johan Schlüter a.k.a. Kongen af Copyright og havde en sekretariatsaftale med hans firma. Denne aftale blev opsagt i 2015, da det blev afsløret, at advokaten systematisk havde svindlet rettighedshavere for 115 mio. kr. gennem uberettigede fakturaer på administrationshonorar, bl.a. til Rettighedsalliancens medlem Producentforeningen. Johan Schlüter er stadig i fængsel.

  • 28
  • 0
#5 Lasse Mølgaard

... brug af alternative DNS-tjenester ...

Alternativ og alternativ...

Både Googles (8.8.8.8) og Cloudflares (1.1.1.1 eller 1.1.1.2 eller 1.1.1.3) DNS servere er temmelige meget mainstream.

Hvis man ønsker at kunne bruge DNS-over-HTTP eller DNS-over-TLS, så havner man ret hurtigt hos en af de to.

Cloudflare giver ovenikøbet mulighed for at man kan ikke havne på en "lyserød side" ved en fejltagelse og de kan også blokere imod ondsindede hjemmesider.

Til gengæld blokere de ikke for de hjemmesider som Rettighedsaliancen hader.

  • 12
  • 0
#6 Baldur Norddahl

Næh næh du, det næste bliver at de vil have lov til at lave DPI, og blokering derfra - måske kombineret med et automatisk dummebødesystem som end ikke Kafka havde fantasi til at forestille sig.

Altså det virker til at være mere jordnært:

"Ligeledes indebærer denne CoC, at når hjemmesideadresser, der giver adgang til en tjeneste, er DNS-blo- keret på grundlag af en afgørelse, som beskrevet ovenfor, vil TI-medlemmer blokere for yderligere hjemme- sideadresser, såfremt rettighedshaver, repræsenteret ved RettighedsAlliancen, indestår for, at disse hjem- mesideadresser ligeledes giver adgang til den tjeneste, som er omfattet af den forudgående domstols-/myn- dighedsafgørelse"

Det nye er at de kan komme med nye domæner, de ønsker blokeret, uden at gå til en dommer, så fremt at de indestår for at det vedrører noget der har været for en dommer på et andet domæne.

  • 3
  • 0
#7 Jacob Pind

Hvor ofte bliver denne blokerings liste revidere, et blokkere et domæne er en ting, noget andet er hvis de blokkere på ip, det øjeblik et domæne peger på noget andet, skal det jo fjernes fra deres liste, samme med en ip kan jo pludslige være andet som ligger på den.

hvor mange personer har de til dagigt at kigge alle ting igennem, og straks få ting fjernet hvis forholdet har ændret sig ?

  • 4
  • 1
#8 Simon Mikkelsen

...er der en privat interesseorganisation (hvis stifter som Benjamin Balder skriver, sidder i fængsel for storsvindel) får lov til at censurere internettet for alle danskere uden nogen form for demokratisk kontrol? Det er hverken domstole eller åbne lister over hvad der blokeres. Selv hvis nogen skulle føle sig uretmæssigt blokeret, hvor skal man så gå hen?

Hvor er det lige vi bor?

  • 27
  • 0
#9 Christian Nobel

noget andet er hvis de blokkere på ip, det øjeblik et domæne peger på noget andet, skal det jo fjernes fra deres liste, samme med en ip kan jo pludslige være andet som ligger på den.

En ting man skal være opmærksom på hvis man opretter en server i skyen.

Jeg lavede en droplet hos DigitalOcean, hvor det så viste sig at den tildelte IP adresse var på Spamhaus' (eller var det Trend, det kan jeg ikke lige huske) sorte liste.

Hvis ikke man er kommet for langt i processen er det så heldigvis ikke det store problem hos DigitalOcean, men jeg har lært, at det første man skal checke når man har lavet en droplet, er at se om IP adressen er fy-fy.

  • 3
  • 0
#10 Povl H. Pedersen

Hvad er den dynamiske blokering ? Og er der en straf/omkostning hvis de blokerer forkert ?

Folk der indspiller klassisk musik har store problemer på diverse tjenester, da alle mulige piratvirksomheder og rettighedsalliancer mener at de ejer ophavsretten fællesskabets goder.

Jeg kan godt nævne et site hvor der er rigtigt meget ulovligt indhold, og hvor jeg har set biograffilm og NetFlix serier: https://www.youtube.com

Men det er også et af de sites der slår ned på lovligt indhold da skrupelløse gangstere fra alliancen mener at de ejer alt.

Nu er alle ved at være ovre på DNS-over-HTTPS, DNS-over-TLS, så den eneste måde jeg kan se blokeringen på er såfremt man blokerer for IP adresser og ikke navne, og rammer en masse uskyldige. Og med hurtigt skiftende navne (nogle har levetid på 60 sekunder), så kommer man hurtigt til at skyde med spredhagl. Alternativet ville være fake Ganster-in-the-middle certifikater, og bryde hele Internets sikkerhed.

Og alt dette for noget hvor der ikke er dokumenterede tab. Alle undersøgelser viser at jo mere kopiering, jo mere indtjening, da det får flere til at købe indholdet.

  • 12
  • 0
#11 Helge Svendsen

Hvis man vil være fri for dette, og overvågning i samme go, så kør en DNS resolver selv. Eks. via router / firewall såsom pfsense eller lign.

Hvis man kombinerer med en dns server, så kan man highjacke de domæner, der pumper mest spam, reklamer og crap ind i browsere osv. Og sætte en webserver på eget netværk til simpelthen at levere en blank side.

  • 3
  • 0
#12 René Nielsen

Personligt peger min private firewall på OpenDNS når klienter tilsluttes mit netværk.

Det er en iskold performance kalkule da OpenDNS iflg. mine teenagere giver bedst spil på nettet. De ved ikke hvad jeg gjorde blot at, i denne uge kører netspil og deres netaktiviteter meget bedre end normal.

Og jeg tror ikke at jeg er ene om at gå uden ISP’ens DNS-servere. Der er jo nok en årsag til at man kan få en forretning ud af noget som i princippet gives væk som en del af internetforbindelsen (DNS-service).

I min optik er denne artikel mest et marketingtiltag for at opnå fornyet nyhedsinteresse, for jeg tror at nytteeffekten af dette – skal vi kalde det indgreb - er begrænset.

  • 5
  • 0
#13 Helge Svendsen

Jeg er nu ikke helt sikker på, at der er den store gevinst ift. netspil. Når du har slået en record op, så caches resultatet i hele den records TTL.

Som med de fleste ting der er "gratis" på nettet, hvor forretningsmodellen ikke giver mening, så er det der man selv er produktet.

Der er mange gode penge i de data, der kommer ud af at gøre en gratis DNS server. Det er derfor eks Google har 8.8.8.8 og 8.8.4.4.

Jeg ved dog ikke hvordan OpenDNS tjener deres penge.

  • 5
  • 1
#14 Jesper Lund

Det nye er at de kan komme med nye domæner, de ønsker blokeret, uden at gå til en dommer, så fremt at de indestår for at det vedrører noget der har været for en dommer på et andet domæne.

Det er faktisk ikke det nye (selv om man får det indtryk af Rettighedsalliancens pressemeddelelse), eftersom den tidligere Code of Conduct aftale med Teleindustrien havde præcist samme formulering vedr. "dynamisk blokering" som den nye aftale, see dette tweet hvor den nye og gamle formulering sammenlignes.

Det eneste nye er at der er flyttet lidt rundt på ordene i teksten for CoC aftalen, og at Rettighedsalliancen har udsendt endnu en pressemeddelelse hvor gammel vin sælges på nye flasker..

Jesper Lund IT-Politisk Forening

  • 15
  • 0
#15 Emil Moe

Så det er for at få mere opmærksomhed.

Jeg håber da der sidder nogen derude et sted, enten kunstnere eller mere sandsynligt pladeselskaber og nyder læsningen, for i mange kredse virker det mest som om, at de skaber et dårligt image til industrien.

Hvem af os bruger ikke Spotify og Netflix osv i dag? Problemet er vist ikke så stort som de gerne vil have det til at være og i øvrigt 'vammelt' at der nærmest er en industri og ikke mindst forretning i, at forfølge andre, hvad end emnet så er.

  • 2
  • 0
#16 Jesper Lund

Så det er for at få mere opmærksomhed.

Det virker jo, desværre. Pressemeddelelsen er blevet til endnu en "nu gøres der noget" artikel på i hvert fald MediaWatch og Version2.

Medierne, regeringen og de fleste politikere er totalt ukritiske over for Rettighedsalliancens påstande. I efteråret 2018 kom en rapport fra regeringens Vækstteam for Kreative Erhverv, som påstod at der var en kraftig vækst i ulovlige downloads på hele 67% (side 53). Det var alene baseret Rettighedsalliancens opgørelser af webtrafikken, som ingen aner hvor kommer fra (Rettighedsalliancen har ikke adgang til logfiler eller webanalytics for disse websites), men som hyppigt fremlægges som "beviser" i Rettighedsalliancens retssager og som konstant promoveres i Rettighedsalliancens analyser, senest denne hvor Rettighedsalliancen påstår at DNS-blokeringerne er effektive selv om der er et lineært fald i trafikken efter blokeringstidspunktet.

Vi undrede os en del over den påståede stigning på hele 67% fra 2016 til 2017 i Vækstteamets rappport (som altså blot var ukritisk gengivelse af Rettighedsalliancens PR-materiale), eftersom stort set alle andre analyser kommer til den modsatte konklusion, altså et fald i den ulovlige downloadaktivitet i takt med udbredelsen af streamingtjenester som Netflix.

Det var der rigtig god grund til.

Det viste sig senere (se denne recordere.dk artikel), at der mellem 2016 og 2017 var sket ret væsentlige ændringer i den statistik, som Rettighedsalliancen åbenbart bruger. Fra 2017 var trafikken fra mobile enheder kommet med, mens statistikken i 2016 kun omfattede computere. Unægtelig en ret væsentlig detalje, hvis man vil påstå at der er sket en kraftig stigning fra 2016 til 2017.

Jesper Lund

IT-Politisk Forening

  • 19
  • 0
#21 Steen Thomassen
  • 5
  • 0
#22 Benjamin Balder

Steen, du har ret og jeg er målløs. 4 års betinget fælgsel. Og hans medskyldige partner fik 5½ års ubetinget. Nu vil jeg ikke være pøbel-dommer. Det er tydeligt, at han og hans partner begik bedrageriget i samarbejde, det står i dommen; derfor er jeg ærligt talt overrasket, og jeg kender også andre, som troede, at han var i fængsel.

Johan Schlüter er ikke i fængsel. Men han afsoner en ubetinget dom.. hvilket vil sige, at hvis han sender flere falske faktura ud, så kommer han i fængsel. Well, det er nok ikke menneskerettighedsdomstolen, han skal klage til :)

Når vi nu er ved sagen anno 2020: Fik Producentforeningen pumpet deres penge tilbage fra det (muligvis fiktive) grønlandske vandprojekt?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere